Kommende planlægning for Klimabroen over Randers Fjord
Fordebat - Bedre trafikafvikling - Beskyttelse mod stormflod - Muligheder for byudvikling
Plan
8930 Randers NØ
8960 Randers SØ
8900 Randers C
22. februar 2024
4. januar 2024
Randers Kommune har igangsat planlægningen for den nye vejforbindelse over Randers Fjord. Det medfører ændringer i de arealer, som bliver omfattet af selve vejanlægget og de tilstødende arealer.
Klimabroen vil blandt andet medføre, at Randers Lystbådehavn skal flyttes, og der skabes nye adgange og forbindelser. Vejforbindelsen løber igennem både erhvervsområder, rekreative områder og et bolig- og erhvervsområde.
I forbindelse med planlægningen skal der tages stilling til, hvordan de tilstødende arealer skal anvendes og hvilke muligheder, der bør sikres for blandt andet at skabe gode bydele.
Inden der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for selve vejforbindelsen og de tilgrænsende arealer, har du mulighed for at komme med gode ideer og forslag til arbejdet.
Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten og komme med forslag til planlægningen.
Læs debathæftet for Klimabroen her.
Se yderligere materiale og den tekniske forundersøgelse på Klimabroen.dk.
Borgermøder
Der bliver afholdt to borgermøder om den kommende planlægning.
- Onsdag den 17. januar 2024 klokken 17-19
- Torsdag den 8. februar 2024 klokken 19-21
Sted: Kulturhuset Stemannsgade 2, 8900 Randers
Deltagelse kræver tilmelding af hensyn til forplejning og kapacitetsbegrænsninger i salen.
Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder.
Høringssvar
Klimabro
Høring 8/2 i Kulturhuset.
Eventyret om den forsvundne havneby.
Der var en gang en havneby ved navn Randers. Den lå i bunden af Randers Fjord og var en hyggelig by med produktive virksomheder langs fjorden og helt ind til byen. Store skibe fra nær og fjern besøgte byen. Der var en lille lystbådehavn med sejlerskole, så byens borgere kunne lære at sejle optimistjoller og styre sejlbåde flot ud gennem fjorden og på eventyr. En roklub med mange aktiviteter samt en vinterbadeklub var også at finde i havnen. Sågar en turbåd (Lillebjørn) kunne hyres til sejlads på fjorden. Byen havde også en festuge, hvor der blev afholdt mange aktiviteter i havnebassinet helt inde i byen. Og der blev afholdt Regatta fra byen til Venezuela (altså haveforeningen). Slæbebåden Jens Ove sejlede forrest med musik efterfulgt af både fra lystbådehavnen pyntede med lys og flag. Oh det var et flot syn. Det prægtigste syn var dog, når majestæten kom sejlende på sit smukke skib og lagde til helt inde i byen.
Men ak og ve. På grund af flere og flere oversvømmelser vil man lukke af for alle disse ting, der er med til at holde byen i live. Hvorfor bygger man ikke en rigtig sluse, så vi kan bevare byens DNA med sejlads gennem fjorden til byen. Der skal selvfølgelig bygges en aflastningsbro men det burde da være en klapbro, så man stadigvæk har liv i havnebassinet. Hvis der skal bygges attraktive boliger på området, bør der anlægges bådebroer fra sejlklubben ind til mindeankeret. Ingen vil da købe en dyr lejlighed med udsigt til et regnvandsbassin. Liv i vandet og mulighed for at sejle ud er da afgørende for, om byen vil blive eller forsvinde. Finansiering? Tja den er åbenbart ikke på plads. Så kan der jo sagtens åbnes op for andre ideer.
Held og lykke til Randers.
Med venlig hilsen
Birgitte Byrne
8930 Randers NØ
Mangel på helhedstænkning er fatal for trafikken i Randers
I “Byen Til Vandet - Forundersøgelse” (se https://www.randers.dk/media/5047/forundersoegelse-af-byen-til-vandet.pdf) fra 2015 blev “trafikale løsning og forbindelser” for løsningen med Klimabroen (der på dette tidspunkt blev kaldet scenarie 4A), vurderet til at score blot to ud af fem mulige stjerner (se s. 27 i rapporten). De to stjerner blev endog tildelt på en baggrund, hvor der på s. 69 står følgende:
"Ved etableringen af Klimabroen skal det sær- ligt undersøges, hvordan tilkoblingen af vejføringen nord for fjorden kan etable- res, herunder tilkoblinger til Toldbodgade og Udbyhøjvej samt videre nord herfor - f.eks. ad P. Knudsensvej eller i den grønne kile langs Bækkelundstien. I dette scenarie vil Rosenørnsgade og Østervangsvej blive aflastet, mens trafikken ad Klimabroen vil fordele sig dels mod midtbyen, Dronningborg, nordbyen og sygehuset."
Nu er Bækkestiens sydlige 2/5 for nyligt blevet fredet - mon løsningen med Klimabroen ville have fået begge sine to stjerner i vurderingen fra 2015, såfremt man dengang havde lagt til grund, at Bækkestien ville blive fredet…?
Man har valgt en trafikal meget dårlig løsning, hvor man skubber de trafikale problemer fra Randers midtby ud på veje i Dronningborg og Kristrup. Hvorfor har man ikke langt tidligere lavet en helhedvurdering af den trafikale situation i byen, inden man træffer beslutninger om delprojekter som Klimabroen reelt er? Dette opfordrede jeg allerede tidligere til i forbindelse med høringen om Udviklingsplan for Flodbyen Randers – Byen til Vandet. Mit høringssvar fra 2020 er vedhæftet, det er registreret som indsendt d. 1/7-2020 under Blanketnummer 6507.
Endeligt vil jeg gerne opfordre til, at man får lavet en realistisk samfundøkonomisk analyse af Klimabroen, som medtager de faktiske trafikale løsninger f.eks. i P. Knudsens vej kvarteret, som man har stillet borgerne i udsigt. Når endnu mere trafik skal igennem den nuværende rundkørsel ved politistationen, vil der specielt i myldretid være betydelig ventetid, som vil påvirke den interne forrentning i negativ retning.
Forbedret havneliv, når Klimabroen opføres
Mere havneliv – mere lystbådehavn
Ændringerne i havneområdet giver en fantastisk mulighed for at lave markante udvidelser af mulighederne for fritidsliv på og ved vandet.
Både i det sydlige og det nordlige havnebassin bør der etableres så mange bådepladser som muligt. Her er pladserne reserveret mindre motorbåde, robåde, kanoer, kajakker og padel.
Man kan dermed sige, at lystbådehavnen ikke flyttes ud af området, men ændres til disse målgrupper.
Lystbådehavn til sejlbåde skal udvides, så der skabes markant flere havnepladser. Der er i dag ventelister til bådepladser – en af måderne at gøre Randers mere attraktiv er at man lettere kan få en plads til båd.
Der bør sikres pladser husbåde – det er en livsform for nogle, og med til at skabe havneliv.
Man skal derfor markant udvide det samlede areal.
Dæmning / Nordlige del
Frihøjde under dæmning bør øges til mere end de 2 meter i skitse/forslag - det vil gøre det muligt for flere/større både, at komme ind i havnebassin = mere havneliv.
Liv langs vandkanten
En af de ting der er med til at gøre havneområdet attraktivt, er muligheden for at gå ture langs vandkanten og livet på havnen.
Der skal sikres mulighed for at gå langs vandet alle de fire steder, hvor fodgængere kan krydse Klimabroen – nord og syd for det nordlige bassin (dvs. passere dæmningen) og nord og syd for det sydlige bassin (dvs. passere broen).
Ift. dæmningen må det være muligt at spærre disse passager ved højvande, på samme måde som man kan lukke for sejlende.
Hvis det er muligt at lave passage for gående under Randers Bro (i en slags lukket kasse – da denne passage nok vil komme ned i vandhøjde) – så vil det være helt fantastisk flot – og skabe mulighed for at gå udbrudt langs vandet HELE vejen….
Adskille biler fra cyklister og fodgængere på Klimabroen
Klimabroen bør laves om, så den kun bliver til motoriseret trafik - dvs ingen fortove og cykelstier.
Ved siden af bygges en bro til cyklister og fodgængere.
Dette vil betyde:
-Mere tryg trafikafvikling
-Få cyklister og fodgængere tættere på havnelivet
-Trafikken på Klimabroen kan lave højresving til/fra pieren. Ved at undgå at de der skal til/fra Klimabroen ikke skal krydse vejen, så sikrer man en bedre, tryggere og hurtigere trafikafvikling
På broen til motortrafik bør opsættes støjværn, for at mindske støj for områdets beboere og havnelivet. Et sådant støjværn kan gøres flot, ved at lave kunstnerisk udsmykning – gerne noget med byen og havnen.
Hvor skal Klimabroen ende på nordsiden?
Forslaget om at broen fører over til Udbyhøjvej bør ændres – så den i stedet ender i Toldbodgade, hvorfra trafikken ledes mod øst.
Derved kommer trafikken gennem erhvervsområdet langs Toldbodgade, og ikke gennem boligområde langs Udbyhøjvej og videre den vej….
Fra Toldbodgade kan sving laves, så man kan vælge at køre på Udbyhøjvej. Derved vil Klimabroen blive valgt både af de der skal til området omkring Udbyhøjvejs vestlige nede, og de der vil længere mod øst.
Ved at bruge Udbyhøjvej som den primære vej, og derefter lede trafikken op ad Dronningborg Boulevard – det er ikke smart: Det er gennem boligområder og forbi Østervangsskolen.
Det er ikke god og tryg trafikvikling.
Med fredning af Bækkestien er der ingen logik i, at Klimabroen skal føres op til Udbyhøjvej og evt. den vej. Så er brugen af Toldbodgade, og kobling på en ringvej mere logisk.
To meget forskellige trafikprognoser - er officialprincippet overholdt?
Kritikken af den historisk voldsomme vækst, som der bruges i trafikprognoser i forhold til Klimabroen, er ikke ny. Jeg vedhæfter et høringssvar som blev indsendt i 2020 i forbindelse med høringen om Udviklingsplan for Flodbyen Randers – Byen til Vandet. Mit svar er registreret som indsendt d. 1/7-2020 under Blanketnummer 6503. Kritikken har også været rejst ved adskillige lejligheder, både byrådsmøder, borgermøde m.m.
Mit høringssvar fra 2020 dokumenterede, hvor urealistiske de på daværende tidspunkt fremlagte trafiktal var, med en gennemsnitlig årlig vækst i trafikken på 2,87%. Der var simpelthen ikke noget belæg for at antage så kraftig en vækst, baseret på nogen af de trafiktal, som Randers Kommune igennem tiden har målt på Randers Bro (jeg havde fået aktindsigt i samtlige trafiktællinger, som Randers Kommune havde lavet frem til dette tidspunkt)
Man forventer nu, at der uden en Klimabro at der i 2030 vil køre ca. 51.000 biler/døgn over Randers Bro, jf. https://www.randers.dk/udvikling-by-og-land/byudvikling/flodbyen-randers/klimabroen/trafikken-i-randers-by/ Man skriver i debathæftet til den igangværende høring, at der p.t. kører ca. 40.000 biler/døgn. En stigning fra 40.000 til 51.000 biler/døgn fra 2023 til 2030 svarer til en årlig vækst på 3,53%. Altså en endnu voldsommere stigning i trafikmængden på Randers Bro, end hvad man tidligere har lagt frem - og igen, uden nogen form for saglig begrundelse der på nogen måde berettiger til så voldsom en vækst i trafikken.
Det er her interessant at sammenligne med en sag der var på dagsordenen som punkt 28 på byrådsmødet d. 29/1-2004 (sagen blev udskudt), som omhandlede trafikstøj. Som det fremgår at bilagene på sagen, anvendes der her en gennemsnit årlig vækstrate i trafikken over Randers Bro på 1.0%.
I forhold til dette ønskes svar på:
- Hvordan kan man fagligt og sagligt forsvare at arbejde med to SÅ forskellige prognoser for den samme trafik?
- Hvordan vil man forklare, at den høje prognose anvendes når man gerne vil male et billede af “en brændende platform” i form af en kraftigt stigende trafikmængde, som begrundelse for en Klimabro, hvorimod den lave prognose anvendes når man gerne vil vise af støjen fra trafikken ikke overstiger de gældende grænser? Mener forvaltningen, at official princippets krav her er overholdt? Hvordan kan to så forskellige prognoser på samme tid hævdes at belyse de to respektive sager jf. kravene i officialprincippet?
Ifølge https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/officialprincippet/#cp-title gælder følgende:
"Myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse – det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Princippet kaldes oftest officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Det er ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning.
Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.
Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget."
Vedhæftede dokumenter
Vedr. Klimabroen og Dronningborg
Man bør overveje at sætte Toldbodgade i spil med den gamle plan med adgang til Udbyhøjvej tæt på lyskrydset (Udbyhøjvej/Dronningborg Boulevard/Tjærbyvej)
På Dronningborg Boulevard bør der overvejes buslommer som der også påtænkes på Udbyhøjvej. Ligeledes fodgængerovergang ved disse.
På Dronningborg Boulevard bør fortov sænkes ned på niveau med cykelsti ved tilkørsel veje, dette vil skabe bedre afvikling af trafik.
Lyskryds bør udvides således trafik til og fra Rismølleskolen kan reguleres.
Clausholmvej
Vi er grundejere ud mod Clausholmvej.
- Vi ønsker at kommunen fremlægger konkrete planer for Clausholmvej, da vi som grundejere stavnsbindes pga usikkerheden omkring fremtiden.
- I vores hus mærker vi rystelser når enkelte tunge køretøjer passer på Clausholmvej. Udsigten til en tilnærmet fordobling af trafikken er bekymrende. Er Clausholmvej bygget til at bære den fremtidige tunge trafik til havnen og Klimabroen?
- Støjgener: Der foreligger efterhånden mange undersøgelser der understreger hvor sundhedsskadeligt støj er! (og derfor undrer os meget hvorfor kommunen vælger at lægge så meget tung trafik ind i beboelsesområder og ikke udenom). Hvad er planerne for støjafskærrming når kommunen fastholder at tung trafik skal via Clausholmvej og trafikken forventes at blive tæt på fordoblet? Bygges der støjskærme? Gives der økonomisk støtte til berørte boligejere til udskiftning til støjdæmpende glas i vinduer?
