Vil du være lægdommer?

En lægdommer er en person uden juridisk eksamen, der sammen med de(n) juridiske dommer(e) i By- og Landsret, deltager i strafferetssager. Som lægdommer er man den "sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter. Lægdommere er dog, ligesom de juridiske dommere, forpligtet til at handle i overensstemmelse med lovgivningen.

Bliver man udtaget til at være lægdommer, så gælder det for en periode på 4 år (næste periode er 2024-2027).

En lægdommer deltager i straffesager enten som domsmand eller nævning.

Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf vedkommende skal idømmes.

En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange om året.

Der er tale om et borgerligt ombud. Det vil sige, at man altså som udgangspunkt ikke kan frasige sig at være lægdommer, hvis man først er blevet udpeget. Det er derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om man har tid og overskud til dette.

Som lægdommer får man 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. pr. nat, man er væk hjemmefra.

Man får dækket sine udgifter til transport, hvis man bor mere end 3 km væk fra retten.

Der skal betales skat af beløbet, man får for at medvirke som lægdommer.

Alle landets kommuner har et grundlisteudvalg, som hvert 4. år udarbejder en liste over personer, som er egnede til at varetage hvervet som lægdommer. Listen skal afspejle befolkningssammensætningen, så der skal tages hensyn til fx køn, alder og etnicitet ved udvælgelsen.

Derfor er det ikke sikkert, at du bliver optaget på grundlisten, fordi du ansøger om det.

Når grundlisteudvalget er færdigt med deres arbejde, sendes listen til Vestre Landsret. Landsretten trækker herefter lod, og ca. halvdelen af de personer, der er på listen fra kommunen, vil blive brugt som lægdommere.

Grundlisteudvalget i Randers Kommune har pr. 1. april 2023 indstillet lægdommere til grundlisten for perioden 2024-2027. Næste gang der åbnes op for ansøgninger er i 2027.

For at komme på grundlisten skal du kunne svare ja til følgende punkter:

Personer, der udtages til grundlisten, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Grundlisteudvalget skal derfor tilstræbe at lave en grundliste med en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, af mænd og kvinder, og af indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af befolkningen i kommunen, jf. grundlistebekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Definition af indvandrere og efterkommere:

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

I Retsplejelovens kapitel 6 står reglerne for udvælgelse af lægdommere. Der står bl.a., at personer med visse hverv ikke kan søge optagelse, at man skal være under 80 år ved periodens udløb (2027), og at man skal være uberygtet. Disse regler kan ikke fraviges.

Læs Retsplejelovens kapitel 6 på retsinformation.dk.