Mestringsvejledning

Med mestringsvejledning kan du få støtte og vejledning til at mestre dit eget liv bedst muligt.

At leve med psykisk sårbarhed kan være svært, og man kan have behov for forskellige former for støtte og vejledning i hverdagen.

I mestringsvejledningsforløbet samarbejder vi med dig om at udvikle og styrke dine livskompetencer med udgangspunkt i dine egne personlige ressourcer og muligheder.

Mestringsvejledningen kan overordnet bestå i støtte og vejledning til:

  • Planlægning og igangsætning af praktiske gøremål i hjemmet.
  • Fastholdelse i beskæftigelse/uddannelse o.a.
  • Deltagelse i aktiviteter, som giver positivt livsindhold.
  • Afklaring af mestringsmuligheder.
  • Kontakt med læge, lokalpsykiatri, myndigheder, jobcenter m.fl.
  • Håndtering af post og økonomi.
  • Udvikling og vedligeholdelse af livskompetencer.

Et mestringsvejledningsforløb kan foregå dels som individuel støtte og dels i mindre grupper.

Visitation eller tilbud om mestringsvejledning

Du kan blive visiteret til mestringsvejledning efter Servicelovens § 85 eller blive tilbudt uvisiteret mestringsvejledning efter Servicelovens § 82a eller b.

Når du er blevet visiteret til eller fået tilbudt mestringsvejledning, bliver du kontaktet af en mestringsvejleder fra Center for Psykiatri og Socialt Udsatte for at aftale jeres første møde.

Kontakt Center for Psykiatri og Socialt Udsatte