3 Kvalitetsstandard for foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson og døgnaflastning på børne- og ungehandicapområdet

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du som forældre til et barn med funktionsnedsættelse danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dit barns, dit og din families behov.

Dernæst kan du læse om, hvilke særlige krav Myndighed børn og unge handicap skal overholde, før vi kan opstarte særlig støtte, hvornår I kan forvente svar på, om der bevilges støtte, og hvordan Myndighed børn og unge handicap følger op, hvis dit barn eller din familie modtager støtte. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til Myndighed børn og unge handicap, som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som Myndighed børn og unge handicap kan tilbyde til dit barn og din familie. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og andre forældre til børn med handicap får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt idit barns og din som forældre og families forudsætninger og behov.

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dit barn

I Randers Kommune vægter vi dialogen med både dit barn og dig som forældre højt. Dette betyder, at Myndighed børn og unge handicap inddrager dit barn og dig som forælder i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt dit barn eller du som forældre og din familie kan få støtte samt omfanget af den støtte, I kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du som forælder har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at dit barns sag oplyses bedst muligt, så barnet og din familie får den støtte, som passer bedst til jeres behov. Det betyder, at du skal hjælpe Myndighed børn og unge handicap med at ”komme hele vejen” rundt om barnets og dit/familiens behov.

Når dit barn eller du som forælder og/eller familie modtager støtte, sker det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Det betyder, kort fortalt, at Myndighed børn og unge handicap skal sikre en fornuftig balance mellem den faglige indsats, vi tilbyder dit barn og din familie, og Randers Kommunes udgifter hertil.

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer dit barn og du som forælder står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så dit barn eller du får støtte til de pågældende udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde

Det betyder, at når du samarbejder med Myndighed børn og unge handicap, sker det altid med baggrund i dit barns og familiens samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:

• Myndighed børn og unge handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører, både i og uden for kommunen, for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling.
• Myndighed børn og unge handicap måske vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Socialområdet har i alt 5 kvalitetsstandarder på børne-og ungehandicapområdet, der omhandler følgende former for støtte i serviceloven:

1. Økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
2. Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning
3. Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson eller døgnaflastning
4. Anbringelse uden for hjemmet
5. Hjemmetræning.

Vi laver kvalitetsstandarder på børneområdet for dels at beskrive de former for støtte, som Myndighed børn og unge handicap ofte modtager henvendelser eller ansøgninger om, og dels give dig som forælder et overblik over, hvor bredt indsatserne kan spænde i variation, omfang og intensitet på børneområdet -fra økonomiske tilskud som den mindst indgribende til anbringelse som den mest vidtgående indsats.

Kvalitetsstandarderne er rettet mod børn og unge under 18 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser, medmindre andet fremgår af standarderne. Formålet med indsatserne i kvalitetsstandarderne er forskellige, eksempelvis er indsatserne i standard nr. 1 og 5 af økonomisk kompenserende karakter, mens indsatserne i nr. 2 og 3 har fokus på,i et samarbejde med dig som forælder, at styrke både dit barn og din families samlede mestring af eget liv i hjemmet med vægt på de ressourcer, I hver især har og kan bidrage med. En anbringelse uden for hjemmet vil ske, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at en anbringelse er den mest hensigtsmæssige indsats i forhold til dit barns støttebehov.

Indsatserne i de 5 kvalitetsstandarder kan kombineres. Derfor vil du måske opleve, at når du som forælder kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre at dit barn og din familie får en helhedsorienteret indsats, som imødegår jeres samlede behov. Du vil ligeledes kunne opleve, at vi vil inddrage anden relevant støtte efter serviceloven, som ikke fremgår af vores kvalitetsstandarder. Hvis den samlede indsats indeholder en kombination af flere indsatser eksempelvis både aflastning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, så kan en ændring i den ene indsats også få betydning for de andre indsatser, dit barn eller I modtager. Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, det vil sige, at dit barn, du som forælder eller familien ikke modtager hjælp efter forskellige bestemmelser til det samme formål og behov. Det gælder særligt for indsatserne i kvalitetsstandard 1, 2 og 3.

