Beboerlicens

Hvis du har folkeregisteradresse indenfor Centerringen i Randers by, kan du købe en beboerlicens til parkering.

En beboerlicens giver tilladelse til ubegrænset parkering på de kommunale betalingsparkeringspladser. Beboerlicensen gælder dog ikke parkeringspladserne på Østervold eller pladserne på Østervangsvej.

For at kunne få en Beboerlicens, skal du:

  • Have folkeregisteradresse indenfor Centerringen
  • Du skal stå på bilens registreringsattest hos SKAT's motorregister som primær bruger af bilen. Du kan som ejer rette registreringsattesten på Motorstyrelsens hjemmeside.
  • Har du leaset en bil, og bor indenfor Centerringen, kan du få hjælp til at købe en Beboerlicens i Borgerservice. Husk at medbringe hele leasingaftalen.
  • Hvis du kører privat i en bil, som din arbejdsgiver stiller til rådighed for dig, har du "fri bil" (firmabil). I dette tilfælde skal du medbringe enten en udfyldt enebruger-aftale eller en kopi af din lønseddel i borgerservice. Enebrugeraftalen kan fås ved at skrive til parkering@randers.dk.

Hvis du har en Beboerlicens og skifter bil/nummerplade, så skal du have ændret nummerpladen i systemet, som er tilknyttet Beboerlicensen. Dette gør du ved at rette henvendelse til Veje og Trafik:

Beboerlicenserne kan som hovedregel ikke benyttes på tidsbegrænsede pladser. Enkelte strækninger med tidsbegrænsede pladser er dog lokalt skiltet med "Beboerlicens undtaget". På disse strækninger er køretøjer med Beboerlicens undtaget reglen om tidsbegrænsningen og kan dermed parkere ubegrænset. Eksempler på sådanne strækninger er Nørreport og Kasernevej.

En beboerlicens garanterer ikke en parkeringsplads.

Der kan kun udstedes en beboerlicens pr. husstand.

Licens udstedes med hjemmel i Lov om offentlige veje § 91.

Hvad koster en beboerlicens?

Licensen koster 200 kr./måned.

Køb/forny beboerlicens

Du registrerer og betaler for din beboerlicens via nedenstående link. Fornyelse af beboerlicensen foregår også online. Betalingen kan foretages med MasterCard eller Visa. Det er desværre ikke muligt at betale med Dankort, Visa-Debit, Visa-Elektron, Lunar Way og Maestro. Husk at registrere betalingskortet, før du køber licensen.

Beboere med en leaset bil skal henvende sig i Borgerservice.

Du opretter en bruger i systemet med dit mobilnummer. Det er nødvendigt med en mobiltelefon, for at kunne købe en beboerlicens. Du skal indtaste dine kontaktoplysninger og dit registreringsnummer i systemet. Herefter kan du købe en Beboerlicens.

Den gyldige beboerlicens kan du se på siden "Tilladelser".

Det er muligt at købe en beboerlicens med abonnement. I disse tilfælde vil systemet varsle, betaling for den følgende måned, nogle dage inden pengene trækkes fra din konto.

Hvis du skal have hjælp til bestilling

Du kan få hjælp til bestilling af en beboerlicens ved personligt fremmøde i Borgerservice. Du skal medbringe din mobiltelefon, bilens registreringsnummer, navn, adresse, gyldig e-mail og betalingskort (Dankort, Visa eller Mastercard). Borgerservice kan herefter hjælpe dig med oprette en bruger, og bestille en beboerlicens. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 89 15 12 03 eller 89 15 12 06.

Ved spørgsmål til ordningen, kan du kontakte Veje og Trafik: