Fjordblink Plast ApS
Kvalitet, erfaring og samarbejde.
Fjordblink Plast blev etableret i 1969 som en del af en større koncern. Flere af virksomhederne er siden blevet solgt fra, og efter et generationsskifte i 2015 fører Torsten Tvedegaard nu Fjordblinks plasteventyr videre sammen med sin hustru Bitten. Igennem alle årene har virksomhedens fokus været på at imødekomme kundernes helt individuelle behov for en løsning, der er tilpasset til brugen, til omgivelserne og til vores kunders behov. Hos Fjordblink Plast produceres der til kunder i hele verden, herunder USA, Kina og Tyskland.
Fjordblink Plast ApS' produktion
Når du samarbejder med Fjordblink Plast, får du altid kompetent sparring i forhold til dine produktidéer og kreative tanker. Vi har mange års erfaring med plasticfolie og de mange anvendelsesmuligheder, produkter lavet af plastfolie har. Desuden får du en samarbejdspartner, der råder over et fleksibelt produktionsanlæg, der gør det muligt at få fremstillet også små serier af produkter.