Strategi for erhvervslokalisering
Strategi for erhvervslokaliseringen beskriver, hvordan vi vil arbejde med den fysiske erhvervsplanlægning. Strategiens målsætninger vil blandt andet blive indarbejdet i kommuneplanen og efterfølgende lokalplaner.
Den 18. marts 2024 vedtog byrådet Strategi for erhvervslokalisering 2023 – Plads til erhverv.
Strategien har til formål at, analysere hvorvidt Randers Kommune har de rigtige erhvervsarealer og muligheder og peger på en fremadrettet strategi for lokalisering, omdannelse og udvidelse af eksisterede og nye områder.
Strategien skal på den måde understøtte den politiske målsætning om at være en stærk erhvervskommune, som byrådet har besluttet i Vision 2030.
Strategien omhandler følgende temaer
- Gode muligheder i Randers Kommune
- Motorvejsnære erhvervsområder
- Randers by
- Erhverv i mindre bysamfund
For at overføre strategiens målsætninger til fysisk planlægning skal den indarbejdes i kommuneplanen, og udmøntes i konkrete arealudlæg og justeringer af eksisterende erhvervsområder inden for rammerne af planloven