Find forening eller opret ny forening
Leder du efter en forening i dit område? Eller vil du oprette en ny forening?
Vil du oprette en godkendt folkeoplysende forening eller en social forening?
En godkendt frivillig folkeoplysende forening er typisk en frivillig forening med idræt eller anden fritidsaktivitet. Det kan også være en aftenskole.
Såfremt en forening ikke vil søge om et lokale eller tilskud hos Randers Kommune, skal den ikke godkendes af kommunen. Randers Kommune har derfor heller ingen krav til, hvordan man vil oprette en sådan forening og hvilke vedtægter, foreningen vil have.
En frivillig social forening er typisk patientforeninger, selvhjælpsgrupper, aktivitetsudvalg på ældrecentre, faglige foreninger eller selvorganiserede fællesskaber.
I Randers Kommune sorterer de frivillige sociale foreninger under forvaltningen social- og arbejdsmarked og Frivilligværket giver assistance til de sociale foreninger.
For mere information og rådgivning kontakt Frivilligværket.
En folkeoplysende forening skal i følge Folkeoplysningsloven:
- have et formål, som er formuleret i godkendte vedtægter
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven
- have en bestyrelse
- være demokratisk opbygget
- bygge på aktivt (og ikke passivt) medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
- som udgangspunkt være åben for alle
- høre hjemme i Randers Kommune
- have en aktivitet, der er almennyttig og kontinuerlig og ikke være oprettet eller drevet i kommercielt øjemed.
Alle foreninger, som ønsker godkendelse som folkeoplysende, skal desuden have en digital postkasse.
Hent vejledning til oprettelse af en folkeoplysende forening.
Læs her, hvordan I får jeres vedtægter godkendt.
- Skriv til fritid.kultur@randers.dk at I ønsker jeres forening godkendt. I skal vedhæfte et udkast til jeres vedtægter til en forhåndsgodkendelse. I skal også vedhæfte et skema med foreningsoplysninger.
- Afvent at kultur- og fritidsafdelingen sender jer en forhåndsgodkendelse af jeres vedtægter.
- Foreningen afholder et møde med en stiftende generalforsamling. På dette møde skal generalforsamlingen godkende jeres (forhåndsgodkendte) vedtægter og bestyrelsen skal derefter underskrive jeres vedtægter.
- Send de underskrevne vedtægter fra den stiftende generalforsamling til endelig godkendelse i kultur- og fritidsafdelingen og afvent svar herpå.
Hent vejledning til vedtægter til en folkeoplysende forening.
Ændring af vedtægter skal også godkendes
Hvis foreningen på et senere tidspunkt får brug for at ændre sine vedtægter, skal det ske i overensstemmelse med de regler, som foreningen har beskrevet i sine stadig gældende vedtægter. Derudover skal disse nye ændringer godkendes i Kultur- og fritidsafdelingen.
Alle foreninger, som ønsker godkendelse som folkeoplysende, skal have en digital postkasse.
En digital postkasse er en sikker indbakke til mails fra det offentlige. Bevillinger og afgørelser sendes til jeres digitale postkasse.
Der er allerede oprettet en digital postkasse for jeres forening. I skal vælge én eller to person som skal have en medarbejdersignatur, som gør, at de kan åbne den digitale postkasse.
Postkassen er tilknyttet foreningens CVR-nummer og følger derfor foreningen – uanset om I flytter adresse eller skifter e-mail.
Læs mere om, hvordan I opretter en digital postkasse:
Opret et CVR nummer til jeres forening
Kontakt
Eva Thomadsen
Arbejdsområder: Lokaletilskud - Godkendelse af vedtægter/forening - Haller (budgetter, overordnet økonomi)
Sonja Østergaard
Arbejdsområder: Godkendelse af vedtægter/forening - Booking af lokaler, grønne arealer og idrætsanlæg - Lokaletilskud
Kort som viser opdelingen mellem Team Øst og Vest
Indholdet kan ikke vises pga. de nuværende cookie indstillinger
For at tilgå det blokerede indhold kan du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Funktionelle
- Statistiske
- Marketing