Roning - foroverbøjet med støtte
Overskrift skal slettes
Primære muskelgrupper
- Øvre ryg
- Biceps
- Bagsiden af skuldrene.
Hvordan udføres øvelsen?
Øvelsen udføres med håndvægt. I en foroverbøjet position lægges den ene hånd på en bænk, så du skaber støtte. Her fra løftes håndvægten op til den nedre del af brystkassen og ned igen. Samtidig med at håndvægten løftes op, kan du fokusere på at samle skulderbladene - hermed får du bedre aktivering af rhomboideus (en muskel mellem skulderblade og rygrad).
Er der nogle typiske fejl, jeg bør undgå?
Der er ikke mange risici ved denne øvelse, da ryggen har støtte fra den ene hånd på bænken, og den anden hånd blot løfter en håndvægt - altså er belastningen ikke så stor som i mange andre øvelser.
Undgå at "rykke" med overkroppen for at få håndvægten op. Kan du ikke holde overkroppen i ro igennem øvelsen, løfter du formentlig for mange kg.
Hvem kan få gavn af øvelsen?
Øvelsen er rigtig god til at styrke ryg og arme i trækbevægelser. En fordel ved denne øvelse er, at den er "unilateral", altså den laves med én arm af gangen, hvilket kan give dig mulighed for at rette op på eventuelt ulige styrkeforhold imellem højre og venstre side.
Eksempler på sportsgrene er bl.a.:
- Roning
- Klatring
- Gymnastik
- Golf
- Motocross
- Brydning
- Svømning.