Omsorgs- og værdighedspolitik

I Randers Kommune har vi fokus på sundhed, forebyggelse, rehabilitering og indsatser for borgere med behov for hjælp og støtte. Alle skal have mulighed for at have et godt sted at bo, vokse op og arbejde.

Der er fokus på mennesker og plads til alle, og alle skal have mulighed for at bidrage med det, de kan. Det gør Randers og vores lokalsamfund til noget særligt. Det er en del af Randers Byråds vision for 2030.

Omsorgs- og værdighedspolitikken beskriver de overordnede visioner, sætter retning og prioriterer mål for omsorgsområdet i Randers Kommune. De konkrete tiltag bliver løbende besluttet og iværksat af byrådet, omsorgsudvalget, forvaltningen og medarbejdere i omsorgsområdet.

Politikken henvender sig til borgere, som har behov for visiterede ydelser fra omsorgsområdet. De fleste tilhører den ældre befolkningsgruppe, men politikken omfatter borgere i alle aldre med behov for støtte fra omsorgsområdet.

Randers Kommunes politik for omsorg og værdighed indeholder definitioner og holdninger med prioriterede mål for mødet mellem borger og medarbejder. Politikken er struktureret i syv temaer, der læner sig op ad bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen.

Med ønsket om at læseren finder materialet inspirerende og værdifuldt. God læselyst

Torben Hansen
Borgmester

Ellen Petersen
Formand for Omsorgsudvalget

Livskvalitet handler om at leve et godt liv, der opleves som trygt, værdigt og meningsfyldt.

Det er individuelt, hvad der giver livskvalitet for den enkelte, og mange forskellige forhold har betydning for oplevelsen af livskvalitet. Dog er tryghed, værdighed og socialt- og meningsfyldt livsindhold nogle af de gennemgående faktorer – ligesom mennesker grundlæggende har brug for at opleve, at man i videst muligt omfang kan klare sig selv og fortsætte med at leve et liv på egne betingelser.

Det giver livskvalitet at kunne bevare og vedligeholde interesser og relationer, så man oplever fællesskab og nærvær med andre. Størst mulig indflydelse på eget liv og hverdag skaber mest mulig glæde.

Forebyggelse, og reducere mulig tab af funktionsevne, gennem vejledning, hjælp til genoptræning, og gennem rehabilitering når behov opstår, er af allervigtigst betydning for bevarelse af livskvalitet.

Når behovet måtte opstå bliver de forebyggende og rehabiliterende indsatser suppleret med kompenserende indsatser, som ligeledes udføres kvalificeret, værdig og respektfuldt i relationen med borger, og dennes pårørende.

Vi prioriterer

At den enkelte borger oplever livskvalitet, hvor hverdagens gøremål har betydning og indhold. Mødet med omsorgsområdet skal opleves som trygt, godt, værdigt, respektfuldt og meningsfyldt.

Selvbestemmelse handler om respekten for borgerens valg og oplevelse af, hvad det gode liv er.

Det er værdifuldt at bestemme over sin egen hverdag, at træffe egne valg i livet og bevare livs- og døgnrytmer. Hverdagen skal kendetegnes ved ret til selvbestemmelse og tilrettelægges med afsæt i de ønsker, man har for sit liv.

Medarbejderne i omsorgsområdet skal respektere og styrke selvbestemmelsen hos borgeren og tage udgangspunkt i dennes ønsker om for eksempel døgnrytme, kost, aktiviteter eller boligindretning.

Rammer og valgmuligheder skal tydeliggøres i dialog og samarbejde med borger og pårørende, så borgerens selvbestemmelse kan udøves med det rette afsæt. Det giver værdighed og respekt, at man selv er med til at bestemme over sit eget liv – ud fra sin egen forståelse af det gode liv.

Vi prioriterer

At støtte og styrke den enkelte i muligheden for at træffe egne valg i livet med respekt for og anerkendelse af, at borgeren selv definerer det gode liv.

Livskvalitet og selvbestemmelse bevares bedst ved at opretholde og styrke egne færdigheder. Funktionsniveauet understøttes af rehabiliteringstilbud, træning, vejledning, kompenserende ydelser og teknologi.

