Hul i en tand (caries)

Hvis bakteriernes aktivitet ikke standses, bliver tabet så stort, at overfladen først bliver 'blød' - for senere at brydes ned, så der kommer et regulært hul. Men sådan behøver det ikke at gå.

De indledende stadier af caries kan ikke ses med det blotte øje, og det er især på tændernes tyggeflader og på tændernes 'naboflader' der kan ske noget. Det er fordi, der her kan komme dybe bakteriemængder, som ikke 'forstyrres' af tungen, læberne og kinderne. Der når ingen ilt ind til de bakterier, der har bosat sig i dybden, og derfor er det en særlig slags bakterier, der lever dér. Det er fortrinsvis disse dybtliggende bakterier, der danner den skadelige syre - når der er sukker til stede i munden.

Når belægningerne forstyrres af tandbørsten og tandtråden, udsættes de dybe bakterier for ilt; og det kan de ikke tåle. Der dannes så heller ikke syre, og udviklingen af caries stopper op, indtil nye dybe bakterier måtte komme til. Det kan ske i løbet af få dage - lidt ligesom et spindelvæv, der kan komme igen, kort tid efter at det er fjernet.

Med et aktivt og målrettet renhold kan man altså standse udviklingen af caries, og det gælder selv om caries er nået længere ind i tanden. Det behøver ikke være for sent, blot tandens overflade er hel - og den gode nyhed er, at den 'bløde' emalje i så fald kan blive hård igen.

Begrænsning i brugen af sødt, fluorid fra tandpasta, omhyggelig tandbørstning og præcis brug af tandtråd er midlerne her.