Som udgangspunkt er ingen indsatser varige, og Myndighed børn og unge handicapområdet følger løbende op på, om den iværksatte indsats fortsat opfylder sit formål og lovens betingelser. Det betyder, at indsatsen omkring dit barn og jeres familie kan ændre sig, så omfanget af f.eks. et tilskud eller indsats enten nedsættes eller forøges. En opfølgning kan også medføre, at der iværksættes en anden form for støtte f.eks. grundet ændringer, eller at indsatsen skal ophøre, hvis formålet er opnået, eller dit barns behov har ændret sig.

Du skal være opmærksom på, at når dit barn fylder 18 år, så skal støtten i stedet vurderes efter reglerne i servicelovens afsnit 5, som omhandler støtte til voksne, medmindre der er tale om efterværn eller opretholdt anbringelse. Dit barn og du som forælder vil i god tid modtage grundig vejledning omkring overgangen fra barn til voksen af Randers Kommune.

Kvalitetsstandard nr. 3: Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson og døgnaflastning

Når dit barn vurderes at have brug for særlig støtte, er der en række muligheder for at iværksætte foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk.3. Ordet foranstaltning skal i denne sammenhæng forstås som indsats. Forskellen på støtte efter § 52 og de fleste andre bestemmelser om støtte til børn i serviceloven er:

• At der skal være igangsat eller foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at denne har peget på en indsats efter § 52.
• At der inden iværksættelse af en indsats er afholdt en samtale med dit barn (børnesamtale).
• At der foreligger en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen.
• At der følges op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen.

Du kan læse mere om disse krav under afsnittet 'Hvilke særlige krav er der før vi kan iværksætte særlig støtte?'.

Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af målgruppen for indsatser efter § 52 samt tre konkrete indsatser, specifikt 1) Familiekonsulent, som indgår under lovens nr. 3, 2) Fast kontaktperson og 3) Døgnaflastning. Myndighed børn og unge handicap har mulighed for at iværksætte andre former for indsatser end de ovenstående tre efter servicelovens § 52, stk.3. Vi har valgt at fokusere på de tre indsatser, som ofte iværksættes i eget hjem i et samarbejde dig som forælder. Hvis du ønsker at vide mere om andre indsatser, kan du kontakte Myndighed børn og unge handicap.

Dit barn er omfattet af støtten, hvis dit barn har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og den børnefaglige undersøgelse viser, at barnet har behov for særlig støtte og hvilke (-n) indsats (-er), der skal iværksættes. Indsatsen skal være af væsentlig betydning af hensyn til dit barns særlige behov for støtte.

Der kan iværksættes foreløbig eller akut støtte efter § 52, mens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes.

Hvad er formålet med støtten?

Formålet med indsatsen er i et samarbejde med dit barn, dig og din familie at sætte fokus på, hvordan I kan arbejde aktivt med at bibringe og styrke jeres mestring, så I sammen via hjælp til selvhjælp bliver i stand til at finde de bedste løsninger i dagligdagen i forhold til dit barns trivsel, udvikling, sundhed og din samlede familie.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Familiekonsulentens indsatser er mangeartede og tager afsæt i dit barns, dit og din families behov og de opstillede mål og formål i handleplanen fra Myndighed børn og unge handicap.

Familiekonsulenten kan eksempelvis arbejde med:

• At strukturere dit barns og din families hverdag.
• At støtte dig til en bedre kontakt eller relation til dit barn.
• At give dig som forældre større indsigt i og forståelse for dit barns særlige behov.
• At arbejde med din samlede families behov, eksempelvis hensynet til hjemmeboende søskende med mere.

Forløbet ved en familiekonsulent kan være et gruppeforløb eller et individuelt forløb. Indsatsen vil som udgangspunkt foregå i tilbuddets fysiske rammer.

Indsatsen med familiekonsulenten kan tidsmæssigt være af længere varighed end et forløb med familiekonsulent efter servicelovens § 11, hvor der er tale om et konkret afgrænset forløb til et specifikt behov. Indsatsen kan variere fra flere måneder og op til år.

Samarbejdet med familiekonsulenten i din familie kan ligeledes variere fra daglig kontakt, kontakt én gang om ugen, hver 14. dag, en gang om måneden til udelukkende telefonisk kontakt.

