Tilbud til børn og unge
I Randers Kommune ønsker vi at skabe nikotin- og røgfrie miljøer for børn og unge.
Nikotin- og rygestophold for unge
Vores nikotinindsats tilbyder hold på Randers Sundhedscenter og gruppeforløb på uddannelsesinstitutioner i Randers Sundhedscenter. Hvis man kan samle en gruppe fra samme uddannelsessted, er der mulighed for, at holdet kan finde sted ude på ungdomsuddannelsen.
Mål
At hjælpe unge i Randers Kommune til at stoppe brugen af nikotinprodukter og dermed forebygge og sænke indtaget af nikotinprodukter blandt unge.
Målgruppe
- Unge, der er indskrevet på en uddannelsesinstitution, i Randers Kommune, og som ønsker at få hjælp til at stoppe med cigaretter, snus eller andre nikotinprodukter.
- Unge, der er uden for uddannelse, og som ønsker at få hjælp til at stoppe med cigaretter, snus eller andre nikotinprodukter.
Hold på Randers Sundhedscenter
Holdet er for unge, der har mod på at mødes med andre unge til et nikotin- og rygestophold i Randers Sundhedscenter, og der er løbende optag af deltagere.
Vil du høre mere eller deltage på kurset, er du velkommen til at kontakte:
Tilbud på ungdomsuddannelser
Tilbuddet skal integreres i de unges hverdag på uddannelsesinstitutionen, således de er sammen med jævnaldrende i et stopfællesskab.
Nikotinstophold kan planlægges i de unges skoletid efter aftale med skolen. Mødegangene kan eventuelt placeres på forskellige tidspunkter og ugedage, så fravær fra undervisningen minimeres i forhold til de enkelte fag. Gruppeforløb tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses materiale fra ”Røgfrit liv” med udgangspunkt i oplæg og dialog.
Det praktiske
- Varighed: 6-8 ugentlige mødegange a 45 min – eller hvad der giver mening for den enkelte uddannelsesinstitution.
- Sted: Uddannelsesinstitutionen
- Tilmelding: Uddannelsesinstitutionen sørger for tilmelding til holdet.
- Lokaler og IT: Undervisningslokale med IT-opkobling (HDMI) og projektor.
Til dig som forælder
Mangler du inspiration og redskaber til, hvordan du kan tage snakken med dit barn? Så kan du læse mere på roegfrifremtid.dk.
Har du brug for mere viden?
- Kræftens Bekæmpelse - Viden om snus
- Myter om snus
- Vidensråd for Forebyggelse - Nikotinbrug blandt børn og unge
- Sundhedsstyrelsen - Nikotin er farligt for dit barn.
Se denne korte film fra Sundhedsstyrelsen og bliv klogere på nikotinprodukter, skadevirkninger og slang: