NemKonto
Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen.
En NemKonto er en konto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig.
NemKonto er et system, der matcher dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto. På den måde sikrer vi, at det er den rigtige person, der modtager pengene.
Det betyder også, at det offentlige ikke har adgang til at se din konto.
Du kan selv vælge, hvilken af dine bankkonti der skal være din NemKonto. Alle udbetalinger fra det offentlige er direkte tilgængelige på din NemKonto.
Her er nogle eksempler på, hvilke offentlige udbetalinger du modtager på din NemKonto:
- overskydende skat
- pension
- overførselsindkomster
- løn og pension til offentlige ansatte
- familieydelser.