Randers Midtby

Den strategiske midtbyplan har fire indsatsområder, som skal sikre, at Randers Midtby altid fremstår attraktiv.

Med en plan for midtbyens udvikling vil midtbyen forsat udvikle sig som et attraktivt sted at besøge. Der vil være noget at komme efter, og byens gader og torve vil inviterer til handel og ophold mellem byens historiske huse.

Fokus på at skabe en attraktiv midtby

Noget at komme efter

En attraktiv midtby byder på oplevelser, smukke steder og begivenheder. Der skal være markeder og events, muligheder for at købe mad og drikke samt spændende butikker til shopping.

Inviterende med grønne oaser

Man skal føle sig velkommen, når man kommer til Randers, og derfor skal vi arbejde med gode parkeringsløsninger, oplevelsesruter og wayfinding ind i bykernen. Der skal være træer og planter og gennem bl.a. klimatilpasning udvikles en grøn og blå by, der indbyder til ophold.

Et mødested hele døgnet

Midtbyen bruges til mange forskellige ting, og dens pladser, bygninger og gaderum skal kunne understøtte forskellige typer af byliv døgnet rundt. Der skal skabes flere boliger i midtbyen, der skal være et udbud af butikker og restauranter samt områder til ophold. Gennem planlægning og investeringer i byens rum understøttes byen som attraktivt mødested.

Også om 100 år

Midtbyen skal også være her om 100 år. Derfor skal vi arbejde med klimasikring og klimatilpasning omkring og i midtbyen. Vi skal også udvikle byens bygninger og byrum, så de fortsat spiller en vigtig rolle. Byens kulturmiljø og bygningsarv skal fortsat danne rammen om den unikke købstad, Randers, uanset at byens naturligvis udvikles i takt med tidens trends.

  • Rådhustorvet og rådhuset
    Rådhustorvet og rådhuset
  • Jens Otto Krags Plads
    Jens Otto Krags Plads
  • Skilte på Østervold som viser vej til attraktioner
    Skilte på Østervold som viser vej til attraktioner
  • Juleudsmykning i Torvegade
    Juleudsmykning i Torvegade
  • Justesens Plæne og Gudenåen
    Justesens Plæne og Gudenåen
1 / 5

Seks kvarterer

Den strategiske midtbyplan opdeler midtbyen i seks karakteristiske kvarterer med forskellige kvaliteter og potentialer.

De seks kvarterer styrkes gennem fysiske projekter i byens rum og gennem kommuneplanlægning og nye lokalplaner. Midtbyens muligheder for udviklings sikres og potentialer indfries.

Den historiske bykerne skal fortsat være mødestedet og rammen om handelslivet, restauranter og rekreative opholdsrum på byens torve og pladser.

Langs Østervold og op ad Mariagervej ligger en perlerække af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt større byrum, der kan danne rammen om arrangementer, og i Sømmen flettes midtbyen sammen med Flodbyen. Byen skal flettes sammen med vandet og naturen,

Udvikling ag boliger i stueetagerne skaber liv i byen hele døgnet og mere handel i butikker og restauranter.

Ny Slotsplads på vej

I 2023 og 2024 opdateres Slotspladsen med mere grønt, mere lys, attraktive opholdsmøbler og fremhævning af kunstværket "Et Randersspil".

Pladsen får et mere samlende udtryk, hvor helheden fremstår mere sammenhængende med tilpasset belysning, nye bænke og beplantning. Med fokus på bæredygtighed genbruges belægning i størst mulig omfang.