Drømmen er at genanvende havets spøgelsesnet

Når fiskerne er på havet, får de af og til såkaldt bifangst med i form af gamle fiskenet, der har revet sig løs og flyder hvileløst rundt i det blå dyb. Såkaldte spøgelsesnet. Nogle af nettene er af højkvalitets nylon – og lige præcis de net drømmer Anders Munk om at kunne genanvende.

”At producere nylon kræver meget mere energi end andre plasttyper. Så hvis vi kan genanvende nylon fra gamle fiskenet på en måde, hvor vi udleder et minimum af CO₂ og ikke benytter skrappe kemikalier, vil det være fantastisk,” fortæller han.

Ifølge Anders Munk er der er to grunde til, at han har startet virksomheden.

”Den ene handler om, at ’privat Anders’ har to døtre og måske engang får børnebørn, som også skal bo i en verden, der er værd at leve i. Den anden handler om, at der kan være en fornuftig forretning i det. For hvis vi knækker koden, er der nærmest uanede mængder råmateriale.”

Han forklarer, at nylon-fiskenet er et svært materiale at genanvende, da det kræver mange kræfter at rive fra hinanden.”

Det er afsindigt stærkt, og selvom vi udvikler videre på processerne, kan vores maskineri ikke klare opgaven endnu.” Heldigvis har maskineriet kræfter nok til at recycle andre typer nylon.

”Vi har netop færdiggjort en stor opgave med recycling af 150 ton glasfiberarmeret nylon fra en virksomhed, der producerer dele til fremstilling af lastbiler. De havde over en årrække fået oparbejdet en stor mængde produktionsaffald, hvor man længe forgæves havde søgt en efter en samarbejdspartner, der kunne recycle det.”