- Vi foreslår også at kommunen reducerer hastigheden på Clausholmvej pga støjgener til fx 40 km/t.
- Efter at Absalonsvej er blevet lukket for udkørsel til Clausholmvej, er antal biler på Esbern Snares vej øget voldsomt. Hastigheden for gennemkørselstrafikken er meget høj i betragtning af at det er en lille villavej. Derudover kombineres dette med dårligt udsyn ved krydset ud mod Holger Danskes Vej, hvilket vi jævnligt bemærker fører til farlige situationer. Vi foreslår at Esbern Snares Vej bliver lukket for gennemkørsel. Enten fysisk eller som minimum med forbud mod gennemkørsel.
Venlig hilsen
Kjersti og Mogens Dirksen
Randers Roklubs betænkeligheder og bemærkninger vedr kommende Klimabro
Kære byråd i Randers Kommune.
For nærværende ligger Rander Roklub særdeles naturskønt. Bynært men stille; havnenært, men med naturen som nærmeste nabo.
Dette ændres snart. Med stort flertal i forhenværende og nuværende byråd er det besluttet at anlægge kommende Klimabro. Deslige er det besluttet at Klimabroen skal placeres klods op ad roklubben. Ydermere er det vedtaget, at Randers Roklub, som eneste vandsportsforening af alle skal forblive på nuværende adresse, dvs. vest for Klimabroen, med ca. 30 m. fra klubhushjørne til dæmning.
Beslutninger Randers Roklub, i vished med det store byrådsflertal for anlægsopgaven, vedkender, i forventning til, at kommunens beslutningstagere accepterer og godkender nedenstående listet ønsker og krav.
En gold vandørken er uinteressant for byens borgere, hvorimod et rigt fugle- og dyreliv samt masser af aktivitet på vandet er en kæmpe attraktion for både byens borgere samt gæster. Roklubben vil gerne være første bidragsyder til aktiviteter på vandet, også med gode og sikre vandsportsaktiviteter for mange grundskoleklasser i deres idrætstimer. Derfor ser vi nedenstående som en nødvendighed.
- Det er bydende nødvendigt at der sikres tilstrækkelig vandudskiftning til nordre bassin således vandsport muliggøres uden risiko for vandsport i nordre bassin mellem fækalier og andet affald, colibakterier, herunder fækale colibakterier, leptospirose, vira og anden smittebærere. Med andre ord fordrer vandsport som minimum mikrobiologisk rent vand. I hele bassinet generet, i hjørnet ved samt omkring roklubben i særdeleshed.
- Roklubben er betænkelig med tilstrækkelig vandudskiftning med skitseret oplæg til slusetværsnit.
- Roklubben ser det som en selvfølgelighed at alle udløb fra overløbsrør føres ud af nordre havnebassin. Vandsport dyrkes typisk om sommeren, hvor skybrud i fremtiden vil opstå oftere end nu - hvor netop overløbsrørene agerer afløb for overfladevand, dræn- og desværre også "kloakrør." NB, ved varmt vand er halveringstiden for mikrobakterier er lav.
- Roklubben tvivler på de skitserede hydrotekniske strømninger af det indløbende vand vil sikre tilstrækkeligt rent vand ved og omkring roklubben. Af den grund bør slusen trækkes længere mod nord, ligesom slusen bør vinkles ca. 20 grader i forhold til skitseret i oplæg således at det indløbende tidevand sørger for stor udskiftning af vandet omkring roklubben. Alternativer kan selvfølgelig erstatte dette, men rent vand er for os en selvfølge.
- Slusen skal være min. 10 meter bred - gerne mere for at sikre ordentlig gennem roningsbredde. Deslige skal der som minimum være 20 m. fra slusen øst for Klimabroen til nærmeste fx fortøjningspæl for at sikre tilstrækkelig manøvrering af robåde. Vores længste robåd er 16 m. lang. En ikke vinkelret sluse er til dette formål også at foretrække.
Roklubben påtænker at gøre området omkring roklubben attraktivt for byens borgere, en grøn oase, et "rastested" på promenadeturen rundt omkring nordre bassin. Vores påtænkte tilbygning (som er bekendt af Randers Kommune) vil i vis udstrækning, foruden opbevaring af både, havkajakker og andet søsportsgrej, også virke som støjbarriere. Denne bygning kan dog ikke stå alene til dette formål. Derfor ser roklubben det som en selvfølge at
- Der asfalteres med særdeles støjhæmmende asfalt.
- At der etableres en form for støjværn
- Igen, - rent vand af høj kvalitet, uden drivende affald i hjørnerne og uden lugtgener.
I resumeform:
- MASSER af rent vand
- Størrelse og placering af sluse skal ændres ift. skitseoplæg
- Støj reduktion fra kommende vej.
Med venlig hilsen
Randers Roklub.
Randers Roklubs betænkeligheder og bemærkninger vedr kommende Klimabro
Kære byråd i Randers Kommune.
For nærværende ligger Rander Roklub særdeles naturskønt. Bynært men stille; havnenært, men med naturen som nærmeste nabo.
dette ændres snart. Med stort flertal i forhenværende og nuværende byråd er det besluttet at anlægge kommende Klimabro. Deslige er det besluttet at Klimabroen skal placeres klods op ad roklubben. Ydermere er det vedtaget, at Randers Roklub, som eneste vandsportsforening af alle skal forblive på nuværende adresse, dvs. vest for Klimabroen, med ca. 30 m. fra klubhushjørne til dæmning.
Beslutninger Randers Roklub, i vished med det store byrådsflertal for anlægsopgaven, vedkender, i forventning til, at kommunens beslutningstagere accepterer og godkender nedenstående listet ønsker og krav.
En gold vandørken er uinteressant for byens borgere, hvorimod et rigt fugle- og dyreliv samt masser af aktivitet på vandet er en kæmpe attraktion for både byens borgere samt gæster. Roklubben vil gerne være første bidragsyder til aktiviteter på vandet, også med gode og sikre vandsportsaktiviteter for mange grundskoleklasser i deres idrætstimer. Derfor ser vi nedenstående som en nødvendighed.
- Det er bydende nødvendigt at der sikres tilstrækkelig vandudskiftning til nordre bassin således vandsport muliggøres uden risiko for vandsport i nordre bassin mellem fækalier og andet affald, colibakterier, herunder fækale colibakterier, leptospirose, vira og anden smittebærere. Med andre ord fordrer vandsport som minimum mikrobiologisk rent vand. I hele bassinet generet, i hjørnet ved samt omkring roklubben i særdeleshed.
- Roklubben er betænkelig med tilstrækkelig vandudskiftning med skitseret oplæg til slusetværsnit.
- Roklubben ser det som en selvfølgelighed at alle udløb fra overløbsrør føres ud af nordre havnebassin. Vandsport dyrkes typisk om sommeren, hvor skybrud i fremtiden vil opstå oftere end nu - hvor netop overløbsrørene agerer afløb for overfladevand, dræn- og desværre også "kloakrør." NB, ved varmt vand er halveringstiden for mikrobakterier er lav.
- Roklubben tvivler på de skitserede hydrotekniske strømninger af det indløbende vand vil sikre tilstrækkeligt rent vand ved og omkring roklubben. Af den grund bør slusen trækkes længere mod nord, ligesom slusen bør vinkles ca. 20 grader i forhold til skitseret i oplæg således at det indløbende tidevand sørger for stor udskiftning af vandet omkring roklubben. Alternativer kan selvfølgelig erstatte dette, men rent vand er for os en selvfølge.
- Slusen skal være min. 10 meter bred - gerne mere for at sikre ordentlig gennem roningsbredde. Deslige skal der som minimum være 20 m. fra slusen øst for Klimabroen til nærmeste fx fortøjningspæl for at sikre tilstrækkelig manøvrering af robåde. Vores længste robåd er 16 m. lang. En ikke vinkelret sluse er til dette formål også at foretrække.
Roklubben påtænker at gøre området omkring roklubben attraktivt for byens borgere, en grøn oase, et "rastested" på promenadeturen rundt omkring nordre bassin. Vores påtænkte tilbygning (som er bekendt af Randers Kommune) vil i vis udstrækning, foruden opbevaring af både, havkajakker og andet søsportsgrej, også virke som støjbarriere. Denne bygning kan dog ikke stå alene til dette formål. Derfor ser roklubben det som en selvfølge at
- Der asfalteres med særdeles støjhæmmende asfalt.
- At der etableres en form for støjværn
- Igen, - rent vand af høj kvalitet, uden drivende affald i hjørnerne og uden lugtgener.
I resumeform:
- MASSER af rent vand
- Størrelse og placering af sluse skal ændres ift. skitseoplæg
- Støj reduktion fra kommende vej.
Med venlig hilsen
Randers Roklub.
Stavnsbundet på Clausholmvej
Siden byrådet besluttede at der skulle arbejdes videre med linjeføring for Klimabro og Havnevejen, hvor Havnevejen kobles på Klimabroens forbindelsesvej, har vi ufrivilligt været en part i sagen.
Clausholmsvej skal optimeres, så tung trafik kan ledes denne vej ud til Hammelvej og videre til Sdr. Borup motorvejsafkørslen. Med denne løsning forventes det at Randers Bro vil blive aflaste med godt og vel 20000 biler/døgn og trafikken på Clausholmvej vil stige med min. 4.100 biler i døgnet, dertil kommer ”smutvejstrafik” andre steder i Kristrup.
På Clausholmvej er vi nogle husstande som bliver stavnsbundet i en grad som er fuldstændig urimelig. I hele processen med høring mm er vi af Randers kommune bl.a. blevet bedt om at få lavet og selv afholde udgifterne til en uvildig mæglererklæring. Denne erklæring kom med et ret klart budskab, vores ejendom er usælgeligt på almindelige markedsvilkår, pga Ny havnevej og usikkerheden omkring klimabro og den markante forventede stigning af trafik, samt meget mere tung trafik og dertilhørende støj og forurening. I processen har vi ønsket at Randers kommune skulle ekspropriere vores ejendom. I den forbindelse sammenligner forvaltningen vores ejendom som ligger på hjørnet af Kristrupvej/Clausholmvej, med villaer som er blevet solgt på en lukket villavej og veje som ikke er direkte ud til Havnevejen, og konkluderer at der kan sagtens kan sælges huse i Kristrup. Dette er dybt urimeligt og meget frustrerende når vi sidder tilbage med en friværdi/pensionsopsparing som nu intet er værd.
Det er fuldstændig grotesk at havnevejen går fra at skulle være 4 sporet fra havnen og op til Grenåvej, og op ad Clausholmvej skal den kun være to sporet. Det giver allerede i dag udfordringer når der kommer lastbiler med ekstra bred last, hvor vi har flere eksempler (som er givet til forvaltningen) på at skærme på lysregulering, må afmonteres, samt kørsel foregå i modsat kørselsretning da det ikke kan lade sig gøre i det åbenbart smalle lyskryds Clausholmvej/Kristrupvej.
Dette er meget bekymrende for os som bor her ift. at der nu skal køre modulvogntog til og fra havnen, på en 2 sporet vej uden cykelsti. Bevares der er planlagt etablering af cykelsti i 2030, så indtil da kan vi sidde stavnsbundet til usælgelige huse pga usikkerheden og vejens forløb og øgede trafik. Udover den markant øgede trafik, er der også øgede støjgener og øget forurening at forholde sig til.
Vi har i alle høring skrevet og gentager det gerne, vi er for udvikling af vores by!!! MEN imod at ødelægge dele af byen med tung trafik samt borgere der bliver stavnsbundet. Når det så ikke kan være anderledes fordi der tegnes streger på et stykke papir – så vil vi kraftigt appellere til at vi som borgere med ejendomme som bliver berørte i større eller mindre grad, eller bliver direkte usælgelige, i det mindste bliver behandlet fair. Lad nu vær med at begå sammen fejl i Dronningborg som vi klart synes er begået i Kristrup. Undgå den tunge og markant stigende trafik ind på veje som ikke kan bære det, med utallige husejere som bliver stavnsbundet og eller påvirket af den direkte trafik, ”smutvejstrafik” eller bare den øgede usikkerhed i perioden det hele står på.
DET ER IKKE ORDENLIGHED!!!
Camilla Flarup Kristensen & Heinrich Kristensen
Gl. Clausholmvej 1 – 8960 Randers SØ
The Big Flood - Flodbyen Randers - ( Danmarks eneste )
Hej,
Jeg vil starte med at sige, at jeg desværre ikke har sat mig nok ind i de forskellige løsninger / projekter løbende, og var derfor ret uvidende og enorm nysgerrig omkring planerne, da jeg troppede op til borgermødet om Klimabroen i Kulturhuset d. 08.02 2024
Jeg blev ret oplyst på mødet, det var en flot og overskuelig gennemgang, og jeg fik nogle af mine ”frustrationer” gjort mindre, da jeg opdagede, at Klimabroen ikke er løsningen man har valgt, fordi det har drejet sig om at rage EU støtte kroner til sig i kommunen til projektet.
Det jeg har på hjerte her i 11.time, de tanker jeg har gjort mig, er sikkert forgæves at bruge tid på – men jeg kan ikke lade være!
Måske er mine tanker allerede kommet frem, og så må I undskylde, hvis jeg gentager det her!
Selve ideen med Klimabroen som den blev forelagt på borgermødet er forståelig og jeg synes det er en godløsning, men som så mange andre mener jeg, at den er placeret forkert!
Da jeg så artiklen i Din Avis ( 10.01 2024 ) omkring de 2 Borgermøder, ja specielt det store billede med en visuel bro hen over ”VerdoØen” – da fik jeg tankemylder – jeg skulle kun se billedet én gang og med det samme endte jeg, på Manhattan, New York!
Jeg tænkte straks STORT- ” The BIG Apple ” - fantasien fik frit løb, og her er de, i meget korte træk:
The Big Flood – Flodbyen Randers – (Danmarks eneste)
”VerdoØen ”skal selvfølgelig ikke ende som Manhattan med høje skyskrabere, men :
Lejligheder både eje og leje, små cafeer, restauranter, butikker, gallerier, pop-up butikker, koncepter, en lille ”Verdo Park ( a la Central Park ) osv.
Attraktive kontorfaciliteter, men ikke i gadehøjde.
På toppen af bygningen kunne være en ”Verdo Roof top ( som Salling i Århus ) med græsarealer, borde og bænke osv.