Der vil være perioder i et forløb med familiekonsulenten, hvor du og din familie selvstændigt skal arbejde med de tillærte metoder og redskaber.

Hvad er formålet med støtten?

Formålet med indsatsen er at tilbyde dit barn en stabil voksenkontakt for at støtte op om en bedre trivsel og positiv udvikling, og derved understøtte at dit barns og families mestreringsevne styrkes.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Kontaktpersonens indsats er mangeartede og tager afsæt i barnets behov og de opstillede mål og formål i handleplanen fra Myndighed børn og unge handicap. En fast kontaktperson kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. dit barns skolegang til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele dit barns livssituation. I nogle situationer kan der også iværksættes en fast kontaktperson til hele familien.

En kontaktperson kan støtte dit barn i forhold til en bred vifte af opgaver. Kontaktpersonen kan eksempelvis arbejde med:

• At støtte dit barn i forhold til uddannelse.
• At støtte dit barn i forhold til udnyttelse af fritiden.
• At støtte dit barn på det personlige plan.
• At arbejde med dit barns forståelse-og mestringsstrategier.
• At fungere som mentor, hvis dit barn f.eks. er kriminalitetstruet.

Den konkrete vurdering af, hvor mange timer en fast kontaktperson kan blive tilknyttet dit barn, vil afhængige af, hvad formålet er og hvilke konkrete mål, der er opstillet i handleplanen for indsatsen med kontaktpersonen. Ved vurderingen af timer vil Myndighed børn og unge handicap tage afsæt i følgende niveauer:

Indsatsen kan variere fra flere måneder og op til flere år med varierende timetal.

Hvem får dit barn støtten fra?

Dit barn eller du som forælder har mulighed for at pege på en person, I gerne vil have som fast kontaktperson. Kommunen skal tage stilling til, om personen kan godkendes. Hvis det er tilfældet, vil personen blive ansat af kommunen. Som en del af godkendelsen vil der blive indhentet børne-og straffeattest på den pågældende kontaktperson. Kommunen vil stå for at finde en egnet kontaktperson til dit barn, hvis du ikke selv kan finde en.

Hvad er formålet med støtten?

Formålet med en døgnaflastningsordning er at arbejde med dit barns udvikling og mestringsevne og understøtte, at du og din familie på sigt selv kan tilgodese dit barns særlige behov.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Indsatsen i døgnaflastningsordningen vil tage afsæt i dit barns behov og de opstillede mål og formål i handleplanen fra Myndighed børn og unge handicap.

Ved vurderingen af, hvor meget døgnaflastning, der er brug for, vil Myndighed børn og unge handicap tage afsæt i følgende niveauer:

Der kan i nogle familier være et behov for døgnaflastning over 108 døgn om året. Der vil også i disse tilfælde blive foretaget en konkret og individuel vurdering af niveauet for aflastning med afsæt i, at barnet fortsat skal være ”mere hjemme end ude” for, at der er tale om aflastning og ikke anbringelse, som det fremgår af vejledningen til servicelovens § 52. Myndighed børn og unge handicap vil i vurderingen inddrage Ankestyrelsens principafgørelse 44-11, hvor det fremgår, at der ikke kan etableres ophold uden for hjemmet fra torsdag til mandag efter reglerne om aflastning.

Hvis du har nogle spørgsmål til de angivne niveauer, er du meget velkommen til at tage kontakt til Myndighed børn og unge handicap.

Døgnaflastning kan ske på alle ugens dage og i en godkendt aflastningsfamilie eller på et af kommunens tilbud, såfremt det imødekommer dit barns behov. Den nærmere tilrettelæggelse af de bevilgede døgn vil ske i et samarbejde mellem jer og aflastningsfamilien eller kommunens tilbud.

Myndighed børn og unge handicap vil ved henvendelse indgå i et samarbejde med dig og barnets anden forælder om at få afklaret, hvilke behov dit barn eller I har brug for støtte til.

