Naturen på kort

De gode naturoplevelser ligger derude og venter. Randers Kommune har lavet et Google-kort med vandreture og naturoplevelser.

Randers Kommunes naturkort er ikke webtilgængelige, men du kan se indholdet på kortet i en webtilgængelig udgave på nedenstående sider:

Kort over naturoplevelser i Randers Kommune

Randers Kommunes naturkortet indeholder mere end 450 interessepunkter. Heraf er godt et halvt hundrede forslag til vandreture med rutekort og beskrivelser. Dertil en række ubeskrevne naturområder, telt- og shelterpladser, hundeskove, forslag til cykelture og info om de landsbyer, du måtte møde på din vej.

Klik på kortet og få inspiration til en tur ud det grønne. Klikker du i øverste højre hjørne af kortet, bliver det vist i fuld skærm (På smartphone åbner Google Maps)

De orange stjerner på kortet markerer naturområder, naturture mv., hvor der følger en beskrivelse med.

Husk at der er forskel på reglerne for færdsel, alt efter om du befinder dig på offentlige eller private arealer.

Læs hvordan du bør opføre dig i naturen.

Bidrag til kortet med dine turforslag og fotos

Har du en god ide til en gåtur i naturen i Randers Kommune? Eller har du gode fotos til nogle af de eksisterende ture, som allerede ligger på vores kort over naturture, så send dit forslag til rute og/eller dine gode naturfotos til kommunikation@randers.dk.

Naturkortet har hver uge mere end 5.000 besøgende. Med dine turforslag og naturfotos kan du være med til at gøre kortet endnu mere aktuelt og inspirerende.

Når du indsender et foto, giver du Randers Kommune ret til at bruge dit foto på naturkortet og i forbindelse med Facebook-opslag om naturkortet. Husk at skrive i e-mailen om du ønsker dit navn på fotoet.