Krakamarken 30 år efter

Startkoordinater i Google Maps: 56.513461, 10.118439

Naturskulpturparken Krakamarken blev i 1992 anlagt af Randers Kommune på et 27 hektar stort område ved Brusgård på initiativ af kunstneren Jørn Rønnau. Over tre symposier i årene 1992-1995 opførte 29 kunstnere fra ni lande kunstværker i organiske materialer som jord og træ. Materialer som siden forandredes af klimaets påvirkning og til sidst forfaldt.

Krakamarken blev i 1999 lukket som skulpturpark - men gå en tur rundt i den gamle kunstparks blanding af overdrev, vådområder og mindre træbevoksninger, og du vil stadig kunne opleve nogle af skulpturerne og rester efter andre. En snorlige række træer langs en fordybning i jorden: "Sound Passage" 1992 af William Louis Sørensen. Jordvolde i sirlige cirkler: "Echoes of the past - Traces of the future. Earth and grass" af irske Mike Buffin, 1992. En fyrrekævle med hjerter brændt i overfladen står på hovedet i en lille fyrrelund. Sten i to rundkredse bag en ring af træer: "Two Craters. Earth, stones, grass and lime trees" af Judy McIntosh Wilson, New Zealand, 1994 vidner om, at ikke al naturkunst er lige forgængeligt.

Krakamarken er indhegnet, da den bliver afgræsset af kvæg. Publikum har adgang til Krakamarken fra solopgang til solnedgang.

I 2022 blev Foreningen Krakamarken stiftet med det formål at genrejse og udvikle Danmarks første naturskulpturpark Krakamarken, der blev indviet i 1992. Krakamarken blev genindviet 6. november 2022 med en kunstarkæologisk vandring, som Krakamarkens stifter og idemand, Jørn Rønnau gik i spidsen for.

Krakamarken var et eksperimentarium for kunstnere, der arbejdede med kunst skabt til stedet af naturens råmaterialer. Materialer som jord, sten, træ, vand, ler og sand, og levende organismer som græs, planter og træer, der forholdt sig til naturens kræfter, vinden, regnen, solen og tiden, vækst og forfald. Og netop disse elementer er fortsat drivkraften i Krakamarkens fremtidige liv og virke.

Visionen for den genindviede Krakamarken er, at Krakamarken skal være et grønt reflektorium eller friluftsuniversitet for fordybelsen i naturen, for formidling og diskussion af ideer og muligheder rettet mod større harmoni mellem mennesker og natur.

Foreningens formål er også at udvikle og inspirere menneskers kendskab til og forståelse for naturen og skærpe deres evner til at mærke egen indlejring i og afhængighed af naturen, ligesom man ønsker at samarbejde med relevant forskning. Foreningen skal foranledige, at stedet indrettes med naturkunst af høj kvalitet i tråd med den oprindelige idé. På længere sigt er det tanken, at Krakamarken skal stå bag festivaler, symposier og andre publikumsrettede aktiviteter.

Krakamarken fik ved opstarten i 1992 en økonomisk håndsrækning fra Statens Kunstfond og Højlunds Kulturfond. Randers Kommune har i 2022 støttet genindvielsen af Krakamarken med et engangsbeløb. Et støttemedlemskab i Foreningen Krakamarken koster 250 kr. om året. Henvendelse til kasserer Karen Plesner på karen.plesner@kplesner.dk.

Krakamarkens drift finansieres ved medlemskontingenter, tilskud fra private og offentlige fonde, kommunale tilskud og billetsalg i særlige situationer.

At følge de små skift og de større forandringer i kunsten forårsaget af tiden, lyset, blæsten, regnen og årstidernes skiften, gjorde engang Krakamarken til et ganske særligt sted.

I 1978 købte Randers Kommune herregården Brusgård 7 km med omkringliggende jord. Her indrettede man produktionshøjskolen Brusgård i 1980. Der opstod et samarbejde mellem kunstneren Jørn Rønnau, som havde en idé om at skabe en skulpturpark af naturen.

Krakamarken har sit navn fra Kraka, en prinsesse fra den nordiske mytologi. For at få foretræde for vikingekongen Regnar Lodbrog, skulle hun løse den tilsyneladende umulige gåde, at møde uden klæder og dog ikke nøgen; hun måtte ikke have spist, og dog ikke være fastende, og hun skulle komme uden ledsager, og dog ikke alene. Ved at indhylle sig i sit hår og et fiskenet, bide i et løg og have en hund som ledsager løste hun opgaven …