Indberetning
Registrer og indberet størrelsen af den oppumpede og/eller distribuerede vandmængde til kommunen.
Alle ejere af vandforsyningsanlæg, der kræver indvindingstilladelse samt vandforsyningsanlæg, der modtager vand fra andre anlæg, skal årligt registrere og indberette størrelsen af den oppumpede og/eller distribuerede vandmængde til kommunen, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Indberetningen skal foretages én gang årligt, opgjort for perioden 1. januar til 31. december.
Problemer med indberetning?
Hvis der skulle opstå problemer med indberetning kan du sende en mail til drikkevand@randers.dk med oplysninger om:
- "Lokalitet" (11-cifret tal, der fremgår af indvindingstilladelsen)
- Navn på kontaktperson
- Gerne en kort beskrivelse af problemet.
Hvad bruges oplysningerne til?
Oplysningerne skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af vandforsyningsplanen, bl.a. til at bestemme det forventede behov for vand i kommunen samt fordelingen på de forskellige forbrugskategorier (husholdning, institutioner m.v., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug og gartneri).
Endvidere vurderes oplysningerne i henhold til vandforsyningsanlæggets indvindingstilladelse. Alle oplysningerne indberettes videre til staten 1. april. Data vil herefter være offentlig tilgængelig i Jupiter hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).