Tandskade – slået tand
Hvordan du skal håndtere tandskader, hvor tænder er blevet slået ud, afhænger af, om det er blivende tænder eller ej.
Sådan gør du, hvis barnet slår tænderne:
- Vask forsigtigt barnet om munden.
- Se i både overmund og undermund.
- Find manglende tandstumper og hold dem fugtige.
- Find manglende tænder.
Hvis en blivende tand er slået helt ud:
- Sæt den straks på plads. Tanden må ikke vaskes først!
- Lad barnet sutte tanden ren, hvis den er meget snavset.
- Hvis tanden ikke straks kan sættes på plads, skal den opbevares i mælk eller i munden (tåler ikke almindeligt vand).
- Henvend jer straks til tandlæge eller skadestue.
Hurtig tandlægehjælp er nødvendig hvis:
- en blivende tand er slået helt ud.
- tænderne er slået meget løse.
- der er slået meget af tænderne.
- tænderne har flyttet sig.
- der er store sår.
Hurtig tandlægehjælp er ikke nødvendig ved:
- tænder, der kun er lidt ømme eller løse.
- tænder, der kun er slået en lille flis af.
- mælketænder, der er slået helt ud (skal ikke sættes op igen).
- misfarvede tænder.
Men kontakt gerne den kommunale tandklinik ved først givne lejlighed.