Støttekontaktperson

Børn og unge med en funktionsnedsættelse kan tildeles en kontaktperson, hvis der skønnes at være behov for dette.

Inden man kan få en kontaktperson, skal det være undersøgt, at støtten ikke kan varetages i familien eller netværket.

En kontaktpersons opgaver består bland andet i:

  • At yde støtte på det nære personlige plan
  • At være til rådighed, når barnet eller den unge, har behov for en voksen at tale med om sine bekymringer
  • At være til rådighed, når barnet eller den unge har brug for opmuntring
  • At kunne gå med til møder i eks. forvaltningen eller andre steder, hvor den unge har behov for ekstra tryghed
  • At kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge
  • At forholde sig til barnets eller den unges totale situation.

En mulig kontaktperson kan findes i barnets eller den unges nære omgivelser, eks. kan det være en pædagog, lærer eller anden voksen som barnet eller den unge har tillid til.

Sådan søger man en kontaktperson

For at søge om en kontaktperson, skal man i første omgang tage kontakt til sin socialrådgiver i Myndighed Børnehandicap. Socialrådgiveren vil ud fra kvalitetsstandarden på området vurdere om og i givet fald hvilket omfang, der kan tildeles en kontaktperson.