Omsorgsområdet arbejder ud fra rehabiliterende indsatser, som understøtter borgeren i at bevare en aktiv, selvstændig hverdag. Den rehabiliterende træning og hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp bidrager til at gøre borgeren helt eller delvis selvhjulpen og til at vedligeholde egne færdigheder og forebygge væsentlige følger af fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Den visiterede hjælp bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, og at den enkelte har ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, familie og netværk.

Vi prioriterer

Den rehabiliterende indsats i alle tilbud – forebyggende samtaler, personlig pleje, rengøring, anretning af mad, tøjvask og indkøb. Både hos hjemmeboende og hos beboere på kommunens ældrecentre.

Velfærdsteknologi bidrager til, at vi kan leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer, at medarbejderne kan forbedre arbejdsmiljø og –glæde, og at kommunen optimerer ressourcer.

De velfærdsteknologiske tiltag medvirker til at fremtidssikre de kommunale velfærdsydelser, som er udfordrede af de demografiske ændringer med flere ældre, flere længerevarende kroniske syge og færre hænder til at udføre plejeopgaver, som vi kender dem i dag. Disse tiltag er til fælles gavn for såvel borgere, medarbejdere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Der skal etableres let adgang til velfærdsteknologi. Der skal være information til medarbejdere og til borgere og deres pårørende om hvilke teknologier, der er til rådighed, og hvorledes de kan rekvireres, ansøges eller selv anskaffes.

Implementering af velfærdsteknologiske indsatser skal ske så borgernært som muligt. Det gælder både i det monofaglige arbejde, og når der samarbejdes på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer.

Vi prioriterer

Gennem individuel fokus og under hensyntagen til faglighed at anvende velfærdsteknologi til at opnå at borgerne oplever bedre muligheder for at leve et selvstændigt, frit og værdigt liv, at medarbejderne oplever et bedre arbejdsmiljø samt, at kommunen overordnet set opnår en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i indsatserne er væsentlige faktorer for, at borgeren oplever et godt forløb.

Borgeren skal mødes af kvalificeret personale med indsatser, som er baseret på høj faglig viden og de bedste metoder. Plejen tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og ønsker, og der tilbydes et sammenhængende forløb på tværs af sociale- og sundhedsfaglige indsatser.

Borgeren skal opleve, at de forskellige indsatser, som kan være ydet af såvel fagpersoner, forvaltninger og sektorer, er sammenhængende og kontinuerlige, og at indsatsen bliver afstemt med borgerens egne ønsker og forventninger. Det kræver en bred vifte af faglige kompetencer hos personalet; som understøtter høj faglig kvalitet i arbejdet hos og med borgeren.

Vi prioriterer

At understøtte velkoordinerede og sammenhængende forløb med høj kvalitet og tværfaglighed i samarbejde med borgere og pårørende gennem inddragelse, samarbejde, god kommunikation og let tilgængelig viden ved alle indsatser.

I Randers Kommune arbejder vi for en omsorgsfuld, sammenhængende og værdig ældrepleje. I 2019 implementerede vi, i samarbejde med Type2dialog, den rehabiliterende organisation i hjemmeplejen. Målet var at sikre borgerinddragelsen samt at sørge for optimale koordineringsrammer for det tværfaglige samarbejde. I løbet af 2021 og 2022 har alle faggrupper, ledere og medarbejdere fra omsorgsområdet gennemgået en kulturudviklende kompetenceudvikling, og i den forbindelse har vi arbejdet med projektet ”Fra opgavestyring til værdighedskultur”, hvor vi bl.a. har arbejdet med afsæt i værdighedsmodellen. Dét arbejde har bl.a. resulteret i, at vi har fået et fornyet fokus på det hele menneske, værdigheden og den psykologiske tryghed, og hvilken betydning det har for vores måde at arbejde sammen på.

I videoen kan du se mere om Randers Kommunes erfaringer med implementering af projektet "Fra opgavestyring til værdighedskultur".