Pharma-Tech A/S

Leverandør af blæsestøbte emner i plast til bl.a. medicinalindustrien.

Pharma-Tech A/S er Danmarks ældste blæsestøbningsfabrik. Firmaet udspringer af Terplet, som i år 2000 blev opkøbt af Rubek Emballage. I 2010 opkøbes en del af Scanbecks forretning og Pharma-Tech A/S var en realitet. Pharma-Tech A/S holder til i Randers i 6500 kvm store moderne produktionsfaciliteter. Vores sortiment af blæsestøbt emballage strækker sig over produktion af pharma tablet beholdere med mere end 120 varianter fra 10 ml til 5.000 ml til produktion af flasker, dunke og krukker til fødevarer, husholdning, helsekost og personlig pleje, men også et stort antal produkter til rengøring og den kemiske industri. Pharma-Tech A/S er leverandør af totalløsninger og kan bistå med design, form- og værktøjsfremstilling, produktion, kundespecifikke analysecertifikater og dokumentation. Vi er specialister i at udvikle projekter med fokus på f.eks. Svanemærkning og Børnesikring med certifikat.

Pharmatech A/S' produktion

l produktion laves flasker, dunke og krukker til fødevarer, husholdning, helsekost og personlig pleje, men også et stort antal produkter til rengøring og den kemiske industri. Pharma-Tech A/S producerer 24/7 på moderne fuldautomatiske blæsestøbningsmaskiner og kan levere en ”håndfri” produktion. Produktionen finder sted i rene produktionslokaler. I produktionen er der installeret HEPA filtre, og der er et konstant overtryk for at forhindre indsugning af fremmedlegemer i produktionen. Alle produktioner er styret med batchnumre og hver kasse/foliepakke er forsynet med individuelt nummer. Der foretages 2 timers kontrol af produktionen på alle maskiner og 2 timers kontrollen er samtidig sporbar via batchnummersystemet, så enkelte kasser/foliepakker kan identificeres i tilfælde af uregelmæssigheder.

Fra vores fabrik i Randers servicerer vi i dag kunder i en række af europæiske lande som Danmark, England, Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Frankrig, Portugal, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Schweiz og Holland.

Kontakt