Ansøgning om støtte til bil

Du kan søge om støtte til bil i form af bl.a. lån, afgiftsfritagelse/-nedsættelse og/eller afdragsfrihed.

Du ansøger om støtte til bil ved at udfylde den formular, der linkes til herunder. Det kræver MitID at udfylde formularen. I formularen skal du udfylde:

  • Personoplysninger
  • Hvilken form for støtte til bil ansøgningen omhandler
  • Information om dit helbred og funktionsniveau
  • Information om dine nuværende transportmuligheder og om du selv kan køre bil
  • Information om dine familieforhold
  • Information om arbejde og uddannelse
  • Kørselsdagbog for otte uger
  • Samtykke og tro og loveerklæring.

Hvad betyder det at få støtte til bil?

Ansøgningsformularen er delt op i flere dele, og du kan først komme videre til næste del, når du har udfyldt alle de obligatoriske felter i den del, du er i gang med.

Du har mulighed for at gemme din ansøgning undervejs, så du kan færdiggøre den senere.

Din ansøgning om støtte til bil bliver behandlet efter lov om social service § 114.

Særlig indretning af bil eller tilskud til kørekort

Hvis du vil ansøge om særlig indretning af bil, reparation af særlig indretning i bil eller tilskud til kørekort, skal du bruge en anden selvbetjeningsløsning dertil.

Har du brug for et andet hjælpemiddel?

Har du brug for et andet hjælpemiddel end det, der er beskrevet ovenfor?

Se oversigten over de forskellige hjælpemidler, du kan søge om.