Der kunne afholdes mindre koncerter på toppen eller andre arrangementer.
Lav en WALK-ABOUT rute langs vandet rundt om øen, både for gående, cyklende og kørestole.
Biler på øen skal tænkes ind, så de ikke støjer, larmer – helst ind i et P-hus måske med græs på toppen så det kan udnyttes til afslapning med kig til vand på begge sider..( kunne være den Roof Top jeg nævnte tidligere )
Jeg kunne egentlig blive ved, men stopper her, og håber I er blevet inspireret og måske kan bruge nogle af mine ideer.
Jeg er sikker på, at der kunne skaffes mange skattekroner til Randers Kommune ved ovenstående – nemlig flere tilflyttere, virksomheder, butikker, og skabe noget FEDT !
Byen skal udvikles – ikke afvikles.
Jeg forstod på mødet, at man rent faktisk godt kan lægge broen mere øst for Øen. Jeg synes man støjmæssigt også kunne hente en gevinst ved at flytte den mere øst, for på billedet ser man jo, at man ødelægger øen og de nærliggende områder – ganske som man har overvejet - en vej hen over Samsø!
Klimabroen er for tæt på den eksisterende bro.
Ved at flytte den væk fra ”VerdoØen” og mere øst på, giver det mere mening, at få folk fra Dronningborgsiden over til vejnettet der rammer omfartsvejen til Assentoft mod øst og E45 mod vest.
Bedste hilsner
Anette Berrum
stiforbindelse under klimabroen mm
På borgermødet på Kulturhuset spurgte jeg til den manglende stiforbindelse under klimabroen og fik at vide at så skulle jeg indsende et høringssvar. Der er på plancherne ikke
tegnet en sti under klimabroen og det er nødvendigt for at man fortsat kan færdes langs med fjorden som hidtil. Gående og cyklister tager altid den korteste vej, og det giver ingen
mening at skulle gå op til Toldbodgade for at fortsætte turen langs med fjorden. Som det er nu kan man jo gå helt ud til Dronningborg bådeklub og endda længere og det er der rigtig mange der gør.
Endvidere er der heller ikke vist en indkørsel til havekolonien Venezuela i stedet for Bådevænget, men det kunne så være den samme vej som til den nye lystbådehavn.
Endelig støtter jeg de forslag om, at klimabroen skal munde ud i Toldbodgade i stedet for Udbyhøjvej, da den her vil gøre mindst skade
Randers Roklubs betænkeligheder og bemærkninger vedr kommende Klimabro
Kære byråd i Randers Kommune.
For nærværende ligger Rander Roklub særdeles naturskønt. Bynært men stille; havnenært, men med naturen som nærmeste nabo.
dette ændres snart. Med stort flertal i forhenværende og nuværende byråd er det besluttet at anlægge kommende Klimabro. Deslige er det besluttet at Klimabroen skal placeres klods op ad roklubben. Ydermere er det vedtaget, at Randers Roklub, som eneste vandsportsforening af alle skal forblive på nuværende adresse, dvs. vest for Klimabroen, med ca. 30 m. fra klubhushjørne til dæmning.
Beslutninger Randers Roklub, i vished med det store byrådsflertal for anlægsopgaven, vedkender, i forventning til, at kommunens beslutningstagere accepterer og godkender nedenstående listet ønsker og krav.
En gold vandørken er uinteressant for byens borgere, hvorimod et rigt fugle- og dyreliv samt masser af aktivitet på vandet er en kæmpe attraktion for både byens borgere samt gæster. Roklubben vil gerne være første bidragsyder til aktiviteter på vandet, også med gode og sikre vandsportsaktiviteter for mange grundskoleklasser i deres idrætstimer. Derfor ser vi nedenstående som en nødvendighed.
- Det er bydende nødvendigt at der sikres tilstrækkelig vandudskiftning til nordre bassin således vandsport muliggøres uden risiko for vandsport i nordre bassin mellem fækalier og andet affald, colibakterier, herunder fækale colibakterier, leptospirose, vira og anden smittebærere. Med andre ord fordrer vandsport som minimum mikrobiologisk rent vand. I hele bassinet generet, i hjørnet ved samt omkring roklubben i særdeleshed.
- Roklubben er betænkelig med tilstrækkelig vandudskiftning med skitseret oplæg til slusetværsnit.
- Roklubben ser det som en selvfølgelighed at alle udløb fra overløbsrør føres ud af nordre havnebassin. Vandsport dyrkes typisk om sommeren, hvor skybrud i fremtiden vil opstå oftere end nu - hvor netop overløbsrørene agerer afløb for overfladevand, dræn- og desværre også "kloakrør." NB, ved varmt vand er halveringstiden for mikrobakterier er lav.
- Roklubben tvivler på de skitserede hydrotekniske strømninger af det indløbende vand vil sikre tilstrækkeligt rent vand ved og omkring roklubben. Af den grund bør slusen trækkes længere mod nord, ligesom slusen bør vinkles ca. 20 grader i forhold til skitseret i oplæg således at det indløbende tidevand sørger for stor udskiftning af vandet omkring roklubben. Alternativer kan selvfølgelig erstatte dette, men rent vand er for os en selvfølge.
- Slusen skal være min. 10 meter bred - gerne mere for at sikre ordentlig gennem roningsbredde. Deslige skal der som minimum være 20 m. fra slusen øst for Klimabroen til nærmeste fx fortøjningspæl for at sikre tilstrækkelig manøvrering af robåde. Vores længste robåd er 16 m. lang. En ikke vinkelret sluse er til dette formål også at foretrække.
Roklubben påtænker at gøre området omkring roklubben attraktivt for byens borgere, en grøn oase, et "rastested" på promenadeturen rundt omkring nordre bassin. Vores påtænkte tilbygning (som er bekendt af Randers Kommune) vil i vis udstrækning, foruden opbevaring af både, havkajakker og andet søsportsgrej, også virke som støjbarriere. Denne bygning kan dog ikke stå alene til dette formål. Derfor ser roklubben det som en selvfølge at
- Der asfalteres med særdeles støjhæmmende asfalt.
- At der etableres en form for støjværn
- Igen, - rent vand af høj kvalitet, uden drivende affald i hjørnerne og uden lugtgener.
I resumeform:
- MASSER af rent vand
- Størrelse og placering af sluse skal ændres ift. skitseoplæg
- Støj reduktion fra kommende vej.
Med venlig hilsen
Randers Roklub.
Klimabroen
Jeg bor til den side af klimabroen hvor der skal etableres en dæmning. Så vidt jeg har orienteret mig, vil der blive lavet en sluse i dæmning på ca. 8 meter brede of under normalt vandstand ca. 2 meter mellem vand og dæmning. Jeg kan så regne ud at dæmning er til for at lad vandet ud af bassinet når det er fyldt op. Slusen bliver derfor kun til passage af kanoer, paddler og småfisk. Men hvad hvis man lavede en rigtige sluse, en sluse hvor vandet kunne sænkes/hæves 3-4 meter, ligesom en rigtige sluse? Så kunne bassinet være mere brugbar til større både. Det skulle også give et livligere havne liv. Slusen skal alligevel være der, så hvorfor ikke lave en rigtige sluse?
MVH Enda Byrne
TOLDBODGADE FORLÆNGET
Randers, den 21. februar 2024
TIL KLIMA-BROBYGGERNE -
Jens Heslop, Claus Berggren m. fl.
TAK en gang til for godt formøde 8/2 2024.02.21
Beboere langs Udbyhøjvej luftede nogen skepsis over den øgede trafik på Udbyhøjvej: Fra 9000 biler til 15500 pr døgn i 2030. Mindre ombygninger ændrer ikke på det faktum, at vejen vil blive stærkt belastet som følge af klimabro-vejen.
HVORDAN kan beboerne hjælpes?
En løsning bør overvejes – muligvis har den været fremme tidligere – uanset dette vil jeg dog tillade mig at foreslå en nærliggende, fristende løsning.:
FORLÆNGE TOLDBODGADE
til
TJÆRBYVANGSVEJS UDMUNDING I TJÆRBYVEJ.
Jeg er helt vidende om, at spørgsmålet IKKE indgår i klimabro-projektet. Men gennemførelsen vil med stor sandsynlighed kunne aflaste Udbyhøjvej og flytte meget trafik ned på Toldbodgade.
Toldbodgade er for det meste en industrivej med betydeligt mindre beboelse end Udbyhøjvej. Den har en bredde og et forløb, som allerede nu kan tage en forøget trafik.
Forlængelsen vil alene berøre sporadisk bebyggede arealer og jomfruelige områder. Se luftfoto.
Tjærbyvangsvej vil også kunne bære forøget trafik og - såfremt det bliver aktuelt – tillade etablering af støjdæmpning langs med vejen.
For al trafik fra oplandet (læs Nørhald) vil Udbyhøjvejs tilslutning til den forlængede TOLDBODGADE betyde en nemmere og mere glidende trafik end ad den snoede og relativt og tæt bebyggede Udbyhøjvej.
Må jeg derfor foreslå, at denne tanke tages op i det politiske system og budgetteres for - inden for en kort tidsramme – at indgå som en gangbar løsning af den samlede trafikafvikling.
Løsningen vil blive hilst velkommen af Dronningborg borgerne og reducere disses protester.
Luftfoto vedhæftet. SE NEDENFOR
Med venlig hilsen
Jacob Norholt
Skærmbillede 2024-02-21 kl. 14.43.42.png
Vedhæftede dokumenter
Vedr. den fremtidige trafiksituation på Egholmsvej
I forbindelse med risikoen for øget “smutvejstrafik” på Egholmsvej som følge af en eventuel etablering af “Klimabroen” har Dronningborg-Gimming Menighedsråd følgende bemærkninger til afhjælpning af dette:
I forbindelse med “spidsbelastningsbegivenheder” i Dronningborg Kirke, hvilket først og fremmest er konfirmationer, juleaften og begravelser/bisættelser med store følger, forekommer der en del parkering på Egholmsvej - dette vil være svært foreneligt med at etablere “trafikdæmpende foranstaltninger” på Egholmsvej, som vil reducere antallet af parkeringspladser betragteligt.
Hvis man vælger at lukke Egholmsvej i den ene ende, bør dette være imod Udbyhøjvej, da en lukning mod Dronningborg Boulevard vil være uhensigtsmæssig, ikke mindst i forbindelse med begravelser, hvor rustvogn og ligfølge benytter denne vej mod kirkegården.
Hvis en lukning mod Udbyhøjvej kan gennemføres med en “pullertløsning”, som det f.eks. kendes fra “Sløjfen” i Randers Midtby, som kan benyttes af f.eks. rustvogne, så ville dette være at foretrække.
Trafik efter klimabro.
Klimadæmning med vej på.
Den foreslåede løsning hjælper kun på vandstanden i Randers midtby og kommer derfor ikke mange borgere til gavn (selvom de skal betale for det). Hvorfor ikke lave en løsning med de omkringliggende kommuner vedr. en samlet løsning ved Udbyhøj som vil kunne løse vandstands-problemet for hele fjorden i stedet?
Klima???
Det er noget uforståeligt at man I disse klima-tider vælger at lede et afsindigt antal biler, tung trafik osv. ind i et forholdsvis stille villakvarter/boligområde med skoler, institutioner, butikker m.v. Det vil unægtelig påvirke klimaet yderst negativt med et meget hævet støjniveau samt en stor mængde forurening til følge – især med blik på det antal biler og andet trafik der her er tale om.
Hjælp til hele byen.
Blanketnummer 64085 beskriver en fornuftig løsning hvor der er taget bredest muligt hensyn til borgerne og nuværende infrastruktur. Det vil tage den tunge trafik rundt om byen i stedet for gennem den. Det vil hele byen få glæde af. Desuden løser det også noget mht. antal biler der bliver ledt til Dronningborg. Kombineret med blanketnummer 65851 ser det ud som en acceptabel mulighed.
Dog vil det være at foretrække en løsning på vandstanden ved Udbyhøj som før nævnt. Det kunne sikre liv på lystbådehavnen osv. forholdsvis tæt på byen og give værdi til det godt slidte udtryk ”Byen til vandet”.
Trafik af Toldbodgade.
Toldbodgade må gøres til den primære trafikåre efter klimabroen. Det må laves på den måde at trafikken til Udbyhøjvej minimeres og hovedsageligt består af trafik til ejendommene som nu.
Susanne og Jan Møller Vestergaard
8930 Randers.
Andre tiltag som følge af lukningen af Meisnersgade
Vi forstår på planerne, at Meisnersgade - som vi bor på - bliver lukket ud mod Udbyhøjvej, da det er her bilerne skal ledes mod Klimabroen. Dette er meget acceptabelt og vi billiger en sådan løsning, gerne kombineret med støjdæmpende tiltag.
Vi vil gerne foreslå to andre tiltag for at understøtte denne lukning.
- At Pauline Worms Gade også lukkes for trafik, enten ved komplet lukning eller ved ensretning, der stopper indkørsel fra Udbyhøjvej. Valget imellem de to løsninger må kunne aftales med beboerne på gaden.
- Den smutvejstrafik, der lukkes ved at stoppe trafikken vil formodentlig køre via Hermann Stillings Vej efterfølgende. Der er imidlertid ofte problemer med at komme forbi hinanden på grund af parkerede biler. Derfor foreslår vi, at parkeringspladserne fra Udbyhøjvej til Stadfeldtsvej sløjfes. Parkeringspladserne bruges imidlertid flittigt af beboerne og besøgende til Kirkegården, butikker og Veterancafeen, så der bør afsøges mulighed for at etablere et tilsvarende antal pladser i nærheden et sted, hvor de ikke er til gene for trafikken.
Med venlig hilsen,
Sarah Bech-Lodahl og Mikkel Lodahl
Klimabro/ klimasikring
Angående planer for opførsel af klimabro og dæmning og som skatteborger i Randerskommune , vil jeg gøre opmærksom på at at det ikke kan være på sin plads at der ikke samtidig med opførelsen af bro/dæmning forlægger en plan for hvordan kolonihaven Venezuela samt hele det nedre Dronningborg også klimasikres og det kan ikke have sin rigtighed at beboere og virksomheder liggende i dette område selv skal betale for klimasikring da det der jo påtænkes at bruge skattekroner til den planlagte bro/dæmning . Jeg syntes man skulle tag og lave en heltids og fremtidssikret plan for hele byen og fjorden med.
mvh jan votteler
Brug af Toldbodgade som hoved færdselsåre og til tungt trafik.
