Døgndækkede botilbud til senhjerneskadede
Boligerne Lene Bredahls Gade er et bo og aktivitetstilbud med 24 lejligheder.
Boligerne Lene Bredahls Gade er et døgnbemandet tilbud med 2 vågne nattevagter, samt et internt aktivitetstilbud. Målgruppen er yngre senhjerneskadede borgere. Fælles for borgerne er at de alle har fysiske og kognitive funktionsnedsættelser og har brug for støtte til mestring af eget liv henover døgnet 24 timer.
Boligerne Lene Bredahls gade har 24 lejligheder og et aktivitetstilbud for både interne og eksterne borgere. Derudover har Boligerne Lene Bredahls Gade eget køkken der tilbereder måltider til de borgere der bor i døgntilbuddet.
Boligerne Lene Bredahls Gade har derudover et mindre træningslokale der kan benyttes af de beboere der har tilknyttet vederlagsfri fysioterapi eller selv har mulighed for at kunne træne.
Aktivitetstilbuddet ligger internt i huset på Lene Bredahls Gade. Det ses som en fordel at beboerne selv kan køre til og fra egen lejlighed og til deres aktivitets tilbud i løbet af dagen. Aktivitetstilbuddet er derfor et meget livligt tilbud med mulighed for at danne sociale relationer og fællesskab med andre beboere eller eksternt tilknyttede borgere.
Boligerne Lene Bredahls Gade er et flerfagligt botilbud. Vi har fokus på at favne borgerne og give dem den bedste forudsætning for at mestre eget liv ved at kunne se borgerne fra forskellige faglige vinkler. Vi har derfor følgende fagligheder ansat i blandede vagter: Sygeplejersker, Social og sundhedsassister, social og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter og psykomotoriske terapeuter.
Boligerne Lene Bredahls Gade er godkendt efter Almenboliglovens §105. Du får støtte til mestring af eget liv efter Servicelovens § 85 med udgangspunkt i §141handleplan. Er du visiteret til aktivitets tilbuddet er det efter § 104.
Boligerne Lene Bredahls Gade er bygget i 2007 og er beliggende tæt på Randers Centrum og dermed tæt på indkøbsmuligheder, samt tæt på parken i Tøjhushaven og Randers Havn.