Pensionistbevis
Pensionistbeviset er legitimation for, at du er pensionist. Det udstedes i Borgerservice til pensionister under folkepensionsalderen.
Hvis du har brug for at bevise, at du er pensionist, kan du som modtager af folkepension legitimere dig med dit sundhedskort, hvor din alder fremgår af cpr-nummeret.
Hvis du er under folkepensionsalderen og har brug for legitimation for, at du er pensionist, kan du - ud over at bruge din seneste pensionsmeddelelse - få et såkaldt pensionistbevis.
Du kan bruge pensionistbeviset til at få pensionistrabat f.eks. på mange museer og i forlystelsesparker.
Bemærk, at du ikke kan bruge pensionistbeviset til at få pensionistrabat hos DSB. Der skal du i stedet have et DSB Legitimationskort.
Hvis du vil have et pensionistbevis, skal du bestille tid i Borgerservice.