Graviditet og abort
Tror du, du er blevet gravid? Få gode råd til, hvad du skal gøre, uanset om du vil have en abort eller beholde barnet.
Hvis du har mistanke om, at du er blevet gravid, kan du tage en hjemmegraviditetstest.
Testen kan tidligst tages den dag, du skulle have haft din menstruation eller 3 uger efter det ubeskyttede samleje.
Du kan købe en graviditetstest på apoteket og i mange supermarkeder.
Du tager testen ved at tisse på enden af selve ”testpinden” og afvente resultatet, som kommer frem ca. 2 minutter senere.
Husk at læse indlægssedlen grundigt, så du er sikker på, at du udfører testen korrekt.
Du kan også få en tid hos lægen og blive testet der.
Lægen undersøger din urin på samme måde som ved en hjemmegraviditetstest.
Hvis man har haft ubeskyttet sex eller hvis præventionen svigter, f.eks. hvis kondomet går i stykker, glider af, eller hvis man har glemt at tage sine p-piller, er der risiko for at blive gravid.
Hvis man ikke ønsker at løbe denne risiko, kan det måske undgås ved at bruge nødprævention (såkaldte fortrydelsespiller)
Nødprævention er en pille, der kan købes på apoteket uden recept fra lægen.
Den skal tages hurtigst muligt efter det ubeskyttede samleje. Jo før, jo bedre effekt.
Den virker bedst indenfor 12-24 timer efter samlejet, men kan tages op til tre døgn efter.
Der findes også en anden slags nødprævention, der virker optil 120 timer fra samlejet, men det udleveres kun på recept og du skal derfor til lægen for at få det.
Pillen reducerer risikoen for graviditet med 85 procent, hvis den tages straks og korrekt.
Hvis du er blevet ufrivilligt gravid, skal du træffe beslutningen om, hvad der nu skal ske.
Vil du beholde barnet, have en abort eller måske benytte sig af bortadoption?
Det kan være en meget vanskelig beslutning, og det kan føles ensomt at træffe beslutningen helt alene.
Selv om det er din krop og i sidste ende din beslutning, er der mange omkring dig, som bliver berørt at beslutningen.
Det gør fx den dreng/mand som ville blive far til barnet, hvis du beslutter sig for at fortsætte graviditeten.
Din alder og modenhed spiller ind i beslutningen om, hvad der er bedst at gøre.
Når man kommer ud for et valgt, er det vigtigt at tale med nogen om det. Også selvom det kan være svært at snakke om. Find en voksen, som du føler dig tryg ved. Gerne dine forældre. Du kan også snakke med din lærer eller skolens sundhedsplejerske. De har tavshedspligt og kan samtidig hjælpe dig med at finde informationer om dine muligheder.
Hvis du er gravid og beslutter dig for at beholde barnet, har du mulighed for at kontakte Mødrehjælpen. De støtter gravide og forældre til at få en god start på livet som familie.
Hjælpen kan f. eks. være rådgivning om rollen som kommende forældre, vejledning om økonomi og barsel eller afklaring om job og uddannelse efter barslen.
Rådgivningen tilpasses altid den enkeltes behov
Læs mere om Mødrehjælpens rådgivning til unge eller ring til deres telefonrådgivning på 7011 1212.
Hvad gør man, hvis man er blevet ufrivilligt gravid og ikke ønsker barnet?
En abort en er afbrydelse af graviditet. Dette kan enten ske frivilligt eller ufrivilligt.
Har du lige haft samleje uden brug af prævention og ikke ønsker at blive gravid, kan du gå på apoteket og købe nødprævention (Det er en pille, der skal tages indenfor 72 timer efter samlejet).
Hvis du er blevet ufrivilligt gravid, skal du træffe beslutningen om, hvad der nu skal ske. Det er et svært valg. Derfor er det vigtigt at være helt afklaret. For at blive det, kan det være en god hjælp at tale med dine forældre eller fagpersoner omkring din situation. Det kan være sundhedsplejersken på skolen, egen læge eller en anonym rådgiver.
Læs meget mere om abort via nedenstående links: