Ansættelse med løntilskud

Har du svært ved at få en fod inden for på arbejdsmarkedet, kan et job med løntilskud være en mulighed for dig.

Ved at blive ansat med løntilskud får du rig mulighed for at forbedre mange af de evner, der kræves for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Det kan være dine personlige (sociale), sproglige og/eller dine faglige evner, som har brug for et skub i den rigtige retning.

Når du får ansættelse med løntilskud, bliver du ansat enten i en privat eller en offentlig virksomhed. Hvor længe ansættelsen varer, vil altid afhænge af en konkret vurdering.

I den periode du arbejder for virksomheden, får I mulighed for at lære hinanden rigtig godt at kende. Du samarbejder med kollegaer, og virksomheden kan samtidig se, hvordan du indgår i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte.

På den baggrund vil både du og virksomheden have lettere ved at vurdere, om ansættelsen skal fortsætte efter at løntilskuddet er ophørt.

Kontakt Jobcenter Randers og hør mere om dine muligheder med et løntilskud.