Naturlørdag

Alder: +18 år. Fra april til oktober kan du hver lørdag (undtaget juli) komme til naturdag i Naturcenteret.

Tid og mødested

Vi afholder naturdag hver lørdag kl. 10-14 fra april til efterårsferien, dog undtaget juli måned.

Vi mødes ved Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. 

Målgruppe

Naturlørdag er for alle borgere i Randers; unge, ældre og børnefamilier. Om du er med eller uden handicap, så er du meget velkommen, vi har masser af plads.

Program

Frivillige naturhjælpere åbner Naturcenteret og hjælper med at lave forskellige naturaktiviteter, fx bål, finder dyr i søen osv. Én gang om måneden har vi fokus på et bestemt tema, som naturvejlederen vælger. Følg med på Naturcenterets hjemmeside for information og tema. 

Du kan købe pandekagekit til 50 kr., men tag også gerne din egen pandekagedej eller anden mad med.

Pris og tilmelding

Du behøver ikke tilmelde dig, du møder bare op. Det er gratis at deltage. 

Personale og deltagere

Der er frivillige naturhjælpere. Du kan få hjælp fx til at starte et bål. Hvis du har brug for personlig hjælp/ledsager, så skal du have det med selv.

Handicaptilgængelighed

Naturcenteret har handicaptilgængelige toiletter. 

Du kan deltage, hvis du sidder i kørestol. Vores stier i Naturcenteret er belagt med ral, der betyder at du godt kan køre på det med kørestol. Vi har ramper til og fra naturhusene.

Hvis du har behov for at trække dig tilbage fra aktiviteten, kan du altid finde et hjørne for dig selv.

Busforbindelse

Du kan komme til og fra Randers Naturcenter med busrute 2A, 3, 21, 73, 231 og 62. Bussen stopper på Viborgvej, så du skal du gå et stykke derfra.

Mere information

Video om Naturlørdag