- Føre trafikken ud af Toldbodgade, sådan at den ikke kommer til at belaste Udbyhøjvej så meget som det er lagt op til. Vejen føres op til den ny ringboulevart, der kan afvikle trafikken.
- Der skal laves en foretrukket vej til tung trafik, sådan at Udbyhøjvej og Dronningborg boulevart ikke bliver belastet med lastbiler og traktorer.
- De villaveje der går ud til Dronningborg boulevart og Udbyhøjvej, skal der laves en løsning på, sådan at de ikke bliver brugt til smutveje for at komme op i den nordlige ende af byen.
Smutvejskørsel og sikker skoletrafik i Dronningborg
Det er et problem at lede næsten al trafikken fra Klimabroen igennem beboelsesområder og skoleveje.
Vedhæftede dokumenter
En ny bro fordrer en trafikplan for hele Randers.
Der er brug for at tænke på en trafikal løsning for hele Randers i forbindelse med et så stort
projekt som Klimabroen.
Vedhæftede dokumenter
Scandia Ekspressen
Høringssvar i forbindelse med fordebat om Klimabroen
Vi har på møde om Scandia Ekspressens fremtid fået oplyst, at en lokalplan omhandlende Klimabroens samlede tracé også vil omfatte den lokalitet, hvor Scandia Ekspressen p.t. er opstillet på baggrund af en midlertidig tilladelse. Derfor skal vi hermed på vegne Scandia Ekspressen Materiel aps fremkomme med følgende ønsker til den kommende lokalplan, baseret på SE’s behov:
·Grundlæggende er det SE’s ønske at de to togsæt kan forblive opstillet på deres nuværende plads eller så tæt herpå som muligt, begrænset af, at der skal være eks. jernbanesor på stedet med en indbyrdes afstand, som giver mulighed for et passende areal til beskyttet udendørs servering (perron).
·At der i tilknytning til de to togsæt udlægges byggefelter til permanente bygninger i form af to storkøkkener af forskellig størrelse samt en toiletbygning, alle med størrelse og udformning efter dialog med Plan.
·At der i tilknytning til ovennævnte kompleks udlægges et p-areal på ca. 700 m2 svarende til de 16 pladser, der er nævnt i den nuværende byggetilladelse af 2020-03-13.
Venlig hilsen
Peter Krogh
33 underskrifter på fælles svar vedr trafik i Dronningborg
Underskriverne af dette høringssvar giver med vores underskrifter hermed til kende, at vi finder at
- den forøgelse af trafikken, som Klimabroen jf. det fremlagte høringsmateriale vil give anledning til på hhv. Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard, medføre kaotiske trafikforhold disse veje
- det er urimeligt, at trafikproblemerne fra midtbyen med Klimabroen blot eksporteres til Dronningborg og Kristrup, uden grundlæggende løse de trafikale problemer
UNDERSKRIFTSINDSAMLINGEN ER ANONYMISERET
Vedhæftede dokumenter
Fælles høringssvar på vegne af 108 husstande og 146 beboere i Dronningborg
Dette er et fælles høringssvar på vegne af nedenstående beboere på følgende veje:
Gavnøvej, Valløvej, Søbysøvej, Skaføvej, Lidsøvej, Selsøvej, Bjellerup Alle, Lystrupvej og Egholmsvej. (Vedøvej står på de fysiske underskriftsark, men der er ingen ejerboliger på vejen, hvorfor de ikke er spurgt.)
Underskrifterne er indsamlet både elekronisk og manuelt (fysisk). Samlet set, når dubletter er fjernet, er der 146 underskrifter fra 108 husstande ud af i alt 138 på vejene, svarende til 78,3%.
Medunderskriverne af dette høringssvar er enige om følgende:
1) Vi ønsker, at der som konsekvens af planerne om Klimabroen spærres helt af for gennemkørende trafik på vores veje, som gennemføres via vejlukninger evt. etableret i form af bussluser. Vi mener ikke at alternative løsninger, som f.eks. vejbump, chikaner, gennemkørsel forbudt skilte, ensrettede veje og lignende, vil være effektive nok til at undgå en massiv forøgelse af trafikken på vores veje.
2) Vi ønsker, at de relevante myndigheder (f.eks. politi) tager stilling til de forskellige muligheder, som i princippet eksisterer for at lukkehelt af for gennemkørende trafik, og udpeger de løsninger, som de kan støtte. Vi vedhæfter en oversigt over mulige løsninger, som vi selv har fundet frem til.
3) Når myndighederne har udpeget de løsninger som de kan støtte, ønsker vi en vejledende afstemning blandt områdets beboere om, hvilken løsning man ønsker. Om nødvendigt kan vi selv facilitere denne af stemning. Denne afstemning kan så danne grundlag for, at man kan vælge en løsning, som på bedst mulig vis tager højde for de berørte borgeres ønsker.
UNDERSKRIFTSINDSAMLINGEN ER ANONYMISERET
Skoletrafik Rismølleskolen ved 80% øgning af trafik på Dronninborg Bvd.
I Rismøllekvarteret oplever vi allerede idag i myldretiden store udfordringer med at komme ind/ud af Rismøllegade fra/til Dronningborg Boulevard, ikke mindst pga skoletrafikken til/fra Rismølleskolen/Daginstitution og den tætte placering på OK-krydset Dronningborg Boulevard - Udbyhøjvej.
Med trafikøgninger der er estimeret på Dronningborg Boulevard med Klimabroen på +80% til 11350 biler/døgn i 2030 vil vi og skoletrafikken opleve et lukket vejsystem i bogstavelig betydning også uden ind og udkørsel. Idag nyder vi at have et lukket vejsystem med den fred og ro det giver, men at vi trods alt har en ind og udkørsel til Dronninborg Boulevard.
Allerede idag med 6300 biler/døgn (2020-trafiktælling) holder man i myldretrafikken i lange køer på Rismøllegade, fordi der er nogen få der insisterer på at dreje til venstre, mens de fleste vælger at dreje til højre og bruge Egholmvej eller Bjellerup Alle som genvej til Udbyhøjvej. Dette er både utilfredsstillende for borgerne i Rismøllekvarteret, brugerne af skole og daginstitution og borgerne på de berørte stikveje.
Ifølge COWI-rapport: Forundersøgelse af Klimabroen - Trafikal Screening af tilstødende vejnet:
Fig. 21. Dronninborg Boulevard 2030 med Klimabro: 11.350 biler/døgn, øgning på 80%.
Fig. 2 og 3: Dronningborg Boulevard 2030 øgning i trafik med og uden Klimabro: 78%
Fig. 19 og 21: Dronningborg Boulevard 2030 reduktion i trafik med og uden Ringboulevardens forlængelse: 2800 biler/døgn eller kun 24%
Tallene viser tydeligt at Klimabroen står alene for hovedparten af trafikøgningen på Dronningborg Boulevard, hvilket er naturligt nok da den planlagte rute for afvikling af trafik fra Klimabroen mod sygehuset og Hadsundvej gennem Bækkestien blev fravalgt pga protester fra de mange beboere langs Bækkestien. Og da der ikke er foreslået reelle alternativer til linjeføring gennem Bækkestien, har man valgt at tvinge trafikken hele vejen ud igennem Dronningborg bydelscentrum ad Udbyhøjvej og tilbage ad Dronningborg Boulevard forbi skoler og daginstitutioner. Dette vil så kræve at langt kortere stikveje såsom P. Knudsensvej, Bjellerup Alle og Egholmsvej skal spærres for gennemkørsel. Se forslag om alternativ linjeføring i blanket nr. 65.686.
Samtidig giver det kun en ubetydelig reduktion på 25% at anlægge Ringboulevardens forlængelse til ca 100 mio kr incl. estimerede omkostninger pga plastisk ler og støjskærme (som ikke indgik da man valgte alt. 2 på basis af en lavere pris end længere men sikrere alternativer).
Det er ikke så underligt at forældrene til børnene i Rismølleskolen og Dagtilbud NØ vælger at køre deres børn i bil med de manglende løsninger, der er idag for de bløde trafikanter. Det strækker sig idag kun til indførelse af vi deler vejen på Rismøllegade og blå cykelstier i en side af vejen i OK-krydset. I Rismøllekvarteret havde vi ellers set frem til nye stiforbindelser separeret fra stærkt trafikerede veje på den gamle Hadsundbane, som lovet i både lokalplan 631 for Dronningborg Maskinfabrik og lokalplan 640 for Sporbyen. LP631 har kommunen valgt at suspendere som følge af pludselig beslutning om flytning af Ringboulevardens forlængelse efter firma var gået igang med byggemodning, hvilket har resulteret cykelsti langs Rismøllebækken er droppet helt og området ligner en bombet by i Ukraine på ubestemt tid. LP640 er vist stadig gældende, men det ser ud til at have lange udsigter før der anlægges en sti og bare ryddes op på de områder der endnu ikke er bebygget. Separate cykelstier væk fra trafikerede veje har man ellers stor succes med i andre byer mht at flytte børnene ud af forældrenes biler og over på cyklen. Andre byer har iøvrigt også stor succes med at etablere ringveje uden om byen, mht at lede gennemgående trafik uden om byen væk fra beboelse, indkøb og skoler m. m. Det vil der også være behov for i Randers hvis vi for alvor skal trække borgere til fra andre byer, da det netop er småbørnsfamilierne der er mobile.
Hvornår kan der forventes anlægning af stiforbindelser iht. LP640 og hvornår kommer der en erstatning for LP631?
Der er ikke i det fremlagte materiale præsenteret løsning på udformningen af OK-krydset og Rismøllegade-Dronningborg Boulevard krydset med mindre end 50 m afstand og estimeret 11.350 biler/døgn. Der bør som minimum fremlægges en realistisk og velunderbygget plan for omlægning af krydsene og udbygning af stisystemer for bløde trafikanter til at kunne klare +80% øget belastning.
Vi foretrækker dog en løsning hvor man laver en realistisk helhedsplan for hele Randers NØ, som ikke øger trafikken yderligere inde i byen i forhold til normal tilvækst i trafikken, men helst reducerer trafikken. Og ja, Dronningborg er idag også en del af Randers by, med sit eget bydelscenter med forretninger, bibliotek, skoler, daginstitutioner m.m. Og i LP640 er der endda lagt op til en udvidelse af område udlagt til detailhandel.
På vegne af Rismøllens Grundejerforening
Per Hovmand
IKONISKE BROER OG STØJDÆMPNING
Randers, den 21. februar 2024
TIL KLIMA-BROBYGGERNE -
Jens Heslop, Claus Berggren m. fl.
Først fremmest tak for et godt møde den 8. Februar 2024 på Kulturhuset: Spændende og informativt.
En nærlæsning af baggrunds-materialet rejser nogle spørgsmål, som mødet ikke lige gav svar på..
1)Støjdæmpning af den nye klimabro-vej gennem den nye bebyggelse på SPORBYEN Scandia. Rent planmæssigt er det en MEGET frisk manøvre at føre en helt ny forsyningsvej gennem NY opført bebyggelse. Umiddelbart bør det udløse støjdæmpende foranstaltninger allerede ved anlægget af vejen. Eller bedre inden, så nuværende og kommende beboere er helt sikret reduktion af den uundgåelige støj fra såvel tung som let trafik ad det stigende terræn op mod Udbyhøjvej: Stop for trafiklys, gearskift, acceleration der alle medfører flere støjgener i forhold til vandret terræn. Lokalplan 640/delområde 3 reserverer alene en korridor til klimabro-vejen UDEN KRAV om støjdæmpning
2)Spørgsmål: Indgår støjdæmpning over Sporbyen Scandia i planlægningen?
3)Støjdæmpning langs begge broer:
4)Det er velkendt, at lyd forplanter sig langt over vand.Flodbyen kan følgelig blive udsat for støj fra broen over såvel nordbassinet som sydbassinet.
5)Spørgsmål : Indgår støjdæmpning langs siderne af begge broer i planlægningen?
6)To nye broer udgør væsentligt landskabs-element i Flodbyen. Den arkitektoniske udformning af begge broer åbner en enestående mulighed for at skabe TO ikoniske bygværker i Randers. I lighed med Den blå Bro over Gudenåen kan byen her skabe et vartegn, som kan blive en daglig glæde at se og passere og som er andet og mere end en teknisk løsning. Andet og mere end en ingeniør-konstruktion, alene fokuseret på at løse trafik-og klimaproblemer!
7)Spørgsmål: Må jeg foreslå at inddrage en æstetisk rådgiver – gerne Olafur Eliason, han lavede CIRKELBROEN i København m.m. – eller højaktuelle JAN GEHL, som i forvejen er tilknyttet Flodbyen. Vil klima-brobyggerne være venlige at svare mig på, om dette spørgsmål indgår i overvejelserne? Æstetik og støjdæmpning kan gå hånd i hånd.
Må jeg bede om kvittering for modtagelsen af mine høringssvar på min mail: jacob@norholt.dk
Med venlig hilsen
Jacob Norholt
Smutvejsproblematik og støjgener
Følgende forslag bør behandles i planlægningen af en evt. klimabro:
1) Afspærring af Fjordgade for at undgå “smutvejs”-problematik
2) Støjværn på og omkring klimabro
3) Støjgener i forbindelse med evt. anlægsarbejde
Ad 1. Fjordgade bruges i forvejen i stor stil som smutvej- med øget trafik i på Udbyhøjvej og Toldbold må det forventes at Fjordgade vil blive yderlige benyttet/belastet som smutvej, hvorfor en afspærring af Fjordgade bør tænkes ind.
Ad 2. En støjværn på og omkring en evt. klimabro bør være en naturlig del af projektet, således at man sikre sig en løsning der giver mindst mulig gene for de omkringliggende boliger og deres beboere
Ad 3. I en evt. anlægsfase er det yderst vigtigt at man gør sig nogle tanker om hvorledes arbejdet kan udføres til så lidt gene som muligt for de nærmeste beboere. Her tænkes også på kommunikation til borgerne
Klimasikringsmæssigt makværk
At den såkaldte klimabro er en gang trafikmæssigt makværk, er vel en kendt sag. For at fikse et problem generer man bare en masse mennesker et andet sted. I stedet for at flytte trafikken ud af byen, flytter man det bare ud på veje, der overhovedet ikke er egnet til al den mertrafik det medføre, til gene for de trafikanter der kører der og til dem der bor langs vejene.
