Familieværkstedet

Familieværkstedet er et tilbud til familier, hvor der er bekymring for forældrenes evne til at tage vare på barnet.

Familieværkstedet er et døgn-/dagtilbud til familier, hvor der er bekymring for forældrenes evne til at tage vare på barnet, og/eller familier i akut krise, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt barnet skal anbringes eller i aflastning.

Der er tre pladser og en akutplads på Familieværkstedet.

Målet med opholdet på Familieværkstedet er at øge mulighederne for, at forældre og børn fortsat kan bo sammen, eller at forældrene fortsat kan være en del af barnets liv.

Et ophold på Familieværkstedet varer typisk tre til seks måneder.

Der er tværfagligt samarbejde med blandt andre sundhedsplejen og medarbejdere på barselsgangen.

Personalegruppen på Familieværkstedet er alle familiebehandlere med en pædagog- eller socialfaglig baggrund med bred erfaring indenfor familiearbejdet. Derudover er tilknyttet interne supervisorer med psykologfaglig baggrund.

Familieværkstedet kan kontaktes på tlf. 51 56 28 46.

Målgruppen på Familieværkstedet

  • Familier med børn I alderen 0-12 år, hvor der er risiko for barnets trivsel og udvikling, og hvor det ikke er forsvarligt, at barnet bliver i hjemmet.
  • Familier, hvor forældrenes forældreevne og kompetence er uafklarede, og hvor barnets basale behov ikke dækkes.
  • Familier i krise, hvor en akut familieanbringelse er nødvendig.
  • Familier, hvor en anbringelse af barnet/børnene måske kan undgås ved anbringelse af familien gennem en periode.
  • Familier, der har behov for en særlig massiv familierettet indsats.
  • Familier med spædbørn, hvor massiv indsats i dagtimerne ikke anses for dækkende.

Familieværkstedet kan med få timers varsel modtage familier, hvor der er akut og stærk bekymring for barnets trivsel. Familieværkstedet har god erfaring med de akutte anbringelser.