Rekruttering af borgere til Tjek på trivslen

Under helbredstjekket i Tjek dit helbred vurderes det, hvorvidt borgeren har behov for at blive tilbudt en plads på Tjek på trivslen. Dette er et opfølgende tilbud bestående af holdundervisning og individuelle samtaler, hvor der gives værktøjer til at skabe en forbedret livskvalitet og mere overskud i hverdagen.

Hvorvidt borgeren skal tilbydes en plads på Tjek på trivslen afgøres af to ting: Deres besvarelse af spørgeskemaet SF-12 og dialogen mellem borgeren og den sundhedsfaglige til selve helbredstjekket.

Specialets fokus er derfor de problematikker, der opstår i selve rekrutteringsprocessen:

1. Hvilken betydning har interaktionen mellem borgere og sundhedsprofessionelle under helbredstjekket for rekrutteringen til Tjek på Trivslen?
2. Hvorledes kan helbredstjek forandres, så flere borgere, der identificeres derigennem som havende lav mental sundhed, deltager i individorienterede forebyggelsesindsatser målrettet fremme af mental sundhed?

Disse problemstillinger undersøges i dette speciale med udgangspunkt i Grounded Theory og Erving Goffmans begreber.

Der blev skabt et kvalitativt casestudie baseret på relevant empirisk materiale. Dette indebar eksempelvis 17 feltobservationer af helbredstjek i Randers Sundhedscenter og fire semi-strukturerede interviews med borgere, som fravalgte at deltage i Tjek på trivslen, selvom det virkede relevant i deres situation.

Undersøgelsens fokus var hovedsageligt interaktionen mellem de involverede parter under helbredstjekket.

Analysen viste fem hovedtemaer, der blev arbejdet videre med i forhold til fremtidige anbefalinger:

1. Samskabelsen af normalitet

For flere borgere virker det nødvendigt at virke "normal". I løbet af helbredstjekket omtales "normalen" flere gange som noget positivt – såsom "du ligger pænt inden for normalområdet".

2. Et udøvet fokus på fysisk sundhed

Resultaterne fra SF-12 vises først i slutningen. Det kan derfor være en udfordring at medtage relevante psykiske emner, når tidsplanen skal overholdes.

3. Scenen sættes

Under helbredstjekket er der faste rammer, som kan være udfordrende at skabe en fri dialog indenfor. Desuden ses et fokus på tests såsom konditest og måling af blodsukker i invitationen.

4. Stigmatisering undgås

Flere borgere anvender såkaldte defensive praktikker, hvor de forsøger at opretholde en god præsentation af sig selv. Ubevidst forsøger den sundhedsfaglige også at opretholde en god stemning, hvilket gør det svært at tale om tabuer såsom stress og nedsat livskvalitet.

5. Lad mig hjælpe dig

De udsatte borgere ønsker hjælp, og den sundhedsfaglige vil gerne hjælpe. Alligevel er tilbuddet om hjælp meget grænseoverskridende for den enkelte og kan føre til et "nej tak" til Tjek på trivslen.

Det konkluderes, at selve interaktionen til helbredstjekket har stor betydning, når borgernes mentale helbred skal vurderes, og et forringet mentalt helbred skal identificeres. Ud fra ovenstående fem hovedtemaer er følgende seks forandringsforslag blevet formuleret:

• Lad borgeren være med til at sætte scenen
• Tydeliggør fokus på mental sundhed
• Opmærksomhed imod italesættelsen af "det normale"
• At turde påpege lav mental sundhed
• Lad hjælpen komme indefra
• Kollegial sparring og kommunikationsøvelser.

Disse forandringsforslag skal gerne være med til at skabe et forbedret helbredstjek og at endnu flere borgere med dårlig mental sundhed siger ja til det opfølgende tilbud Tjek på trivslen.

Det diskuteres bl.a., hvorvidt det kunne være gavnligt for borgeren, hvis den sundhedsfaglige læste resultaterne fra spørgeskemaet igennem inden helbredstjekkets start. Dette kan dog påvirke mødet med borgeren negativt, da den sundhedsfaglige ikke kan møde borgeren uden en agenda i baghovedet.

• Forfattere: Stine Roer Bolmgren og Mette Taarsted Soelberg
• Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, School of Medicine and Health, Aalborg Universitet
• Original titel: Rekruttering af borgere med lav mental sundhed under helbredstjek – et casestudie i et symbolsk interaktionistisk perspektiv