Men er klimabroen også et klimasikringsmæssigt makværk?
Klimabåndet, som klimabroen er en del af, er en stormflodssikring af Randers midtby.
Når der kommer meget vand ind i Randers Fjord og ind i Randers Havn vil det i dag løbe ud over et stort areal. Med klimabåndet vil man undgå at vandet kommer ind i Randers Centrum. Men resten af byen både øst og vest for klimabåndet og flere andre områder langs fjorden er ubeskyttet. Og hvad sker der, når vandet ikke kan løbe frit, ja så vil stiger endnu mere de steder der ikke er beskyttet.
F.eks. vil det nedre Dronningborg inkl. Sporbyen, som jo ligger udenfor klimabåndet opleve både hyppigere og voldsommere stormfloder.
Jeg ønsker mig derfor, at det bliver undersøgt, hvor meget højere og hvor meget hyppigere der vil opstå oversvømmelser i de forskellige dele af kommunen, hvis klimabåndet realiseres.
Normalt skal ejerne selv betale for at lave stormflodssikring, men i tilfældet Randers centrum, laver kommunen en stormflodssikring betalt at skatteyderne (er det i det hele taget lovligt?). Mens resten af kommunen må selv betale.
Som udgangspunkt mener jeg, at alle skal stilles lige. Det vil sige, at vil kommunen betale for stormflodssikring i midtbyen skal de betale for hele kommunen. Eller også skal de slet ikke betale for noget!
Men hvis man alligevel vil lave et klimabånd i centrum uden at betale for de øvrige borgere, så skal disse som minimum kompenseres for de ekstra udgifter de får, fordi klimabåndet medvirker til højere og hyppigere oversvømmelser i deres område.
Trafikmæssigt makværk
Klimabroen er en gang trafikmæssigt makværk.
Lige siden forslaget om en ny forbindelse over Randers Fjord i centrum af Randers by kom på dagsorden har det været debatteret, hvordan man skal håndtere de mange ekstra biler der kommer både nord og syd for forbindelsen, og man er ikke kommet et svar nærmere.
I syd vil trafikken på Clausholmsvej stige fra 5400 biler dagligt i dag til 9100 efter klimabroen er færdig. I nord vil trafikken på Udbyhøjvej (ved bageren) stige fra 6500 til 14900 og på Dronningborg Boulevard fra 6400 til 12000.
Man har foreslået at lave en forlængelse af Ringboulevarden i nord for at afhjælpe problemet. Men selv med denne vil der komme henholdsvis 14700 og 8900 biler dagligt på Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard.
Kan Clausholmsvej, Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard klarer denne trafik? Tallene kan være svære at forholde sig til, men hvis vi sammenligner trafiktallene med tallene for andre veje, kan man tydeligt se hvor håbløst det er.
F.eks. er de 9100 biler på Clausholmvej et godt stykke over de 7900 der i dag kører på Ringboulevarden! Er Clausholmvej bedre egnet end Ringboulevarden til at klare så mange biler?
I dag kører der 13900 biler dagligt på Hadsundvej og 12600 på Mariagervej. Trafikken på Udbyhøjvej forventes altså at overgå dette. Igen, er Udbyhøjvej bedre egnet end disse veje til at klare så mange biler?
Man har på fornemmelsen at folkene bag forslaget aldrig har kørt på Udbyhøjvej. Det nævnes f.eks. at der at alle parkeringspladser langs vejen er trukket ind så de ikke genere trafikken. Det er i hvert fald løgn.
Til at afhjælpe trafikken på Udbyhøjvej kan en vej fra Toldbodgade gennem kolonihaverne og Rema 1000 være en løsning. Så får man også lige generet nogle flere borgere.
Samtidig bør det være et krav at der laves en ny samfundsmæssig beregning af broen og tilstødende veje. Den første samfundsmæssig beregning var jo ren manipulation, så en ny beregning bør være en selvfølgelighed. Og så skal huske alle udgifter, og udskifterne udvidelse af Clausholmvej og Udbyhøjvej, forlængelse af Ringboulevarden, samt en forlængelse af Toldbodgade.
Klimadæmning uden bro
Helt enig med blanket nr 65686, at der ikke er tale om en klimabro, men en klimadæmning med en bro placeret ovenpå.
Da projektet samtidig ikke har anvist en realistisk løsning for afviklingen af 22.000 biler/døgn i Randers NØ, efter at Bækkestien er foreslået fredet, ligger det lige for kun at gennemføre en klimadæmning uden en bro/vej placeret ovenpå. Broen over Gudenåen kan stadig anlægges med tilslutning til Ny Havnevej, under forudsætning af der bygges en hel ny by på Pieren, men den kan ændres fra 4 til 2 spor, hvorved en klap eller drejebro kunne blive mere realistisk.
En sådan klimadæmning vil være markant billigere og mindre miljø belastende end en dæmning, der skal bære en 4-sporet vej med cykel og gangsti. Samtidig vil sluseportene med fordel kunne gøres bredere, og dæmningerne tilsvarende kortere. Der bør laves en overslagspris på en sådan løsning.
Fordelene er mange:
- Hele miljøet omkring havnen med skibstrafik, sejlklubber, roklub og restaurant sejlklubben kan bevares bynært.
- Punkthusene ved Tøjhushaven vil stadig have maritimt miljø, og der kunne blive basis for flere punkthuse når DLG flytter.
- Havnemiljøet kan fortsættes helt ind til byen (Byen til vandet), som et bynært rekreativ område uden trafikstøj, i stedet for at blive flyttet ud af byen og gennemskåret af en trafikeret vej.
- Sporbyen bliver ikke skåret over af en 4-sporet vej med deraf følgende støj, forurening og barriere mellem bydelene.
- Ekstraomkostninger til støjvolde, som ikke er medtaget nu bliver ikke relevante.
- Der kunne etableres en gangbro over dæmningen til at binde pieren og havnemiljøet sammen, enten som klapbro a la den der er mellem roklubben og sejlklubben eller en hævet bro med frihøjde til sejlbåde.
- Havneregatta vil stadig kunne afholdes i byen, ikke i en industrihavn klods op af en ringvej
- Kongeskibet, Hjemmeværnsbåden, Jens Ove m. flere vil stadig kunne anløbe selve byen, ikke en industrihavn uden for byen.
- Sejlerne, både faste og gæster, skal ikke betale for anlægning af ny lystbådehavn, som ikke finansieres i Klimabroprojektet.
Hvordan løses trafikproblemerne på Århusvej og Randers bro? Man kunne gennemføre den planlagte udvidelse af Århusvej til 4 spor, da det er indsnævring til 2 spor der giver kø idag, ikke Randers bro. Dem der har fået deres huse eksproprieret har fortjent at man gør alvor af at udvidde vejen. Samtidig kunne man bygge cykel/gangbro over Århusvej ved Grenåvej og Havnegade, som kunne sikre de bløde trafikanter.
Alt sammen til en brøkdel af den såkaldte Klimabroløsning.
Linjeføring skal kun føres ud af Toldbodgade
Klimabroen giver ingen mening inde midt i byen. Klimasikring skal håndteres uden for byen.
På borgenmødet fik vi fortalt at drømmen for politikkerne, er at der kun skal være to spor over nuværende bro og alt trafik skal ledes til Dronningborg.
Udbyhøjvej og Bjellerup Alle og alle sideveje er ikke bygget til at håndtere trafikken fra klimabroen samt midtbyen.
Forslag fra Blanketnummer 64080 bør tages i betragtning.
Klimabroens samfundsøkonomiske analyse beror sig på alvorlige fejl
Dokument vedhæftet
Clausholmvej svigtes
Bestyrelsen i Kristrup Vandværk a.m.b.a. afgiver vedhæftede høringssvar.
Ny genvej fra Klimabro-Hadsundvej ødelægger ikke Dronningborg bydelscenter
Se vedhæftet dokument
Vedhæftede dokumenter
Nordic Waste
Nordic Waste
Forslag:
Randers Kommune skrinlægger broprojektet på ubestemt tid, indtil det står klart, hvor stor en økonomisk belastning Nordic Waste sagen vil påføre Kommunen og kommunens borgere.
Baggrund:
Indtil vi som borgere i Randers Kommune ved, hvilken økonomisk belastning Nordic Waste miljøkatastrofen vil påføre os i form af skattestigninger, sociale nedskæringer mv. vil det være uetisk, hvis Randers Kommune skal ud at låne penge til financering af en bro.
Venlig hilsen
Jens Heegaard og Helle Hundborg
Sidesporet 10
Randers NØ
Verdo
Verdo
Forslag:
1. Kraftvarmeværket nedlægges først, når der fundet en optimal fjernvarmeløsning for alle Verdos kunder, selvom dette først er senere end 2036.
2. Verdos fjernvarmetransmissionsledninger fra Fjordgade til Dronningborg, nedgraves under alle omstændigheder, også selv om Klimabroprojektet ikke bliver realiseret.
Baggrund:
På borgermødet den 17.1.24 blev det oplyst, at Kraftvarmeværket på Randers havn skal slukkes og lukkes med udgangen af 2036, fordi det er nedslidt.
Læser man på Verdos hjemmeside, står der, citat: ”I Randers skal Randers Kraftvarmeværk lukkes ved udgangen af 2036 for at give plads til byudviklingsprojektet Flodbyen Randers med opførelse af boliger på halvøen i havnen, hvor kraftværket ligger i dag”.
Der er selvfølgelig lang tid til, men det er vigtigt, at man ikke lukker Kraftvarmeværket, før der er fundet en anden optimal fjernvarmeløsning til alle Verdos kunde både med hensyn til pris og forsyningssikkerhed.
Hvis Klimabroprojektet gennemføres og skal gennemskære Sporbyen vil det kræve at Verdos fjernvarmetransmissionsledninger, som løber over jorden fra Fjordgade og til Dronningborg nedgraves. Dette bør gøres på hele strækningen for at forskønne området. Meterhøje rørledninger hører ikke hjemme i beboelseskvarterer.
Rørledningerne bør under alle omstændigheder nedgraves, også selv om klimabroen ikke bliver en realitet.
Venlig hilsen
Jens Heegaard og Helle Hundborg
Sidesporet 10
8930 Randers NØ
Trafik
Trafik
Forslag:
Der skal findes en linjeføring til et broprojekt, som naturligt leder trafikken til og fra Ringboulevarden i Randers Nord.
Baggrund:
Set fra vores synspunkt kan den valgte linjeføring af klimabroprojektet over Randers Fjord, som ender midt på Udbyhøjvej i et eksisterende beboelseskvarter, kun give trafikal mening, hvis den bliver hæftet på Ringboulevarden i Randers Nord gennem arealerne ved Bækkestien. Bækkestien bliver nu fredet - heldigvis og derfor er denne løsning ikke længere en mulighed.
Den projekterede løsning vil efterlade Dronningborg som et trafikalt helvede, hvor tusindvis af bilister, hver dag skal køre zig-zag gennem tætbebyggede beboelseskvarterer for at komme fra broen til Ringboulevarden i Randers Nord og modsat.
Derfor vil vi opfordre Randers Kommune til at gentænke den valgte linjeføring med henblik på at finde en optimal trafikal løsning for, hvordan man kan koble en broforbindelse til den eksisterende Ringboulevard i Randers Nord.
Vi tænker, at den naturlige og optimale løsning vil være, hvor man fordeler trafikken ind mod byen, og ikke en hvor man skal fordele trafikken ud af byen.
Venlig hilsen
Jens Heegaard og Helle Hundborg
Sidesporet 10
8930 Randers NØ
Klimadæmning
Klimadæmning
Forslag:
Der skal opføres en klimadæmning, i stedet for en klimabro.
Baggrund:
Hvis Middelalderbydelen i Randers skal klimasikres, kan man etablere en Klimadæmning, der hvor Klimabroen og Klimabåndet er tænkt.
Mellem Pieren og nordsiden af fjorden kan dæmningen laves uden at anlægge en vejbane derpå og uden en bro fra syd.
Der kan laves en sluseport, som kan lukkes ved forhøjet vandstand, men ellers være åben så sejlere frit kan passere. Sluseporten kan være bredere end den, som er projekteret i forbindelse med Klimabroen, og dermed kan den sikre en større vandgennemstrømning til gavn for vandmiljøet i havnebassinet.
Større skibe vil også kunne lægge til i havnen, og man undgår at lystbådehavnen skal flyttes, hvilket vil være gevinst for nærområdet. Området omkring dæmningen kan gøres til et rekreativt område. Dette vil give projektet ”Flodbyen Randers” et væsentligt løft, da den så ikke får en 4-sporet vej i sin ”baghave”.
Venlig hilsen
Jens Heegaard og Helle Hundborg
Sidesporet 10
8930 Randers NØ
Støj og støjdæmpning
Støj og støjdæmpning
Forslag:
1.Nærområderne til Klimabroprojektet støjdæmpes med store jordvolde i stil med dem på Ringboulevarden.
2.Der etableres jordvolde ind ad de kommende tilslutningsveje til projektet, herunder Toldbodgade.
3.Kommunen tager allerede nu stilling til de bekymringer og utrygheder borgerne har, og gør forslag til løsningen af disse til en del af projektet.
4.Ingen borgere skal på baggrund af Klimabroprojektet leve med støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Baggrund:
I forbindelse med borgermødet den 17.1.24, blev det på ingen måde beskrevet, hvordan man fra Randers Kommunes side har tænk sig at reducere trafikstøjen fra Klimabroen og de tilhørende vejstrækninger. Dette skaber utryghed hos os, da vi ved at støj kan være en direkte årsag til mistrivsel, stress og andre alvorlige sygdomme. Øget støj kan også have en negativ indflydelse på områdets boligpriser.
Hvis man læser i ”Byen til vandet - udviklingsplan” står der, citat: ”Mod øst forudsættes Klimabroen etableret med støjskærme.” Det er vigtigt, at dette kommer til at gælde langs hele den projekterede linjeføring - også på land. Ikke mindst ind ad de kommende tilslutningsveje fx Toldbodgade. Her for at minimere den nye klimavejs trafikstøj i forhold til Sporbyen. Vi har brug for optimale støjreducerende foranstaltninger. Store jordvolde i stil med dem på Ringboulevarden for at kunne leve i nærområdet, hvis Klimabroprojektet bliver en realitet.
