Leg og bevægelse hos Purhus IF
Alder: 6-16 år. Vær med til leg, bevægelse og forskellige idrætsaktiviteter hos Purhus IF.
Program
Du har mulighed for at vælge mellem to aktivitetshold, der henvender sig til forskellige aldersgrupper.
Jump4fun
Jump4fun er et hold, hvor du får lov at prøve alle mulige forskellige aktiviteter såsom lege, spil med bevægelse, alternative boldspil, forhindringsbaner, samarbejdsøvelser osv. Vi bruger springgrav, skumredskaber, bolde og mange andre redskaber.
Vi har fokus på, at du skal have det sjovt, mens du bevæger dig sammen med andre børn.
Målgruppe
Holdet er for piger og drenge i alderen 6-12 år med særlige behov, som måske ikke lige har fundet den rigtige idræt, og som måske synes det er svært. Du behøver ikke have gået til noget før eller være særlig god til idræt – alle kan være med.
Tid og mødested
Vi mødes hver torsdag kl. 17.30-18.30 i hallen i Træningshuset i Asferg, Søndergade 17B, 8990 Fårup.
Jump4teens
Jum4teens er et hold, hvor vi prøver mange forskellige idrætsgrene og laver øvelser på redskaberne. Deltagerne på holdet er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal på programmet. Vi bruger bl.a. springgrav, skumredskaber, bolde og mange andre redskaber i træningen.
Målgruppe
Holdet er for piger og drenge i alderen 12-16 år med særlige behov. Vi har fokus på at have det sjovt og at være aktiv. Du behøver ikke have gået til noget før eller være særlig god til idræt.
Tid og mødested
Vi træner hver torsdag kl. 18.30-19.30 i hallen i Træningshuset i Asferg, Søndergade 17B, 8990 Fårup.
Pris og indmelding
Du er altid velkommen til at komme forbi og få en gratis prøvegang eller to.
Et abonnement på 6 måneder koster 200 kr.
For indmelding eller mere information kontakt: