Skydning for børn og unge

Alder: 7-21 år. Deltag i skydning for børn og unge i Randers Skyttekreds. Du træner din tålmodighed, præcision og koncentration.

Tid og mødested

Vi skyder hver tirsdag kl. 18-20. 

Vi mødes hos Randers Skyttekreds, Kærgade 117, Vorup, 8940 Randers SV.

 

Program

Skydetræning med mulighed for at tilmelde sig stævner. Vi skyder med luftriffel og salon kaliber 22 riffel. Kom og få en kop kaffe i cafeteriet, gå ind og skyd, når det er dit holds tur. Det tager ca. 30 min. at skyde, du er velkommen i cafeteriet bagefter, hvor det er muligt at købe toast, kaffe, sodavand og snacks.

Målgruppe

Holdet er for alle børn og unge med fysiske handicap og psykiske udfordringer. Det vigtigste er at du kan holde en riffel. Oplys hvis du får medicin, som vi skal tage hensyn til.

Pris og indmelding

Det er muligt at få en prøvegang, inden du melder dig ind. 

Du starter med et begynderkursus, der koster 100 kr. for tre gange inklusiv patroner. Herefter betales et årligt kontingent på 500 kr. Du skal regne med udgifter til patroner. Patroner kan købes i klubhuset og koster 33 kr. for 50 styk. Der bruges ca. 25 skud pr. gang.

For indmelding skal du kontakte: 

Personale og deltagere

I skydeklubben er der 4 uddannede instruktører, plus erfarne skytter, der også kan hjælpe. Vi er 3-8 personer på et hold. 

Handicaptilgængelighed

Vi har handicaptilgængelige toiletter.

Det er muligt at komme rundt med kørestol. 

Ønsker du at trække væk fra aktiviteten, kan du opholde dig i undervisningslokalet eller cafeteriet. 

Busforbindelse

Det er muligt at komme til og fra Randers Skyttekreds med busrute 17 og 18. 

Mere information

Læs mere om skydning på Randers Skyttekreds' hjemmeside eller find information på deres  Facebookside.