Myndighed børn og unge handicap har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse og vil derfor ofte have brug for, at du/I som forældre hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem. Udover oplysninger fra jer, så kan der også være behov for at indhente fra andre relevante parter f.eks. læge, skole, sygehus. Det kan også dreje sig om oplysninger fra andre dele af forvaltningen, f.eks. oplysninger fra PPR, Sundhedsplejen mv. Vi vil altid indhente oplysninger med samtykke fra dig og barnets anden forælder.

Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvordan vi bedst kan kompensere dit barns, dit og jeres samlede families behov for støtte. I denne vurdering er vi også forpligtet til at se på, om støtten skal ydes efter andre love end serviceloven, og om socialområdet er den rette til at yde hjælpen eller behovet i stedet kan imødekommes med eksempelvis et hjælpemiddel. I Randers Kommune hører hjælpemidler og hjemmepleje under Sundhed, Omsorg og Kulturforvaltningen.

Når vi behandler ansøgninger eller foretager opfølgning på støtte efter serviceloven, så kigger vi bredt på alle muligheder efter denne lov. Som tidligere nævnt, så kan det betyde, at indsatsen omkring jeres barn og familie vil bestå af en kombination af de indsatser, som er beskrevet i børneområdets kvalitetsstandarder.

Når vi skal iværksætte særlig støtte efter §52 er der nogle krav, vi skal leve op til:

• Vi skal igangsætte eller lave en børnefaglig undersøgelse.
• Vi skal holde en samtale med dit barn (børnesamtale).
• Vi skal lave en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen.
• Vi skal følges op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen.

Du kan læse mere om børnefaglig undersøgelse, børnesamtale og handleplan på de næste sider.

Myndighed børn og unge handicap vil træffe en afgørelse om støtte efter §52, hvis Myndighed børn og unge handicap vurderer, at denne indsats bedst kan imødekomme de støttebehov, der er fremkommet i den børnefaglige undersøgelse. Med afgørelsen vil du få en begrundelse og klagevejledning samt en handleplan. Der vil samtidig med afgørelsen også blive taget stilling til, om der er afledte udgifter forbundet med indsatsen, som det er muligt at dække.

I skal være opmærksom på, at I har mulighed for at få vejledning, hvis I ikke bliver bevilget den støtte, som I har søgt om.

For alle de beskrevne indsatser i kvalitetsstandarden gælder, at der vil blive afholdt et opstartsmøde med deltagelse af dit barn og I som forældre samt Myndighed børn og unge handicapområdet, hvor handleplanen gennemgås, og eventuelle aftales indgås.

Særligt om børnefaglig undersøgelse

Vi skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis dit barn må antages at have behov for særlig støtte, blandt andet på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktions-nedsættelse. Når en antagelse vil være tilstrækkelig, så skyldes det, at formålet er på et så tidligt tidspunkt som muligt at få afdækket dit barns eller din families udfordringer eller behov, så det kan vurderes, om der er grundlag for at iværksætte særlig støtte efter § 52.

Vi iværksætter ikke automatisk en børnefaglig undersøgelse, fordi dit barn har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi skal have en antagelse eller vurdering om, at dit barns funktionsnedsættelse betyder, at der er behov for særlig støtte. Særlig støtte er den støtte, der ikke kan ydes af dit barns daglige sociale og pædagogiske omgivelser, herunder I som forældre, pædagoger, lærere etc. eller via konsulentbistand efter servicelovens § 11. Det er nødvendigt med en dyberegående undersøgelse og en række særlige hjælpeforanstaltninger, der kræver særligt uddannet personale, økonomiske midler samt særlig planlægning og opfølgning.

En børnefaglig undersøgelse vil blive aktuel, hvis det eksempelvis ikke ud fra de foreliggende oplysninger er tydeligt, hvilke (-n) indsats (-er) der skal iværksættes, eller hvor behovet hos dit barn medfører, at det skal undersøges, om der er behov for en tættere opfølgning og konkrete mål for indsatsen for at sikre dit barns udvikling og trivsel. Det kan eksempelvis være, hvis dit barns handicap er så massivt og komplekst, at din families samlede trivsel er truet, eller at den iværksatte rådgivning, støtte eller aflastning efter servicelovens § 11 eller § 84, jf. § 44 ikke vurderes at være tilstrækkelig.

En beslutning om iværksættelse eller ikke iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse er en afgørelse, som du som forælder kan klage over.

