Byudvikling og Flodbyen
Klimabroen vil give bedre vejadgang til havnepieren og er en forudsætning for, at Flodbyen kan realiseres.
Klimabroen er en grundlæggende forudsætning for den byudvikling, der er sat i gang med Flodbyen. Klimabroen giver ny vejadgang til havnepieren, sikrer de nye udviklingsområder mod oversvømmelser og flytter trafik væk fra Havnegade og Randers Bro.
Se videoen: Klimabroen og byudvikling
Konsekvenser for arealer ved den nye vej og bro
En ny vejforbindelse centralt i byen medfører ikke bare ændringer i trafikken og giver nye muligheder. Det medfører også en række ændringer i de arealer, som bliver omfattet af selve vejanlægget og de tilstødende arealer. I forbindelse med planlægningen af Klimabroen skal der derfor tages stilling til, hvordan de tilstødende arealer skal anvendes, og hvilke muligheder der bør sikres for at skabe gode bydele og sikre eksisterende værdier.