Vejledning til ansøgningsskema

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan du kontakte:

Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund, eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen.

Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejer. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til den kompetente myndighed under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger.

Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening.

Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Arealinformation.miljoeportal.dk.

Det fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), at projekter om kystbeskyttelsesforanstaltninger skal screenes i forhold til at vurdere, om de har en væsentlig påvirkning af miljøet. Screeningen skal foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6. Dette gælder både for anlæg på land og på søterritoriet.

Projektet vil, som udgangspunkt, være VVM- pligtigt, hvis det må forventes at være i konflikt med den nuværende anvendelse af området, naturressourcernes relative rigdom, kvaliteten og regenereringskapaciteten af det naturlige miljø eller det naturlige miljøs bæreevne. Med regenereringskapaciteten af det naturlige miljø menes det naturlige miljøs evne til at genfinde sin oprindelige tilstand efter endt indvirkning.

I forhold til indvirkningens størrelsesorden og rumlig udstrækning skal indvirkningens geografiske område og omfanget af personer, der berøres, oplyses. Det skal beskrives, hvilken indvirkning der kan forventes, samt om indvirkningen vil have en grænseoverskridende karakter – både nationalt (dvs. overskride kommune- og regionsgrænser) og mellem andre lande.

Indvirkningens intensitet og kompleksitet skal tages i betragtning. Et projekt kan således give anledning til en så sammensat indvirkning på miljøet, at det, uanset at det for hver enkelt miljøparameter overholder de vejledende grænseværdier og miljømål, alligevel må forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet som følge af indvirkningens kompleksitet. Det kan være sammensætningen af stoffer, placering og virksomhedens karakter, der udløser krav om miljøvurderingspligt. Derudover skal indvirkningens sandsynlighed oplyses.

Indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet skal beskrives. Et projekt, hvor indvirkningerne på miljøet er kortvarige, sjældne eller hvor miljøet hurtigt genfinder sin oprindelige tilstand efter endt indvirkning, vil alt andet lige blive vurderet til at have en væsentligt mindre grad af indvirkning end et projekt, hvor indvirkningerne på miljøet enten er vedholdende eller hyppige og hvor indvirkningerne vil udgøre en blivende ændring af det oprindelige miljø, uanset om projektet eventuelt senere opgives. Andre eksisterende og/eller godkendte projekters indvirkninger på miljøet skal sammenholdes med det ansøgte projekts indvirkninger, dvs. de kumulative indvirkninger.

Her angives, om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele.

Tilladelse til erosionsbeskyttelse

Der kan foretages kystbeskyttelse af fast ejendom i bred forstand. Der kan eksempelvis gives tilladelse til kystbeskyttelse af beboelse, skure, terrasser og infrastruktur, men også arealer (landbrugsjord, parker, haver, endnu ubebyggede grunde). Den kompetente myndighed vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom og på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn.

Tilladelse til højvandsbeskyttelse

Behov for beskyttelse mod oversvømmelse er til stede, når markante eller gentagne oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Den kompetente myndighed vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn.

Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem, den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår.

Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejerne i sager, der igangsat efter § 1 a, at gøre sig tanker om, hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af et beskyttede kan medtages i vurderingen.

I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden.

En tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v. til udførelse af en kystbeskyttelsesforanstaltning vil i overensstemmelse med reglerne herom i den relevante lovgivning erstatte en række tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af kystbeskyttelsestilladelsen (en kystbeskyttelsestilladelse kan i overensstemmelse med vandløbsloven erstatte nødvendige tilladelser, godkendelser m.v.).

Når en dispensation eller tilladelse ikke meddeles som en selvstændig afgørelse, men erstattes af (inkluderes i) en samlet tilladelse til etablering af kystbeskyttelse, vil den samlede kystbeskyttelsestilladelse blive truffet med hjemmel i kystbeskyttelsesloven og ud fra de hensyn, som er angivet i kystbeskyttelsesloven. Disse hensyn omfatter også de hensyn som de inkluderede regler varetager.

Ansøgningsskemaets punkt H-J stiller derfor krav om de særlige oplysninger, der er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan tage stilling til, om kystbeskyttelsestilladelsen i overensstemmelse med den relevante lovgivning vil skulle (fsv. vandløbsloven: vil kunne) erstatte visse nødvendige tilladelser, godkendelser m.v., og i den forbindelse sikre, at de hensyn, som de inkluderede regler varetager, kan indgå i myndighedens samlede afvejning af, om der skal gives tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltningen.

Her skal belyses hvilke alternative placeringer der er af den ønskede kystbeskyttelse. Da det er et vigtigt hensyn, der varetages efter skovloven.

De samfundsinteresser der bliver beskyttet ved anlæg af kystbeskyttelsen skal nøje beskrives. Samfundsmæssige interesser kan f.eks. være: veje, ledningstracer, fortidsminder, landskabselementer og rekreative interesser.

I forhold til arealer omfattet af skovlovens § 27 og § 28 beskrives det hvordan man bedst undgår at berøre de nævnte naturtyper, og hvis det ikke er muligt, så beskrives de naturtyper som forventes at blive skabt efter endt anlægsarbejde.

Formålet med vildtreservater omfattet af jagt- og vildtforvaltningsloven er at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. I langt de fleste vildtreservatbekendtgørelser er der bl.a. bestemmelser om forbud mod færdsel – enten tidsbegrænset forbud eller generelt forbud. Formålet med færdselsforbud er at sikre vildtet mod forstyrrelser. Færdselsforbud kan få betydning for ansøgninger om kystbeskyttelsesforanstaltninger. I bekendtgørelsen for det enkelte vildtreservatet kan man finde nærmere oplysninger om vildtreservatets udpegningsgrundlag, særlige beskyttelsesforhold og eventuelle færdselsforbud m.v., der kan have betydning for projektet.

