Spis dig sund og mæt i skrald

Kampen mod madspild kan sagtens tages et skridt videre end til madresterne. Mange af os betragter f.eks. æble- og pæreskrog, kartoffelskræller, broccolistokke og gulerodstoppe som skrald, og det er en skam. For disse dele af råvarerne er både superlækre og fyldt med smag, hvis de vel at mærke tilberedes på den rigtige måde, og så er det ovenikøbet sundt, fordi de er sprængfyldt med vigtige vitaminer, mættende fibre og andre sunde stoffer, der gavner og understøtter din krop og sundhed. På nogle frugter og grøntsager, f.eks. æbler, pærer, blommer, vindruer og kartofler finder du faktisk de allersundeste næringsstoffer i og lige under skrællen. Og i citrusfrugter som appelsiner og citroner er de hvide hinder lige under skrællen mere sundt end selve frugtkødet. Stokken og de grove blade på f.eks. broccoli og blomkål samt toppen af porrer, eller det nederste hårde stykke af asparges er også fyldt med vitaminer og fibre og kan sagtens spises, hvis det er tilberedt korrekt.

Når du udnytter og spiser de dele af råvarerne, som du ellers ville opfatte som ubrugeligt affald, undgår du altså ikke blot, at sund og brugbar mad går til spilde, og bidrager til at gøre en forskel for miljøet. Du gør også noget godt for din sundhed.

Det største madspild sker i de private husholdninger, nemlig 35 %. Cirka 20 % af de madvarer, vi køber til privat forbrug, havner i skraldespanden. Omkring en tredjedel af alle indkøbte madvarer bliver aldrig spist. Heraf er ca. to tredjedele af spildet spiseligt og derfor muligt at undgå, mens en tredjedel er uundgåeligt.

Alt i alt løber det samlede danske madspild op i ca. 715.000 tons årligt. Heraf udgør:

• Frugt & grønt 41 %
• Kød & kødprodukter 24 %
• Brød & kager 20 %
• Tørrede fødevarer (f.eks. mel, gryn, pasta og te) 10 %
• Mejeriprodukter 5 %.

Det er faktisk ikke helt ligegyldigt, hvad der står skrevet på det label, der sidder på din skæreost eller det halve kilo hakkede oksekød, du har liggende i køleskabet.

Sidste anvendelsesdato

Sidste anvendelsesdato mener det, den siger. Hvis du har overskredet datoen for sidste anvendelse, så skal det direkte i køkkenspanden til madaffald, for den kan være sundhedsfarlig.

Bedst før/Mindst holdbar til

Her kan du selv være med til at bedømme, om maden stadig er sundhedsmæssigt forsvarlig at spise.

Hvis den har stået afkølet, og ikke har lumret på spisebordet en varm sommerdag, så kan den sikkert stadig spises, så længe den lugter, smager og ser ud, som den plejer. Synlig mug og dårlig lugt er tegn på, at maden ikke bør spises, men i stedet skal vi have lavet biogas og el på den. Men hvis den ellers lugter, som den skal, og ser fin ud, så er der intet i vejen for, at du sagtens kan spise den.

Forbrugerrådet Tænk har lavet denne nemme oversigt til at hjælpe dig med, hvornår du skal smide maden ud, og hvornår du kan spise den. Brug den og spar penge ved at nedbringe dit madspild.

Og hvis du mangler lidt inspiration til, hvordan du lave lækker mad af noget af det, der oftest ender som madaffald, så kig med herunder.

Bon appetit!

Mad- og ressourcespild er et emne, som får større og større bevågenhed, og mange af os ved godt, vi smider for mange madrester ud. Alene i Danmark smides hvert år ca. 700.000 ton mad ud, som kunne have været spist, og det er primært grøntsager, kødprodukter og brød, der fylder mest i affaldsspanden. Faktisk sker det største madspild i de private husholdninger – ca. 20 % af de madvarer, vi køber, ender i skraldespanden, og i f.eks. en familie på 2-3 personer smides der hvert år omkring 65 kilo mad ud pr. person. Men ud over at madspild er – ja, spild af mad – så er det også dårligt for pengepungen og skader desuden både miljøet og klimaet. Et sted mellem 30 og 40 % af al den mad, som produceres, ender aldrig i maven, men går til spilde, og ca. en tredjedel af verdens CO2-udledning skyldes produktion af fødevarer.

Derfor har vi nederst på denne side samlet nogle gode idéer til, hvordan du kan lave lækker, sund og billig mad af megen af det madaffald, der i dag ender i skraldeposen.

Hvis du har en god opskrift, der kan hjælpe os med et bekæmpe madspild, så deler vi den gerne. Skriv en mail til affald@randers.dk og mærk den 'Madspild'.

Kilder: Femina, Miljøstyrelsen, rapporten "Food waste prevention in Denmark – Identification of hotspots and potentials with Life Cycle Assessment" – tal fra 2017, bogen "Skræl er ikke skrald" af Michael Folman Jensen, Fødevarestyrelsen, Stopspildafmad.dk, Altomkost.dk