Gravetilladelse
Inden du vil grave i en kommunevej eller en privat fællesvej (i byzone) skal du have tilladelse fra kommunen.
Se betingelser, inden du ansøger.
Afspærringsplaner skal være i henhold til "Afmærkning af vejarbejder m.m.". På Vejdirektoratets side Vejregler kan du finde flere oplysninger om afmærkning af vejarbejder m.v.
Ved opgravning på kørebane videresender Randers Kommune den fremsendte afspærringsplan til godkendelse hos Østjyllands Politi og øvrige myndigheder.
For at færdigmelde og administrere udstedte gravetilladelser, herunder ønske om forlængelse af graveperioden, skal ansøger bruge den 4-cifrede kode, der blev tilsendt i forbindelse med gravetilladelsen.
Færdigmelding og administration af gravearbejde
Randers kommune har en frivillig ordning, som indebærer, at Randers kommune opkræver et beløb til dækning af slidlag ved ledningsejeren i henhold til prisliste.
Ved private fællesveje i byzone skal entreprenør/ledningsejer orientere de berørte grundejere.
Partshøring ved private fællesveje er kun over for ejeren af vejen, som ikke kan modsætte sig, at der bliver gravet i vejen. Det er Randers kommune, der skal lave partshøring.
Ansøgningsfrist private fællesveje
20 arbejdsdage da vejejeren og vejberettigede skal orienteres af ansøger.
Ansøgningsfrist kommuneveje
Klasse 1, 2 og busveje
10 arbejdsdage hvis trafikken kan opretholdes.
20 arbejdsdage hvis der spærres for en busrute eller hvis der skal etableres omkørsel, som skal godkendes af politi. Randers kommune sørger for at informere busser, rutebiler, affald m.fl.
Øvrige kommuneveje
10 arbejdsdage hvis trafikken kan opretholdes.
Akutte opgaver
Ved akutte opgaver, rørsprængning og lignende udføres arbejdet og gravetilladelse søges bagefter.