Hvis det ansøgte kystbeskyttelsesprojekt ligger i et vildtreservat skal det i ansøgningen nærmere begrundes, hvorfor det er nødvendigt at placere anlægget i vildtreservatet og projektets omfang og anlægsfase skal nærmere beskrives, herunder hvilke maskiner, der skal anvendes, og på hvilket tidspunkt af året projektet ønskes gennemført. Hvis projektet ønskes gennemført i perioder, der i det pågældende vildtreservat er særligt sårbare f.eks. på grund af yngletid eller, hvis reservatet er rasteplads for trækkende fugle på det tidspunkt af året, hvor det ansøgte projekt ønskes gennemført, skal der angives en nærmere begrundelse herfor.

Lov om vandløb

Til brug for vurderingen af om det er hensigtsmæssigt, at en afgørelse efter

vandløbsloven vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger meddeles

som en selvstændig afgørelse eller med fordel kan erstattes af tilladelsen

efter kystbeskyttelsesloven, jf. vandløbslovens § 7 b, er det nødvendigt med nærmere oplysninger om de ansøgte konkrete beskyttelsesforanstaltningers indvirkning på vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, søer eller andre lignende indvande samt diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

Vil der være en indvirkning, som efter vandløbsmyndighedens vurdering kræver gennemførelse af foranstaltninger efter vandløbsloven, fx behov for vandløbsregulering efter lovens kapitel 6, må vandløbsmyndigheden yderligere vurdere, om foranstaltningerne kan gennemføres uden afholdelse af udgifter, herunder bidragsfordeling, og erstatning for tab ved gennemførelse af foranstaltningerne. Vandløbsmyndigheden må desuden yderligere vurdere, om foranstaltningerne vil have betydning for vandløbsregulativer for offentlige vandløb og private vandløbs vandføringsevne. Vurderes det nødvendigt at træffe afgørelse om økonomiske spørgsmål, herunder bidragsfordeling samt afgørelse vedrørende vandløbsregulativer for offentlige vandløb og afgørelser vedrørende private vandløbs vandføringsevne m.v. efter vandløbslovens kapitel 5, kan afgørelsen ikke erstattes af en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, jf. vandløbslovens § 7 b, stk. 2.

Uafhængigt af om tilladelse eller godkendelse efter vandløbsloven kan omfattes af en tilladelse til kystbeskyttelse, vil det være nødvendigt med oplysning om, hvorvidt de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger har indvirkning på vandløb og søer omfattet af miljømål efter bekendtgørelse om miljømål, idet myndigheder ikke uden tilladelse fra miljø- og fødevareministeren må træffe afgørelser, der vil forringe tilstanden for overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller forhindre, at de fastlagte mål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster bliver nået, jf. nedenfor under lov om vandplanlægning.

Lov om vandplanlægning

Afgørelser om bl.a. tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger skal ske inden for rammerne af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning. Efter § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter må myndigheder ikke træffe afgørelser, der vil forringe tilstanden for overfladevandområder (herunder bl.a. kystvandområder) eller grundvandsforekomster eller forhindre, at de fastlagte mål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster bliver nået.

Nye ændringer af overfladevandområders fysiske (hydromorfologiske) karakteristika eller ændringer i grundvandsforekomsters niveau, der vil forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse kan tillades af miljø- og fødevareministeren efter reglerne i henholdsvis § 4 i bekendtgørelse om miljømål og § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Der henvises i øvrigt til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer”, juli 2017, henholdsvis afsnit 7, om særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal gennemføres som planlagt, og afsnit 8, om rammen for myndigheders administration af lovgivning.

Vandområdeplanerne for Danmarks 4 vandområdedistrikter, bekendtgørelse om miljømål, bekendtgørelse om indsatsprogrammer, vejledning om indsatsprogrammer og MiljøGIS for vandområdeplaner kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse og reducere risikoen uden at være større end nødvendigt. Kystbeskyttelse skal indpasses bedst muligt i omgivelserne og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside.

Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme.

Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til den kompetente myndigheds sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer.

Kortmateriale

Kort med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. Arealinformation.miljoeportal.dk eller på hjemmesiden hos mange kommuner.

Målsatte snittegninger

På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle kote-angivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside.

Anlæggets dimensionering

Kystbeskyttelse bør ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og reducere risikoen over tid, og det bør overvejes, om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor bør kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage til og langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet, Kystplanlæggeren, på Kystdirektoratets hjemmeside og klimatilpasning.dk.

Kystbeskyttelsens effekt

Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes, hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække, og om den vil skade nabostrækningerne. Herved klarlægges bl.a. landskabelige og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab (fastholde strand og passagemulighed). På Kystdirektoratets hjemmeside kan du læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

Søkort

hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet.

Fotos

Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget.

Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning bør yde den fornødne beskyttelse og reducere risikoen over tid uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses bedst muligt i omgivelserne og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside.

Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme.

Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til den kompetente myndigheds egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer.

Kortmateriale

Kort med matrikelgrænser og højdekurver skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. miljoeportal.dk eller på hjemmesiden hos mange kommuner.

Målsatte snittegninger

På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle kote-angivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside.

Anlæggets dimensionering

Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse bør ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes, om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor bør anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på Kystdirektoratets hjemmeside og klimatilpasning.dk.

Kystbeskyttelsens effekt

Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes, hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække og om den vil skade nabostrækninger. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse på for-skråninger og spuns kan medføre konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. På Kystdirektoratets hjemmeside kan du læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

Fotos

Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget.

Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen.

Den kompetente myndighed er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på den kompetente myndigheds hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.