Randers Kommune har hos COWI A/S fået udarbejdet en rapport. ”Forundersøgelse af Klimabroforbindelsen, støj fra vejtrafik”. En såkaldt støjredegørelse. Den version man kan finde på hjemmesiden, er udgivet den 14.08.23 og er den endelige udgave. I rapportens resultater står, citat: ”De foreløbige resultater af støjberegningen viser, at der i alt kan forventes støjniveauer over 58 db (Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik i boligområder m.v.) på strækningen ved 38 eksisterende bygninger, hvoraf de 15 er boliger. Det er ikke undersøgt, hvorvidt disse bygninger i forvejen oplever støjniveauer over 58 db som følge af placeringen ud mod Udbyhøjvej og Toldbodgade.”
Dette resultat må på det kraftigste anfægtes, da der herudover bare på linjeføringens strækning gennem Sporbyens Parkkvarter, er 36 boliger hvor støjniveauet forventes at ligge over 58 db. Det er bygningen Sidesporet 18-20, hvor der er 16 boliger, og det er Sidesporet 22-24, hvor der er 20 boliger. Sidesporet 22-24, som ligger endnu tættere på linjeføringen end Sidesporet 18-20, er slet ikke vist i rapportens ”Bilag B, Støjkort 1,5 m over terræn, nordlige del”.
Når så faktuelle fejl kan forekomme i en endelig udgave af en rapport, hvad gemmer der sig så ikke af urigtige oplysninger andre steder i projektet? Det kan føre til misinformation, når byråd og borgere skal informeres, og er med til at gøre os utrygge ved projektet.
Hvis Randers Kommune vælger at holde fast i at gennemføre Klimabroprojektet, er det utroligt vigtigt, at Kommunen allerede nu tager stilling til de bekymringer og utrygheder borgerne har, og gør forslag til løsningen af disse til en del af projektet. Det er vigtigt, at vi kan føle os trygge der hvor vi bor, og være i vished om, at hvis broen kommer, så kan vi forsat leve der, uden at skulle være påvirket af blandt andet unødig støj. Vores største bekymring er, hvordan nærområderne støjsikres så ingen, der bor langs linjeføringen, skal leve i støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Venlig hilsen
Jens Heegaard og Helle Hundborg
Sidesporet 10
8930 Randers NØ
Høringssvar fra bekymret borger og berørt boligejer
70 % - 140 % øget trafikbelastning på Dronningborg Boulevard:
Dronningborg Boulevard er allerede meget belastet og man kan allerede forvente at holde i kø om morgenen og om eftermiddagen. På borgermødet på Østervangsskolen (24/1-24) blev der snakket om, at man ville overveje at lave om på de lyskryds, der er på strækningen.
Vi blev ikke præsenteret for nogen konkrete ideer/planer, så jeg er meget nysgerrig på hvordan man skulle kunne håndtere en fordobling af trafikken her?
Tung trafik:
Som følge af den øgede trafikbelastning på Dronningborg Boulevard ville der også komme langt mere tung trafik.
Folk, der bor ved vejen er i forvejen meget generet af tung trafik. Også om natten hvor lastbiler generelt kører for stærkt, så man kan mærke tydelige rystelser i husene.
Skulle dette problem blive meget værre ville det ganske enkelt være utåleligt at bo i.
Det giver ingen mening at lastbiler, traktorer, landbrugsmaskiner osv. skal køre igennem byen uden et ærinde.
Man bør gøre alt hvad man kan for at lede tung trafik udenom byen. Ligesom man gør i andre større byer.
Her har Jeppe K. Nielsen (Blanketnummer: 64085) nogle rigtigt gode løsningsforslag.
Udrykningskøretøjer:
På Dronningborg Boulevard kører der mange udrykningskøretøjer. Især ambulancer og brandbiler. I myldretiden skaber dette allerede mange farlige situationer både langs Dronningborg Boulevard, men også især når de skal køre igennem krydset ved Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej.
Jeg frygter for de konsekvenser som den øgede trafik må have på udrykningskøretøjernes evne til at komme sikkert frem til tiden.
Østervangsskolen og Rismølleskolen
Den øgede trafik kommer, meget uhensigtsmæssigt, også til at gå ud over Østervangsskolen og Rismølleskolen. Det vil selvsagt gøre det mindre sikkert for børn at færdes her.
Vil man tiltrække flere børnefamilier til byen er dette ikke måden at gøre det på.
Hvad vil man gøre for boligejere?
Der var en borger, der nævnte på borgermødet på Østervangsskolen, at hun ejer et hus i Randers SØ, der allerede nu (pga. planerne om klimabroen) er blevet dømt usælgeligt af flere ejendomsmæglere.
Hvis man insisterer på at klimabroen skal blive en realitet, så er man nødt til at tage stilling til dette.
Som andre har nævnt, så er støjværn ikke en mulighed på Dronningborg Boulevard, så jeg vil mene, at man skal kigge på at kompensere boligejere for deres værditab eller, bedre, at give borgere muligheden for at blive købt ud af deres ellers usælgelige ejendomme (så man ikke bliver stavnsbundet).
Dette er allerede nu blevet et problem i forbindelse med offentliggørelsen af planerne for klimabroen. Det skaber stor utryghed og bekymring for de berørte boligejere.
Hvad med dem, der bor øst for klimabroen?
Projektet med klimabroen virker meget snæversynet. Selvfølgelig skal man løse udfordringerne med vandmasserne i centrum, men hvad med alle dem, der bor længere mod øst i Randers Kommune? Man bør i stedet kigge på en mere inkluderende løsning, der sikrer langt flere mod oversvømmelser og som ikke aflaster en vej ved at lede trafikken over på andre i forvejen overbelastede veje.
Planerne med klimabroen (som de ser ud nu) skaber en lang række af problemer, der kræver en masse lappeløsninger, men som nok aldrig helt bliver optimalt.
Konklusion
Jeg håber INDERLIGT, at man vælger at gentænke klimabroen så langt flere randrusianere kan se sig selv i projektet. Til borgermødet på Østervangsskolen (24/1-24) var der tydelig frustration og modstand på projektet, men borgerne følte sig ikke hørt.
Hvis man vil have Randers til at leve op til sit potentiale er man nødt til at være åben og lytte til borgernes ønsker. Man kunne passende sende projektet til afstemning.
Man burde allerede nu få indført alle de gode og visionære forslag Jeppe K. Nielsen er kommet med (Blanketnummer: 64085), men hvis klimabroen rent faktisk bliver til en realitet vil jeg mene, at det er fuldstændig nødvendigt.
Høringssvar fra Randers Sejlklub
Høringssvar er vedhæftet i pdf-fil.
Vedhæftede dokumenter
Klimabroen rykker blot trafikken til et andet belastet område
Klimabroen er ikke en løsning på at få trafik ud af byen, men at rykke trafikken ud på andre allerede belastede veje, Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej.
Klimabroen er ikke en klimaløsning. Hvis man vil komme vandstanden til livs skal der gøres noget ved klimaproblemet frem for symptombehandle og dette stemmer ikke overens med nuværende plan.
Hvis Randers kommune vil gøre noget for klimaet er det i min optik ikke at komme med en plan på baggrund af at en husstand får 3. eller 4 bil (som der blev sagt på Borgermødet d. 24. januar 2024).
I stedet bør der fokuseres på at løse klimaudfordringer eksempelvis med offentlig transport. Det er ganske enkelt helt vanvittigt, at så mange (flere) skal køre bil i Randers og samtidig kører der mange tomme busser på Dronningborg Boulevard. Der er i forvejen ingen buslommer til den ekstra trafik og trafikken er i forvejen belastet, hvor særligt udrykningskøretøjer fra nærliggende hospital og brandstation har udfordringer.
Hvad angår vandstanden er der andre gode bud på at komme vandstanden til livs end med nuværende projekt Klimabroen. Det virker ikke til, at der er taget højde for borgere i den østlige del af Randers kommune hvad angår oversvømmelser.
Som tilflytter fra Aarhus undrer jeg mig over den tunge trafik i byen herunder på Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard: lastbiler og landbrugmaskiner m.m. som støjer, giver rystelser i huset og sløver trafikken - ikke kun for bilister - men også for udrykningskøretøjer.
Jeg undrer mig over, at Randers kommune ikke gør noget for at få tung trafik ud af byen som i andre byer med ringveje/veje udenom byer. På borgermødet blev der spurgt ind til planer for fremtiden hvad angår tung trafik i byen. Der er ingen planer herom. Dette kunne være hensigtsmæssigt at tænke ind i projektet.
Jeg foreslår afgifter for tung trafik i byzonen og at arbejde på at få mere trafik udenom byen, så Randers ikke forbliver en gennemkørsels by.
Jeg foreslår også bedre/mere fartkontrol af især tung trafik på Dronningborg Boulevard. Dagligt køres der for stærkt på vejen, hvilket giver (flere) gener.
Hvad vil man gøre for husejere på Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej når der kommer 140% mere trafik? Hvad vil det gøre for værdien af huse på disse veje? Bliver vi kompenseret?
Støjdæmpning er ikke mulig/tilstrækkelig hvis man ikke som minimum kommer tung kørsel til livs. Bedre asfalt vil kunne gøre en mikroskopisk forskel for boligejere på Dronningborg Boulevard, der er generet af trafikken (som i forvejen er steget markant indenfor de seneste 10 år).
Jeg synes, at Jesper K. Nielsens (Blanketnummer 64085) har vedhæftet et fornuftigt forslag, som løser støj- og trafikproblemer i Randers by.
Kommentarer til projekt Klimabro
Høringssvar vedlagt som PDF
Vedhæftede dokumenter
Klimasikring og nytteværdi - Kommunen har ikke lovhjemmel til Klimabroen
Klimasikring og nytteværdi - Kommunen har ikke lovhjemmel til Klimabroen
Se vedhæftede høringssvar
Vedhæftede dokumenter
Indsigelse mod dæmning i midbyen.
Indsigelse mod dæmning.
Det strider imod al sund fornuft, at man ikke leder trafikken uden om midtbyen, hvis man mener der råd til at lave så stort et anlægsprojekt som der er snakket om.
Ligeledes tangerer det i min optik direkte svindel, når der bruges skattekroner på falsk markedsføring af havnemiljø og natur langs havnen. Enhver kan se at der ikke er cafeer og deslige ved de i reklamerne viste huse. Ej heller natur. Der er vist sejlbåde bag dæmningen, hvilket viser at dem der har igangsat projektet ikke ved hvad de laver. Der kan kun komme både bag dæmningen, ved hjælp af kran.
Der lægges op til havnemiljø. Hvis man vil have det, skal der være både eller skibe. Det kan ikke lade sig gøre med dæmningen. Havnebassinet bør laves til lystbådehavn, og de gamle silobygninger bevares. Der kan laves butikker i stueetagerne, med en klausul at der ikke må være banker, ejendomsmæglere, advokater osv. med mindre de er på første sal. Og der er et huslejeloft for butikkerne i stueetagen, så iværksættere har råd til at leje det. Det vil give liv på havnen, samtidig med at lystbådene vil give miljø.
Men hvis lystbådene skal ligge i det gamle havnebassin, kræves der at der laves et rør fra åløbet til udskiftning af vandet, da vandet i havnen stinker ganske betragteligt om sommeren. Det modsatte er desværre beskrevet i kommunens reklame for dæmningen, så stakkels dem der flytter ned til havnen om vinteren. De får en overraskelse når det bliver varmt.
En billig måde at fjerne noget af trafikken fra Søndrebro, kunne være hvis man genanvendte bropillerne fra den blå bro til en tosporet vej, med cykelsti og fortov. Og flyttede den blå bro længere op i åen. Den kræver ikke de samme fundamenter mere, da der ikke kører tog på den. Vejen der kunne laves hvor de gamle jernbaneskinner var, vil aflaste Tronborgkrydset og Sønderbro betragteligt. Der vil kunne laves en vognbane på en bro, som går over det sydgående spor, så det ikke er nødvendigt med trafikregulering. Denne type broer er almindelige mange andre steder.
Højvandssikringen giver jo ingen mening inde midt i byen. Så er der jo et område før dæmningen der er truet. Men som gammel Randersdreng ved jeg at der kun er højvande efter en storm fra vest, og vinden derefter går i øst. Så kommer alt det vand som er presset om i Østersøen retur, og bliver ledt ind i Randers fjord. Hvis man lavede et stenrev uden for fjorden, så vandet fra Østersøen blev ledt forbi fjordens udmunding kunne mange bekymringer sikket sparres. Kræver selvfølgelig at sejlrenden også ændres lidt.
Men ellers kunne der laves en akvædukt hvor udbyhøjfærgen sejler. I denne akvædukt kunne der være en sluselåge, som kan lukkes ved højvande. Og så er der lige pludselig to kommuner til at betale. Dem der kommer fra Ørsted, Allingåbro osv. der skal til Randers nord eller videre til Hadsund og Mariager vil nærmest også sparre en del kørsel. Og det samme for dem der skal den anden vej.
Klimabro til Østervangsvej/Hadsundvej
Det bør undersøges hvilke muligheder der er for direkte linjeføring fra Klimabro til Østervangsvej/Hadsundvej.
Det er den løsning der vil give bedst afvikling af al trafik, fordi al trafik til og fra den østlige del vil kunne anvende Klimabroen som oprindelig tænkt,
mens al trafik, der tidligere kørte ad Hadsundvej/Østervangsvej for at komme over Randers bro, nu kan dreje mod klimabroen istedet ind mod centrum.
Dermed bliver ingen belastet af mere trafik end de er i dag, undtagen stykket fra Østervangsvej til Klimabroen.
Da denne strækning der skal nybygges bliver kortest mulig, er det måske muligt at anvende de flere ressourcer, så også denne del kan belaste mindst muligt.
Tøjhushaven og Østrekirkegård kommer måske i spil, hvis ikke det vurderes det er bedre at nedrive gamle bygninger på strækningen.
Vejen kan evt. opføres på piller og gå henover Tøjhushaven og kirkegård, hvorved disse stadig bibeholde som rekreative områder i en vis udstrækning.
Det er kun denne linjeføring der vil blive respekteret af billisterne fordi den vil være det bedste alternativ til alle tider.