En børnefaglig undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med dig som forældremyndighedsindehaver/værge og dit barn, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal som udgangspunkt indeholde en afdækning af følgende:

• Udvikling og adfærd
• Familieforhold
• Skoleforhold
• Sundhedsforhold
• Fritidsforhold og venskaber
• Andre relevante forhold.

En børnefaglig undersøgelse skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet med undersøgelsen kræver. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at Myndighed børn og unge handicap bliver opmærksom på, at dit barn kan have behov for særlig støtte.

En børnefaglig undersøgelse er ikke ensbetydende med, at der efterfølgende iværksættes en indsats efter § 52. Undersøgelsen kan komme frem til, at dit barns behov for særlig støtte kan imødekommes via indsatser beskrevet i de andre kvalitetsstandarder eller skal dækkes efter anden lovgivning, eksempelvis sundhedsloven. Du kan læse mere om andre indsatser i kvalitetsstandard nr. 1, 2 og 5.

Særligt om børnesamtale

Når der er tale om særlig støtte, skal der forinden en indsats iværksættes og herefter løbende ved opfølgninger afholdes en samtale med dit barn, så dit barn får mulighed får at blive hørt og inddraget i sin egen sag og den påtænkte indsats. Samtalen er frivillig for barnet. Dit barn har mulighed for at tage en bisidder med til samtalen.

Samtale kan undlades, hvis dit barns modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Et eksempel på karakter kan være, hvor dit barn vil blive stillet i en urimelig presset situation ved gennemførelsen. Inddragelse af barnet kan også ske via observationer.

Særligt om handleplan under anbringelse

Inden iværksættelse af indsats skal der foreligge en handleplan. Handleplanen fastlægger formålet og hvilke konkrete mål, der skal arbejdes med for at understøtte, at formålet opnås.

Byrådet har besluttet, at når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet skal der inden for 2 uger træffes afgørelse om, hvilken støtte der kan bevilges.

Vi skal ifølge servicelovens §148, stk. 2 løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Når dit barn eller din familie modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

Der skal være opfølgning senest 3 måneder efter opstart og derefter mindst halvårligt på indsatser efter § 52. Myndighed børn og unge handicap vil i denne forbindelse indhente status fra familiekonsulent, kontaktperson og/eller aflastningssted. Status samt opfølgning med dit barn, dig og barnets anden forælder vil danne grundlag for opfølgning. Hvis der er sket helbredsmæssige ændringer hos dit barn, kan der være behov for at indhente nye lægelige dokumenter. Opfølgning kan føre til, at indsatsen fortsætter uændret, at der sker ændringer i indsatsens formål eller konkrete mål i handleplanen, at der iværksættes anden støtte, eller at indsatsen ophører, hvis målene og dermed formålet med indsatsen er opnået.

Opfølgning kan desuden ske, hvis Myndighed børn og unge handicap bliver orienteret om ændringer af væsentlig karakter i dit barns udvikling af f.eks. familiekonsulent, kontaktperson, aflastningsfamilie eller døgninstitution.

Uddrag af Servicelovens § 52

§ 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58,§68, stk. 2 og 3, og §68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år

Stk. 2.Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

...
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.

At mestre eller opnå mestring

Det betyder, at dit barn eller du som forælder og din familie bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i jeres liv. Det kan eksempelvis være, at dit barn bliver bedre til at klare personlige og praktiske opgaver. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person.

Bisidder

Du har ret til at tage en bisidder med til møder. Han eller hun kan være med til at støtte dig ved møderne. En bisidder modtager ikke løn fra kommunen, og Myndighed børn og unge handicap sender ikke breve til en bisidder og udveksler heller ikke oplysninger om dit barn eller dig/din familie, medmindre du har givet samtykke til dette.

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse

Det siger noget om dit barns evne til at mestre sine fysiske eller psykiske handicaps, og hvordan det påvirker/begrænser dit barns hverdagsliv.

Helhedsorienteret indsats

En indsats, som tager udgangspunkt i hele dit barns og din families situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som I får, sammen.

Samtykke

Samtykke betyder at sige ja til og at være indforstået med.

Skøn

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.