Det at sanse kroppen er med til at gøre os nærværende i nuet, og det hjælper os samtidig til at lade op i en ferie, hvor vi skal omstille os fra en travl, planlagt og pakket hverdag til lige pludselig at have masser af tid. Vi har mulighed for at skabe ro og egenomsorg, genoplade og være med os selv og andre mennesker i det omfang, vi har brug for.
Naturen er den perfekte ramme hertil: Lyt til lydene omkring dig (f.eks. fuglenes kvidren), se træerne, vandet, vidderne, sandet, stenene, mærk vinden, regnen, solens varme på din hud, mærk trykket fra sandet under dine fødder, mærk dine muskler og led i bevægelse og i stilhed, mærk dit åndedræt – fortsæt selv …