Flodbyen Randers
Flodbyen Randers - "men hvad med borgerne i Randers"-- dokument vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Fjordgade som smutvej
Fjordgade i Randers anvendes af mange bilister som smutvej især om morgenen og eftermiddagen i myldretiden. Det er til gene for fodgængere og herboende personer. Når klimabroen kommer og dertil flere biler, vil det blive uoverskueligt med trafik på en meget lille vej.
Derfor vil det være bedst hvis Fjordgade bliver spærret i den ene ende , så vi ikke har gennemkørende bilister.
Samt at der etableres et fodgængerfelt ved overgangen til parken tæt ved træbroen.
Begrænsning af trafikstøj
Utallige undersøgelser viser at trafikstøj ved boliger har negative helbredsmæssige konsekvenser. Både i den nordlige og sydlige ende, samt ved dæmningen, kommer den nye vej tæt på boligområder. Støjdæmpende foranstaltninger (belægning, støjvold, etc) bør tænkes ind allerede i anlægsfasen.
Ændring af linjeføring
For mig er den linjeføring for trafikken på Dronningborg siden af Klimabroen, der blev præsenteret på info-møde på Østervangsskolen d. 24 januar, en virkelig dårlig løsning. Den vil medfører en uacceptabel trafikbelastning i en tæt bebygget del af Dronningborg med deraf følgende støj, forurening og ufremkommelighed.
Jeg vil derfor opfordre til at Randers Kommune vælger den linjeføring som er skitseret i høringssvaret fra Jesper K. Nielsen (blanket nr. 64085 )
Udover de her oplistede fordele ved denne linjeføring, er der yderligere den fordel at både langs Toldbodgade og Tjærbyvangsvej er det muligt at etablere støjværn til imødegåelse af støj fra den forøgede trafik. Muligheden for etablering af støjværn ved linjeføringen Udbyhøjvej – Dronningborg Boulevard er ikke eksisterende.
Jeg synes Jesper K. Nielsens forslag er udtryk sund fornuft og hensyn til beboerne i Dronningborg.
Klapbro og højre frihøjde.
Klimabroen kommer til at bestå af en bro over fjorden, en dæmning over det nordlige havnebassin, og det er sådanset helt fint. Men vil Randers blive ved med at betragte sig som flod by, bør man nok tilgodese, skibs og båd-trafikken mulighed for at komme tæt på byen.
Derfor foreslås der man laver en klapbro, bestående af 2 klapper, med en gennemsejlingshøjde på 4 til 5 meter, og mulighed for skibe op til 19 meter at passere. Og hvorfor så det? Jo det vil give mulighed for kongeskibet Dannebrog, og de kommende patruljeskibe, at besøge byen, samtidig vil det også muliggør fortsat sejlads, til Verdo med flis og andet brandbart, så man undgår de lastbiler der i stedet skal til at køre frem og tilbage, det må jo resulter i en del mindre udstødningsgas.
Etableringen af klapbroen betyde jo også, der skal laves en højre dæmning, hvilket så uden problemer, kan give en højre frihøjde ved slusen. Det betyde man kan slippe for udgifter til etablering af nye lystbåde havne, og flytning af disse, hvilket vil bevare det nære miljø mellem by og fjorden. De penge der spares på den konto, kan så bruges til klapbro og højre dæmning.
Kurt Becher
8990 Fårup
Større frihøjde på sluse i dæmning ved Klimabro
Sendt som vedhæftet dokument
Vedhæftede dokumenter
Dækning af værditab pga 70-140% øget trafik
Hvis kommunen planlægger at gennemføre det nuværende forslag for trafikken nord for Klimabroen, så vil der som en konsekvens allerede nu skulle beregnes værditab af alle de berørte boliger i området.
Det er allerede konstateret, at der er blevet skabt usælgelige huse mod syd på Clausholmvej, så det samme gør sig gældende mod nord.
Hvor store midler har kommunen sat til side til at kompensere alle de berørte boligejere for deres værditab på boligerne, og hvordan vil disse midler blive udbetalt til boligejerne, der må forventes allerede at se denne konsekvens nu, hvor planerne er offentliggjort og sendt i høring?
Hvilke proces/procedure er der blevet defineret for at boligejerne kan få udbetalt værditabet? Hvornår kommunikeres den til boligejerne?
Hvordan vil boligernes skattemæssige værdi blive reduceret?
Til reference, så taler kommunen om 70-140% øget trafikmængde på Dronningborg Boulevard.
Alternativ rute: Ingen skolevejsforrringelser
Under orienteringsmødet med Randers Kommune for beboerne på og imellem Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard blev der talt om, at trafik (lige som vand) vælger den letteste vej.
Der blev også diskuteret, at den tunge trafik i form af lastbiler, ofte har f.eks. udenlandske chauffører, der er afhængige af en GPS, der ligeledes vælger den hurtigste, letteste vej.
Med den nuværende linjeføring vil der være en stor disharmoni imellem det naturlige trafikforløb og det tiltænkte, da man vil lede den nordgående trafik ud på en stor omvej i en skarp vinkel. Selv hvis det går som tiltænkt fra kommunen, så meget stærkt forøgede trafikmængde går via Dronningborg Boulevard, så er det uhensigtsmæssigt at lede den forbi tilslutningen til to store skoler (Østervangskolen og Rismølleskolen).
Disse diskussioner fik mig til at kigge på en kort, og der synes at være et billigere og mere rationelt alternativ, der løser de ovenstående problemer.
Det vedhæftede er ganske vist håndtegnet oven på en kortudsnit fra Google Maps, men det må være tilstrækkeligt til at afgøre, at en opdeling af den østgående og nordgående trafik umiddelbart efter Klimabroen, som skitseret i det vedhæftede, er langt simplere end de mange komplikationer, det nuværende forslag fra kommunen vil føre til.
I den alternative rute ændres forholdene ikke for nogle af de store skoler ved Dronningborg Boulevard.
Ja, Randers Lille Skole bliver berørt.
Ja, Nørrevangskolen forbliver trafikalt ringe stillet som i dag.
Ja, der skæres en del af Tøjhushaven.
Ja, der skæres igennem kirkegården.
Men det må være bedre at flytte på nogle gravsteder og reducere lidt rekreativt område, end at udsætte endnu flere børn for unødig fare.
Den alternative rute fører den nordgående trafik direkte op på Østervangsvej/Hadsundvej, hvor den alligevel skal hen, og berører langt, langt færre borgere end kommunens nuværende forslag.
Og trafikken vil flyde naturligt ad den korteste, hurtigste vej - også uden forlængelsen af Ringboulevarden, der ikke er en realitet.
Ambulancevejen fra sygehuset vil tilmed blive meget forbedret i forhold til både i dag og kommunens aktuelle forslag, da der vil komme en effektiv rute mod syd og øst, mens nord forbliver let som i dag.
Rundkørslen Udbyhøjvej-Østervangsvej kan ved samme lejlighed sikkert gentænkes.
Vedhæftede dokumenter
Støjdæmpning af hele Dronningborg Boulevard - hvordan?
På det nylige såkaldte orienteringsmøde for de berørte borgere på og imellem Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej fortalte direktøren for Udvikling, Miljø og Teknik, at det er kommunens ansvar at sørge for støjdæmpning for alle de berørte.
Jeg antager, at det svarer til, at skadeforvolder skal betale regningen for skaden, som det er aktuelt i Ølst.
For et par år siden fik vi et nyt lyskryds ved Østervangsskolen for at beskytte børnene mod den store trafikmængde (aktuelt 5000 biler/døgn i følge kommunen). Her har kommunen til dato ikke gjort noget for at dæmpe støjen - heller ikke med den støjdæmpende asfalt, der blevet skrevet ind i aftalerne med os husejere.
Med den stærkt forøgede trafikmængde, som kommunen regner med, så er det meget svært at se, hvordan der kan blive støjdæmpet tilstrækkeligt på den berørte del af Udbyhøjvej samt hele Dronningborg Boulevard.
Der står i rapporterne, at trafikmængden øges med 70% til 8500 biler/døgn, men det er med en forventet forudgående forlængelse af Ringboulevarden, som ikke er bevist hverken økonomisk eller teknisk endnu.
8500 biler/døgn er i sig selv lidt misvisende, da det også kom frem, at der må forventes langt mere tung trafik på Dronningborg Boulevard.
12000 biler/døgn er det reelle tal for stigningen, som det kom frem verbalt fra direktøren, når forlængelsen af Ringboulevarden ikke er en realitet. Altså 140% stigning med langt mere tung trafik iblandt.
Hvordan vil det på nogen måde være muligt at støjdæmpe det væk?
Støjdæmpende asfalt alene kommer ganske sikkert ikke til at være tilstrækkeligt.
Vi må have dette belyst grundigt og have en dialog med alle beboere og politikerne om, hvad der skal ske med de forringede levevilkår og boligværdier i området, der vil være en konsekvens af denne plan.
Sminkede tal for Dronningborg Boulevard efter Klimabroen
Vi, der bor på Dronningborg Boulevard samt gaderne imellem Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej, var onsdag den 24/1-2024 kaldt til orienteringsmøde på Østervangskolen.
Kommunaldirektøren fik mange gange gentaget, at de jo bare arbejder på det, som politikerne har besluttet, men når jeg søger igennem referater fra byrådsmøder, så er det vist ikke den fulde sandhed.
Rapporterne taler om, at trafikmængden på Dronningborg Boulevard vil stige fra 5000 til 8500 biler pr. døgn. Det er faktisk 70%.
Det kan vejen og lyskrydsene slet ikke håndtere ved spidsbelastninger morgen og eftermiddag - og vi taler om både Østervangskolen og Rismølleskolen på det stræk. Så 70%’s stigning er i sig selv vanvittigt.
Alle der i dag bruger vejen til og fra arbejde ved, hvordan det står til. Jeg har boet her i knap 25 år, så jeg oplever det hver dag og kender vejen ret godt.
De fremmødte fra kommunen talte om så at lave lyskrydsene om, hvilket heller ikke er vedtaget eller i det hele taget undersøgt. Det ser ud til, at også partiet Østbroen uden held har efterspurgt sådanne data ved byrådsmøderne.
Det kom også frem, at det “kun” er 8500 biler/døgn (stigning på 70%), hvis Ringboulevarden forlænges inden, så den sluttes til Udbyhøjvej - hvilket ikke er vedtaget, og måske ikke kan lade sig gøre, da det forlyder, at det ville være oven på plastisk ler, som vi alle kender til nu fra katastrofen i Ølst, som samme tekniske afdeling velsagtens godkendte. (Kommunaldirektøren indledte med at forsøge at spøge med, at det jo ikke handlede om Ølst den dag. Der er ingen af os andre, der griner.) Så det må kunne lægges til grund, at der er en meget stor usikkerhed omkring forlængelsen af Ringboulevarden.
Uden forlængelsen af Ringboulevarden, så kom det frem, at trafikmængden på Dronningborg Boulevard er estimeret til at blive 12000 biler/døgn.
Det er 140%’s stigning.
Uden en realiseret forlængelse af Ringboulevarden (som vi ikke ved om vil ske hverken økonomisk eller teknisk), så er det reelle tal at vurdere konsekvenserne på den 140%'s stigning.
Det er vel at mærke inklusive en masse tung trafik, der i dag kører af Østervangsvej, men i dette scenarie vil køre forbi skolerne, der serviceres fra Dronningborg Boulevard.
Jeg mistænker, at lokalpolitikerne, der siges at have vedtaget denne trafikstigning på Dronningborg Boulevard allerede, da forvaltningen jo kun arbejder på det politikerne har vedtaget, ikke har været præsenteret for de langt højere tal.
Så jeg foreslår, at vi får offentlighed omkring, hvornår og hvilke politikere der har stemt for, at trafikmængden på Dronningborg Boulevard må øges til 12000 biler/døgn, hvilket er en stigning på 140% som tilmed rummer langt mere tung trafik.
Det er ikke umiddelbart lykkedes at søge denne beslutning frem i referaterne fra byrådsmøderne i Randers.
Linjeføring gennem Sporbyen overdækkes
Da linjeføringen ligger fast nu, vil jeg foreslå, man overdækker det korte stykke fra Toldbodgade til Udbyhøjvej gennem Sporbyen.
Det sikrer at Sporbyen ikke skæres over, og i stedet for en sammenhængende bydel bliver delt op i 2. Samtidig vil overdækningen give den støjsikring, der alligevel skal laves,
og det æstetiske udtryk bliver langt bedre. Man kunne måske supplere overdækningen med at grave vejføringen en smule ned.
På taget af overdækning kan etableres med jord og beplantning, samt trapper/ sti fra og til Sporbyen vest og øst.
KLIMABRO OG KORRIDOR TIL TUNG TRAFIK, I RANDERS
Randers Kommunes forslag til Klimabro, har en ”ikke løsning” for trafik-afvikling på nordsiden af broen.
Område nord for broen, vil blive stærkt påvirket af trafik, herunder tung trafik.
Dette vil reducerer sikkerheden for alle trafikanter i området, heriblandt skolebørn.
Beboere påvirkes af støj og forurening.
Ejendomme i området belastes hårdt af de rystelser, den tunge trafik belaster omgivelserne med, hvilket medfører høje vedligeholdesomkostninger for ejerne.
Byens vejnet belasted hårdt, med høj vedligeholdesomkostning til følge på et gammelt vejnet.
Ved arbejde som forårsager midlertidig indskrænkning eller lukning at veje (fx vedligeholdelse af rør og kabler under vejnet, byggeri som berøret vejnet), kommer byen atter til at ”sande til” trafikalt, og gå i stå.
En ”ikke løsning” er ikke acceptabel for områdets mange berørte borgere.
Dette forslag kommer med en løsning til at undgå den tunge gennemkørende trafik i Randers.
Se venligst vedhæftede fin for løsningen.
Vedhæftede dokumenter
Denne linjeføring duer ikke
Alle de køretøjer der vil køre op af Db. Boulevard vil
Ikke kunne komme igennem krydset hadsundvej østervangsvej
Da der i dag er lange køer op og ned af DB.Boulevard
Der er allerede i dag smutvejskørsel her på egholmsvej og bjellerup alle så hvis de kunne lukkes i den ene ende ville det stoppe.
