Tandregulering
Der kan være risiko for, at tænderne tager skade, såfremt der ikke foretages tandregulering.
Eksempler på skader, der kan komme, hvis der ikke foretages tandregulering, kan være:
- Kæberne vokser ikke rigtigt i forhold til hinanden.
- Tænderne bider skævt sammen.
- Tænderne står ekstremt uregelmæssigt.
Her kan tandretning betyde:
- mindsket risiko for skader på muskler, kæbeled og tandkød.
- bedre afbidning og tyggefunktion.
- mindre risiko for at slå tænderne.
Før i vælger tandretning
Før I vælger tandregulering, kræver det grundige overvejelser, idet barnet/den unge skal indgå i et tæt samarbejde med tandklinikken i en behandlingsperiode, der ofte strækker sig over flere år.
Det er helt afgørende, at tandbøjlen anvendes som aftalt med klinikken, hvis man vil opnå et godt behandlingsresultat.
Derfor er det vigtigt, at hjemmet støtter op om behandlingen og kontakter klinikken, hvis det ikke går, som det skal i det daglige.
Der er altid en risiko ved at få tandretning:
- Hvis man ikke er meget omhyggelig med tandbørstningen mens man har bøjle på, vil man lettere end ellers få misfarvninger, huller i tænderne og tandkødsbetændelse.
- Tændernes rodspidser kan afkortes ved behandlingen. Det gælder især tænder, som har været slået.
- I sjældne tilfælde kan tandnerven dø. Tanden skal i så fald rodbehandles.
Hvis man får bøjle
Der er nogle ting, som man skal være klar over, hvis man får bøjle på:
- Man skal børste sine tænder og bøjlen meget omhyggeligt, og det er meget tidskrævende.
- Må man ikke spise hårde og seje ting, da det ødelægger bøjlen.
- Hård frugt og gulerødder skal skæres i mindre stykker.
- Må man regne med, at tænderne i perioder bliver ømme, samt at bøjlen kan genere læber, kinder og tandkød.
- Det er vigtigt, at de aftalte mødetidspunkter overholdes. Er man forhindret sendes afbud i god tid, og der aftales et nyt mødetidspunkt.
- Hvis renhold af tænder og brug af tandbøjle ikke er tilstrækkelig, kan det blive nødvendigt at afbryde behandlingen, inden den er færdiggjort.
Tandreguleringsbehandlingen
Tandlægerne på lokalklinikkerne vurderer løbende ved de almindelige undersøgelser, om et barn har en tandstillingsafvigelse, som bør tilses af en specialtandlæge for eventuelt tilbud om behandling.
Hvis et barn får tilbud om en tandreguleringsbehandling, vil barnet og forældrene blive indkaldt til en samtale, inden behandlingen påbegyndes, da det er vigtigt, at både barnet og forældrene er indstillet på behandlingen for at opnå et godt resultat.
Tandreguleringsbehandlingen deles op i to perioder. I den første periode føres tænderne aktivt på plads med faste eller aftagelige bøjler. I denne periode skal bøjlen tilses på specialklinikken hver 6.-8. uge. Det tager typisk 1½-2 år at flytte tænderne på plads. Den anden periode er en "holdefase", hvor tændernes nye position fastholdes, indtil de står stabilt. Denne periode varer mindst 2 år og undertiden meget længere. I denne periode skal bøjlen tilses på specialklinikken hver 3.-4. måned.
Problemer med bøjlen
Hvis bøjlen går i stykker, skal klinikken kontaktes hurtigst muligt, og eventuelle løsdele fra bøjlen skal medbringes.
Hvis bøjlen går i stykker i en weekend eller ferie
Hvis der sker noget med din bøjle i løbet af en weekend eller en ferie, skal du først og fremmest prøve at løse problemet via nedenstående råd.
Hvis ovenstående løsninger ikke er tilstrækkelige, skal du ikke henvende dig til en almen privat praktiserende tandlæge – de har sjældent mulighed for effektiv afhjælpning.
Henvend dig i stedet til en privatpraktiserende specialtandlæge i ortodonti: