Økonomi

Som voksen med et handicap har du mulighed for at få offentlig forsørgelse, økonomisk rådgivning og tilskud til merudgifter.

Forsørgelse

Voksne handicappede har naturligvis mulighed for at få offentlig forsørgelse (fx kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og lignende) efter de samme regler som personer, der ikke har et handicap.

At man modtager offentlig forsørgelse har ingen betydning for, om man kan få støtte efter servicelovens bestemmelser. Dog kan man som hovedregel ikke modtage støtte efter serviceloven, hvis man modtager folkepension.

Økonomisk rådgivning

Handi-Info tilbyder økonomisk rådgivning for unge og voksne med ADHD, og det er selvfølgelig åbent for borgere i de kommuner, vi samarbejder med.

Handi-Info

Handicapcentret for børn
Center for Handicap og Psykiatri
Aarhus Kommunes Socialforvaltning
Grøndalsvej 1
8260 Viby J
Telefon: 8713 2170

Pension

Når man er folkepensionist, kan man få råd og vejledning i Borgerservice, fx om pension og muligheder for tilskud.

Hvis man har brug for specifik vejledning i forhold til ens handicap, kan man også kontakte Socialafdelingen, Voksen. Ligesom ældre handicappede under folkepensionsalderen kan få råd og vejledning som øvrige voksne.

Hvis man får Folkepension, er der forskellige muligheder for at få tilskud, mens der er andre muligheder for at få dækket ekstra udgifter, hvis man er under folkepensionsalderen.

Derudover har personer med handicap - uanset alder - mulighed for at søge om kørsel.

Der er desuden mange informationer at finde på Ældreportalen.

Merudgifter for voksne

Skrevet af Social- og Boligministeriet

Lovgivning

Du kan læse om støtte til merudgifter i paragraf 100 i 'Serviceloven', i 'Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse' samt i 'Voksenstøttevejledningen'.