Men hele vejnettet fra Udbyhøjvej til stjernekrydset dur Ikke
Linjeføring af Toldbodgade
Jeg vil gerne opfordre til, at man overvejer en linjeføring ad Toldbodgade. Toldbodgade fører primært til en del af byens industriområde og man vil hermed kunne lede det meste af den tunge trafik væk fra Udbyhøjvej.
Udbyhøjvej er i forvejen hårdt belastet af trafik og der er samtidig en del fodgængere i det område hvor alle detailbutikkerne ligger. Det er faktisk en lille by i byen, og et velfungerende nærmiljø, som jeg frygter vil blive ødelagt med endnu mere trafik.
Frihøjde under broen i det sydlige havnebassin skal MINIMUM være 3 meter.
At vi skal have en klimabro og dermed en sluse er naturligvis indiskutabelt. Det betyder at os, som har båd i Randers Lystbådehavn i det nordlige bassin, skal ud på den anden side af den nye sluse i en ny lystbådehavn.
Men det betyder desværre også at vi ikke længere vil få mulighed for at sejle ind til Randers by, hvis man har sejlbåd og dermed mast, eller en motorbåd over ca. 25 fod.
Personligt synes jeg det er en skam for Randers by, hvis det ikke længere er muligt at have et maritimt miljø inde i byen, efter etablering af sluse og klimabro.
Den ”gamle” Randers bro har en gennemsejlingshøjde på ca. 2 meter ved middelvandstand, hvilket gør det svært for de både der har plads i Motorbådsklubben af 1933 omme ved den blå bro, at sejle ud i Randers fjord når der ikke er lavvande.
Hvis den nye klimabro får samme gennemsejlingsfrihøjde på ca. 2 meter. (i 2030 vel at mærke), så afskærer man også muligheden for at gæstesejlere til Randers by, vil kunne sejle op til området ved ”Bolværket” og det miljø der efter planen skal skabes der.
Så hvis Randers by ønsker at der skal være mulighed for lidt maritimt miljø i området ved Bolværket, så er min klare anbefaling at frihøjden under den nye bro over det sydlige bassin får en gennemsejlingshøjde på MINIMUM 3 meter i 2030.
I jeres fremregninger for vandstanden og dermed gennemsejlingshøjden i hhv. 2055 og 2080, vil en gennemsejlingshøjde på 2 meter i 2030, hurtigt udelukke alt maritimt liv i de indre bassiner i Randers.
Hvis det imødekommes at der i fremtiden vil være en frihøjde under broen i det sydlige bassin der muliggør sejlads med mindre både, vil det ligeledes være min anbefaling at der langs kajen ved det nuværende ”Bolværk/streetfood” etableres en bro til kortvarigt ophold og fortøjning af båden, mens man nyder en is eller sandwich på land, eller går op i Randers by.
Fodgængerpassage under vejføring ved den nye lystbådehavn.
Lodsstien, som på fjordens nordlige side går fra Mellerup færgeleje, og ind til mindeankeret på Randers havn, går langs fjorden, kolonihaveforeningen Venezuela og rundt om Vinteropbevaringspladsen ved Randers Lystbådehavns nuværende placering.
Klimabroens føring vil skære lodsstien midt over hvor vinterpladsen er placeret i dag.
På borgermødet den 17. januar, blev det sagt, at den gangtunnel vi i Randers lystbådehavn, og Randers Roklub var blevet stillet i udsigt, ikke længere er en del af nuværende plan.
Naturligvis er en gangtunnel under den nye vejføring/dæmning, en udfordring da en sådan også vil skulle kunne lukkes, ved høj vandstand, men hvis byens borgere skal kunne ledes naturligt, og sikkert om til området ved den nye lystbådehavn, og noget så historisk som lodsstien fortsat være muligt at følge, må en gangtunnel under den nye vejføring være en prioritet.
Desuden vil det indbyde til at gåture langs vandet i det nordlige havnebassin, naturligt føres videre om i den nye lystbådehavn, som på den måde vil blive et attraktivt område for alle byens borgere, og ikke kun for lystbådehavnens brugere.
hørringsvar klimabro
Hørringssvar vedhæftet som fil
Modsat tidligere forventer jeg som borger, at der reageres positivt som negativt på udtaleser eller med rettelser hvis der er ting planlgt som ikke er fremlagt i materiale.
Med venlig hilsen
Martin Knudsen
Vedhæftede dokumenter
Afværge smutvejskørsel af Fjordgade
For at undgå smutvejskørsel af Fjordgade kan denne gøres ensrettet i retning mod havnen således at trafik fra broen ikke føres gennem.
Dette vil samtidig kunne sikre flere p pladser i området ved at indføre skråparkering på Fjordgade
Kan automatiske pullerter forhindre smutvejskørsel i spidsbelastninger?
Det forstås at Randers Kommune ser i forundersøgelsen at der er en stor risiko for smutvejskørsel i bydelen på Dronningborg ved Bækkestien som inkludere Bjellerup Alle, Egholmsvej og Gavnøvej, samt sidevejene hertil. Her er ca. 150 husstande, en kirke, et plejehjem/distriktskontor og Børnehuset Midgaard, som i oplægget bliver involveret i at tage beslutningen om hvad der skal i bydelen. Da der ikke er oplagte løsninger, kan man frygte at det bliver udfordrende at finde enighed eller at kommunen” spiser os af” med et gennemkørsel forbudt skilt.
Der er en overvejende sandsynlighed for at der bliver tale om mere end lidt ”smutvejskørsel”, hvis ikke forbindelsen ændres drastisk. Det vil være den oplagte forbindelse fra klimabroen til Dronningborg Blvd, herunder boligområderne ved Rismøllen, Bjellerupparken og Løvenholmsvej, Sygehuset og Hadsundvej. Og når trafikken i fremtiden er tung på Udbyhøjvej, kan det endda blive en smutvej for dem der skal videre mod øst. Der forventes en tilvækst på 4000 biler på Dronningborg Blvd, som i princippet alle kan have en fordel ved at køre via særligt Bjellerup Allé.
Der er i de givne forslag i forundersøgelsen ikke angivet forventet virkning ud fra erfaringer, men det synes naivt at tro, at alene skilte om gennemkørsel forbudt vil gøre nogen markant forskel (og næppe enighed om højresving forbudt).
Særligt forslaget om hastighedsregulerende foranstaltninger, synes som et minimum at være nødvendigt. Det synes oplagt at bruge anledningen til at forskønne og genetablere en allé langs Bjellerup Allé. I den tunge trafik i spidsbelastninger, kan man dog stille spørgsmål ved om det reelt gør en forskel. Det forlænger ikke gennemkørselstiden markant og dermed smutvejens gevinst, heller ikke selvom der indføres en 30 km zone på villavejene (som der burde være alle steder). Hertil opstår der en anden problematik.
For med det tredje forslag, f.eks. helt at lukke Bjellerup Allé af i den ene ende, er der en risiko for at trafikken bare flyttes til de øvrige veje i området, særligt til Egholmsvej, men også Gavnøvej hvis der lukkes mod nord. Samme risiko kan måske forventes ved hastighedsregulering på ex. Bjellerup Allé; at bilisterne i stedet vælger at køre ad Gavnøvej eller Egholmsvej.
Findes der en løsning hvor det er muligt at lukke området uden at problemet blot flyttes til andre veje? Ja! Men det kræver at alle vejene – enten mod syd eller nord lukkes af. Det mest oplagte er mod nord, mod Dronningborg Blvd.
Men om der er villighed og enighed blandt beboerne og fra kommunen med så ”drastiske” tiltag er tvivlsom.
Spørgsmålet er om man kunne lave en mellemløsning ved at anvende automatiske pullerter til at lukke en eller flere af vejene i spidsbelastningsperioder morgen og eftermiddag i tillæg til skilte og hastighedsreguleringer?
De døde zoner i det Nordre havnebassin / affald
Som det blev gjort opmærksom på til borgermødet d. 17. januar, vil der i forbindelse med etablering af en sluse til det Nordre havnebassin være uundgåeligt at der skabes "døde zoner" grunder de strømninger der vil opstå i forbindelse med slusens indvirkning på vandets forløb.
Jeg vil derfor gerne anbefale at man tænker en løsning ind til hjælp for opsamling af det affald som vil samles i sådanne områder så det nemt kan tømmes fra land af. Eks. et net el.l. der kan trækkes ind fra land eller fra både af, så der ikke opstår uskønne områder i det Nordre havnebassin hvor der samles affald som er kastet/blæst i vandet. Der må kunne søges inspiration for andre havnebyer hvordan det kunne løses.
Desuden bør man tilgodese borgernes behov for at kunne komme af med deres affald på en ansvarlig måde og lave tilstrækkelig med affaldsbeholdere (evt. den model som vi har oppe i midtbyen med indlagt tale) så sandsynligheden for at folk finder på alternative affaldsbortskaffelses metoder, da det altid skal være nemt i offentlig rum at bortskaffe affald korrekt.
Sejlere / Frihøjde under den planlagte klimabro
Der bør kraftigt overvejes om man ikke kan hæve den fri sejlehøjde under den planlagte klimabro. Som det blev fremlagt på borgermødet d. 17. januar, var højden på 2.0 m beregnet til at være lidt lavere end den der er gældende for Randers bro (2.35 m over daglig vande). Vi som har både i Randers Motorbådsklub 1933 og i Langå Bådeklub er allerede udfordret ved den lave gennemsejlingshøjde ved Randers bro, så at nedsætte højden ved den nye bro vil gøre det umuligt for en stor del af vores medlemmer at sejle ud på fjorden. Når vi så heller ikke altid kan sejle op af Gudenåen grundet manglende grødeskæring og som deraf følgende lav sejldybde - så bliver det tæt på umuligt for os at have både på en plads i Randers hvor der har været bådklub i 90 år.
Skal man derudover som gæstesejler til Randers midtby tilgodeses, bør man yderligere påtænke at hævde den fri sejlehøjde til 3 m, så gæstesejlere/Randers sejlere kan sejle ind til eks. Bolværket og ligge til mens man går op i byen og nyder de forhold Randers kan byde på.
Det kan derudover anbefales om man på de midterste bropiller påtegner en måling (så gæste sejlere selv kan aflæse hvad den til en hver tid gældende fri sejlhøjde er.
Kan slusen flyttes, så oversvømmelsen rammer færre.
Vil gerne hører om der har været diskuteret, en anden løsning end slusen under broen.
Eller er man i byrådet blevet så forblindet på, at det skal hedde en klimabro? og at alle andre muligheder ikke er en mulighed.
Da jeg kan forstå, der har været fortaget meget grundige undersøgelser, for at der ikke laves en sluse ude ved Udbyhøj, der vil tilgodese hele oplandet. med argument for noget fredning.
kunne en anden mulighed være at lave et sluse system ved kanaløen ved Mellerup - Voer ?
Og vil der ikke være større sandsynlighed for, at der kan gives tilskud til sådan en projekt, så Randers ikke står med hele regningen?
Skab sikkerhed for de tæt befolkede boligområder via Ringboulevarden
I snart mange årtier har der været en rigtig god idé i Randers om at gøre Ringboulevarden færdig, så den slutter sig til Udbyhøjvej.
Nu er der den perfekte anledning til at få det gjort i sammenhæng med Klimabroen.
Derved undgås det at sende stærkt forøgede trafikmængder igennem tætbefolkede boligområder med skoler og børnehaver.
Den mere flydende trafik vil også medføre færre start-stop og dermed mindre miljøbelastning i både COx og støj.
Undersøg konsekvenserne af 70% forøget trafik på Dronningborg Boulevard
Den tilgængelige forundersøgelse af Klimabroen synes udelukkende at have koncentreret sig omkring havneområdet, hvilket er stærkt bekymrende, når det ligeledes forventes, at trafikmængden på Dronningborg Boulevard øges med 70% (halvfjers procent).
For ikke særligt længe siden blev der etableret et nyt lyskryds ved Dronningborg Boulevard/Kirketerpsvej for dels at gøre det lettere at anvende Dronningborg Boulevard som ambulancevej og dels for at beskytte børnene i den dervedliggende skole, børnehave og vuggestue. Faktisk var kommunens medarbejder ved et høringsmøde temmelig stærk i sit sprog om de store konsekvenser for liv, hvis ikke beboerne tog imod lyskryds-projektet.
Med det in mente så er det stærkt bekymrende, at det i forundersøgelsen konstateres, at trafikmængden vil blive øget med 70% uden yderligere overvejelser. Endda på en vej som kommunen allerede har vurderet farlig for børn og andre trafikanter.
Det virker usagligt at lave en grundig undersøgelse af konsekvenserne i havneområdet, og i samme forundersøgelse blot konstatere at trafikmængden på Dronningborg Boulevard vil blive øget med 70%.
Vejens struktur og forløb kan slet ikke kapere 70% øget trafik, som en undersøgelse vil kunne afdække.
En undersøgelse vil sandsynligvis ligeledes afdække, at allerede nu er de to lyskryds i hver sin ende af Dronningborg Boulevard utilstrækkelige til håndtere den nuværende trafikmængde, hvorfor der alle hverdage opstår lange bilkøer i spidsbelastningsperioderne specielt ved det øverste lyskryds. Når dertil lægges 70%, så låses trafikken helt fast og beboere og ambulancer spærres inde. Jeg antager, at siden forundersøgelsen har fundet det nødvendigt at nævne, at det vil blive nødvendigt at forhindre "uhensigtsmæssig smutvejskørsel", så er der allerede i undersøgelsesgruppen en erkendelse af, at det nederste lyskryds' skarpe vinkel og små svingbaner er utilstrækkeligt til at sende det stærkt øgede antal biler den vej, hvilket en undersøgelse dér sandsynligvis også vil afdække.
Det skal understreges, at jeg støtter op om både klimabro og føromtalte lyskryds ved skolen, selv om jeg ikke er tryg ved kommunens faglighed i de tagne konklusioner for områderne udenfor havneområdet. Der skal grundige, uvildige undersøgelser til på de stærkt berørte områder på lige fod med undersøgelserne, der er lavet for selve havneområdet.
Forslag til Klimabroen
I U1-klassen på Østervangsskolen har vi arbejdet med forslag til området omkring Klimabroen:
Forslag til området omkring broen. Vi har især set på, hvordan Pieren kan bruges til rekreativt område.
Pieren:
Med venlig hilsen
U1, Østervangsskolen