Genbrugspladser og åbningstider
Du kan komme af med dine sorterede materialer på vores fire genbrugspladser.
Gør dig selv og andre en tjeneste ved at følge pladsmandens tre gode råd til en bedre oplevelse for alle på genbrugspladsen uden kø og ventetid:
- VÆR FORBEREDT: Sortér dine ting hjemmefra, så det er nemt at komme af med. Det giver meget ventetid for alle, hvis du skal pladsen rundt tre gange, fordi der ligger flamingo i bunden af alle dine kasser. Tjek sorteringsguiden, hvis du er i tvivl.
- VÆR EFFEKTIV: Læs af i de rigtige containere, og vent med at snakke med naboen, til I er hjemme igen. Det plejer at være så hyggeligt, men der er mange, der skal aflevere.
- VÆR TÅLMODIG: Der kan være lidt kø, men med et smil på læben, så kører det hele lidt nemmere i ventetiden.
Vil du have svarene lige ved hånden? Tjek åbningstider, sorteringsguide og mere til i vores app.
Genbrugspladserne modtager alt sorteret affald, som ikke er restaffald eller uhygiejnisk affald. Du skal selv sortere dit affald og læsse det i de rigtige containere efter skiltningen og personalets anvisninger. Du kan frit vælge hvilken af de fire genbrugspladser du vil bruge. Husk at sørge for, at dine ting ikke kan falde af traileren, f.eks. med et net.
Du kan tjekke her, hvornår du kan undgå de mest travle tider på genbrugspladserne.
På genbrugspladserne er der kun adgang for biler under 3.500 kg, gerne med trailer. Det er forbudt at klunse på pladsen, og anvisninger fra personalet skal følges. Husk, hvis du benytter sække, skal det være klare plastiksække.
Alle vores genbrugspladser videoovervåges og tyveri vil blive politianmeldt.