Om farligt affald

Affald, der kan skade miljøet eller er sundhedsskadeligt, skal afleveres som farligt affald.

Når du afleverer dit farlige affald korrekt, sørger vi for at det får den rette behandling.

Eksempler på farligt affald:

  • Batterier
  • Elpærer
  • Kemikalier
  • Maling
  • Spraydåser.

Badeværelset og medicinskabet bugner af farligt affald. Mange af produkterne fra dit badeværelse skal også afleveres som farligt affald. Det gælder f.eks.:

  • Neglelakfjerner
  • Parfumerester
  • Afkalkningsmidler
  • Kviksølvstermometre.

Tomme bøtter, dunke og emballager er ikke farligt affald. Har du brugt alt eddikesyren til at få has på kalken i brusekabinen, kan du roligt smide den tomme flaske ud som almindelig emballage.

Medicin og kanyler skal afleveres på apoteket

Det er også her, at du kan købe kanylebokse til at opsamle brugte kanyler sikkert.

Bruger du injektionspenne fra Novo Nordisk kan vi oplyse følgende:

Novo Nordisk skal hermed i henhold til § 59 stk. 4 i Affaldsbekendtgørelsen informere om, at Novo Nordisk pr. 1. februar 2022 etablerer en permanent tilbagetagningsordning for brugte injektionspenne fra Novo Nordisk i alle landets kommuner. Tilbagetagningsordningen – returpen™ – er godkendt af Miljøstyrelsen i henhold til kapitel 8 i Affaldsbekendtgørelsen.

Injektionspenne fra Novo Nordisk er lavet af bl.a. plast, metal og glas af høj kvalitet, som kan genanvendes. Novo Nordisk har derfor sammen med en række partnere, heriblandt Danmarks Apotekerforening, etableret en tilbagetagningsordning, så brugte penne kan tages retur via apoteker i hele Danmark. Herefter samles pennene på et affaldsbehandlingsanlæg, hvor de steriliseres, neddeles og sorteres til rene materialer, som kan indgå i nye produkter.

Særligt om batterier

Vi har batterier i masser af ting. Lige fra computer musen, til blinkeskoene og fødselsdagskortet med musik i.

I Randers Kommune har du flere muligheder, når du vil skille dig af med et batteri.

Batterier kan afleveres:

  • på genbrugspladsen
  • på låget af din skraldespand i en klar plastikpose med knude på (dog ikke på undergrundscontainere og andre fælles skraldespande)
  • i miljøkassen (i en klar plastikpose).

Husk, at der kan være batterier i alt, hvad der kan eller har kunnet lyse, sige lyde eller gøre noget.

Alfabetisk liste - eksempler på farligt affald

A

Acetone

Afkalkningsmidler

Afløbsrens

Akkumulatorer

Alkoholer

B

Baser

Batterier (alle slags)

Bekæmpelsesmidler

Benzin

Bilakkumulatorer

Bilvedligeholdelsesmidler

Bilvoks

Blegemidler

Blyhætter fra vinflasker

Brandslukkere

C

Cellulosefortynder

D

Denatureret sprit

Desinfektionsmidler

E

Eddikesyre

Elsparepærer

F

Fikservæsker

Film (sort/hvid)

Fluemidler

Fortynder

Fremkaldervæske

Frostvæske

Fugemasse

G

Glykol

Gulvpolish

Gødningsmidler

H

Havegødning

Hobbykemikalier

Hårfarve og –blegemidler

I

Insektmidler

K

Kaustisk soda

Kanyler (i kanyleboks)

Klorin

Kondensatorer

Kviksølvtermometre

Kølervæsker

L

Lak

Lakfjerner

Lampeolie

Lavenergipærer

Lightergas

Lim (alle typer)

Linolie

Loddevand

Lysstofrør

M

Maling (og malingfjerner)

Medicin

Metalpudsemidler

Mikrofilm

Mosmidler

Motorrens

Muldvarpegift

Musegift

Myregift

Møbelolie

Møbelpolish

N

Natronlud

Negativer (foto)

Neglelak

Neglelakfjerner

O

Olie

Oliefiltre

Opløsningsmidler

Ovnrens

P

Petroleum

Plantegift

Pletfjerner

Potteplantegødning

Printerpatroner

Propylalkohol

Pudsemidler

R

Rengøringsmidler

Rensebenzin

Rottegift

Rustfjerner

S

Salmiakspiritus

Salpetersyre

Saltsyre

Smøreolie

Spartelfarver

Spildolie

Sprinklervæske

Sprit

Stoftrykfarver og –kemikalier

Svampebekæmpelsesmidler

Stoftrykfarver og –kemikalier

Svovlsyre

T

Tekstilimprægneringsmidler

Terpentin

Toiletrens

Tonerfarve

Trichlorethylen

Trykflasker

Træbeskyttelsesmidler

Træsprit

Tændmidler