Paraatletik i Randers Freja

Alder: +3 år. Deltag i frame running, spydkastning, kuglestød eller kørestolsrace hos Randers Freja Paraatletik.

Tid og mødested

Frame Running og kørestolsrace foregår mandag og onsdag kl. 15.30-17.30 samt lørdag kl. 10.00-12.00. 

Kastediscipliner, længdespring og løb foregår tirsdag og torsdag fra kl. 17.00.

Vi mødes ved Langvang atletik, Mariagervej 180, 8920 Randers NV. 

Program

Hos Randers Freja Paraatletik tilbyder vi forskellige træningsaktiviteter. Under træningen tages der højde for den enkelte atlet. Alle discipliner trænes hele året rundt, da vi har en fuldt udstyret og opvarmet atletikhal til rådighed - den benytter vi i vinterhalvåret.

Frame Running

En framerunner er en specialbygget 3-hjulet løbecykel uden pedaler. Sporten giver handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, manuel kørestol eller gangrollator, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft.

Kørestolsrace

Kørestolsrace forgår i en speciel racerkørestol. Der er mulighed for at deltage i både baneløb og motionsløb. Klubben stiller i et vist omfang stole til rådighed, hvis du ønsker at prøve kræfter med dette. Har du brug for hjælp til forflytninger og andet, skal du have hjælper med. Klubben har også en personlift til rådighed.

Kastediscipliner

Vi tilbyder kuglestød, spydkast og diskoskast. Der er mulighed for at udføre kastende stående eller siddende på en særlig kastestol, der er spændt fast til gulvet, så den er stabil.

Længdespring og løb

Der tilbydes løb og længdespring for personer med handicap. Hvis man har et synshandicap, kan der være behov for en guide, som kan give støtte under træningen - dette sørger man selv for at finde. Det er muligt at deltage i både baneløb og motionsløb.

Målgruppe

Alle med fysiske handicap og senhjerneskade kan deltage. Paraatletik er for både børn og voksne. Vi har atleter i alderen 6-64 år.

Der er mulighed for at oprette hold for flere målgrupper, såfremt der er ønske herfor, og der kan findes frivillige trænere.

Pris og indmelding

Prisen ligger mellem 600 - 750 kr. halvårligt. Du finder mere information om priser på Randers Frejas Hjemmeside.

Du har mulighed for at prøve atletik i op til en måned, før du melder dig ind i foreningen.

Ønsker du at tilmelde dig, skal du kontakte: 

 

Personale og deltagere

Vi er 1-2 instruktører. Hvis du har brug for en hjælper, så skal du selv have en med. Der er ingen begrænsning på deltagerantallet.

Handicaptilgængelighed

Vi har handicaptilgængelige toiletter.

Vi har en lift. Du skal medbringe en hjælper, hvis du har brug for hjælp til pleje eller forflytning.

Der er mulighed for at trække sig fra aktiviteten, da vi er på et stort område.

Busforbindelse

Bus nr. 235 kører forbi Randers Freja. 

Mere information

Læs mere om paraatletik på foreningens hjemmeside randersfreja.dk/.

 

Video om paraatletik i Randers Freja