De små brugsspor giver designet et ekstra lag
Hvordan tænker man design og skaber nyt i en verden, der ikke har brug for mere nyt? Den Skandinaviske Designhøjskole har et godt bud. Her puster eleverne nyt liv ind i alt fra jordslåede restaurantduge til skjorter, som ingen længere går med.
En stor blækklat breder sig på en grå sweatshirt, men i stedet for at lade trøjen ende som tekstilaffald, syr højskoleeleven Mathilde Caroline Hornstrup små perler på plettens mønster for at give den et nyt udtryk. Ved siden af hende arbejder en anden elev, Theodora Christiansen, fokuseret på at hækle en taske ud af tekstilrester.
Sammen med resten af deres hold på Den Skandinaviske Designhøjskole sidder de rundt om arbejdsbordene i tekstilværkstedet, hvor dagens undervisning skal til at gå i gang. Og det er ikke et tilfælde, at eleverne arbejder med aflagte tekstiler og stofrester, fortæller deres underviser Mads Dinesen.
”Tøj og tekstiler er en vigtig del af menneskers identitet og måde at kommunikere på, men samtidig er modebranchen en af de brancher, der udleder allermest CO2. Derfor er det vigtigt for os at uddanne eleverne til at tænke og skabe nyt, uden at der produceres nye tekstiler.”
Gammelt kan godt blive nyt og smukt i kreative hænder
Upcycling er det nye sort, når man designer.
En dug fra en god fest
En af måderne, eleverne skaber nyt ud af gammelt, er ved at øve sig i at skabe fortællinger med tekstilerne – f.eks. har eleverne haft en opgave, hvor de skulle lave et portræt af en af de andre fra holdet af en aflagt herreskjorte. Men det kan også handle om aktivt at benytte de pletter tøjet har fået, og den historie, det bærer på.
”Vores tekstiler er vidne til mange ting, og en mulighed er også at gøre deres fortid til en del af udtrykket i stedet for bare at kassere dem. De små brugsspor kan give designet et ekstra lag… en historie,” siger Mads Dinesen og giver et eksempel:
”Det kan være, at man holder en virkelig god fest en aften, og der bliver spildt på en dug, man er glad for – og pletten kan bare ikke komme af igen. Men hvorfor ikke sy dugen, der har været med til mange gode fester, om til en top, man kan have på til de næste gode fester?”
Logofejl og villatelte
De aflagte tekstiler, som eleverne arbejder med, får skolen fra forskellige samarbejdspartnere. F.eks. samarbejder de med De Forenede Dampvaskerier, lokale genbrugsbutikker og tekstilvirksomheder.
”Nogle gange får vi arbejdstøj fra virksomheder, der har skiftet logo, eller hvor der er en trykfejl. Det kan også være en jordslået restaurantdug, vi får ind,” siger Mads Dinesen.
”Vi havde på et tidspunkt et ret vildt zero-waste-projekt, hvor en gæstelærer havde fået fat på 20 kasserede villatelte, som eleverne skulle lave nyt tøj af. Det var ikke tøj, man lige ville tage på til hverdag, men grundtanken var, at få eleverne til at tænke over, hvordan man kan bruge forskellige materialer uden at lade noget gå til spilde.”
For højskoleeleverne Mathilde og Theodora har det været afgørende for valget af højskole, at der er fokus på upcycling, fortæller de.
”Vi er nok på mange måder en generation, der skal rydde lidt op efter de tidligere generationer – og der er det dejligt at få hjælp til, hvordan man kan nytænke mode- og design. Det var i hvert fald noget, der betød meget for mig, da jeg valgte højskole,” siger Mathilde.