Håndbog til plejefamilier om støtteophold

Kære plejefamilie til støtteophold 

Denne håndbog er tænkt som et opslagsværk, hvor I kan læse om de regler og retningslinjer, som vi arbejder med i Familie- og rådgivningscentret. Det er vores håb, at I kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål, som kan opstå, når man arbejder med støtteophold, eller som kunne være væsentlige for jeres overvejelser, hvis I går med tanker om at søge ansættelse som plejefamilie til støtteophold.

Er der noget, I synes, der mangler i håndbogen, er I velkomne til at sende os en e-mail, så vil vi, hvis det har almen interesse, skrive det ind ved den næstkommende opdatering af håndbogen.

Familie- og rådgivningscenter

Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge, som har behov for særlige støtte, får en tryg opvækst. En særlig støtte kan bl.a. være et støtteophold hos en plejefamilie. Det er en børne- og ungerådgiver fra Familie- og rådgivningscentret, der kan visitere et barn til et støtteophold. 

Familie- og rådgivningscentret skal sikre kvaliteten i et støtteophold i tæt samarbejde med Familieplejekonsulenterne og plejefamilierne. Et stærkt samarbejde fremmer barnets trivsel og udvikling, støtter barnets skolegang og fremmer det formål, som er fastsat i forbindelse med indsatsen.

Familieplejen

Familieplejen i Randers er organiseret i Familie- og rådgivningscentret, og det er Familieplejekonsulenterne, der matcher barn og plejefamilie.

Familieplejekonsulenten kommer på besøg i plejefamilien sammen med børne- og ungerådgiveren ca. to måneder efter, at et støtteophold er trådt i kraft.

Der er altid mulighed for at kontakte familieplejekonsulenterne i forhold til råd og vejledning.

Børn i støtteophold

Når et barn er tildelt et støtteophold forventer vi, at barnet indgår som en integreret del af familien.

Vi forventer, at plejefamilien varetager alle daglige omsorgsopgaver for barnet, når barnet er hos plejefamilien. I forbindelse med et støtteophold er der fastsat nogle arbejdspunkter, og med udgangspunkt heri aftales hvilke konkrete opgaver plejefamilien skal varetage ang. barnet.

Samarbejde med biologisk familie

Som plejefamilie skal man være bevidst om, at barnet er sine forældres barn. Barnet er fortsat en del af sin biologiske familie – uanset hvilke problemer, der er i familien. Det er derfor vigtigt, at barnet altid er knyttet til sin familie. Som plejefamilie vil en stor del af opgaven ofte være at samarbejde med forældrene.

Ofte vil barnet og plejefamilien komme fra forskellige kulturer med forskellige normer og holdninger. Den store opgave for plejefamilien er at forstå og acceptere, at forældrene måske har en anden forståelse af barnet og er sammen med barnet på en anden måde.

Forståelse og accept er vigtig for at kunne samarbejde respektfuldt og positivt med forældrene. Det er samtidig en vigtig forudsætning for, at barnet bevarer tilknytningen til sine forældre og samtidig knytter sig til plejefamilien.

Der er mange forhold, man som plejefamilie bør overveje og drøfte:

• Loyalitetskonflikter eller uenigheder imellem de voksne
• Plejefamiliens eller barnets forhold til barnets forældre og den øvrige familie
• Det kræver stor indsigt i egne stærke og svage sider
• Evne til at reflektere over barnets situation. Barnets adfærd, reaktioner og trivsel kan være svingende i perioder
• Plejefamiliens egen rolle og engagement.

Samarbejde med kommunen

Når et barn får et støtteophold i en plejefamilie, kræver det et tæt samarbejde mellem alle parter, og beslutninger vedrørende barnet bør som hovedregel træffes i samarbejde med forældrene.

Familie- og rådgivningscentret kan træffe afgørelser for barnet, som vi vurderer er nødvendige af hensyn til formålet med støtteopholdet. Der kan således være situationer, hvor Familie- og rådgivningscentret træffer beslutninger vedrørende barnet, som plejefamilien ikke er enige i. Vi forventer, at plejefamilien er villig til at indgå positivt og loyalt i samarbejdet med os. Vi forventer også, at plejefamilien er villig til at modtage råd og vejledning af vores familieplejekonsulenter.

Plejefamilien skal være indstillet på at øge sin indsigt i, hvordan personlige tænkemåder, reaktioner og handlinger har betydning for samværet med barnet og samarbejdet med de biologiske forældre.

Ophør af støtteophold

Når et barn er i støtteophold, kan forældrene til en hver tid beslutte, at ordningen skal ophøre. Ligesom Familie- og rådgivningscentret også kan beslutte, at et støtteophold skal ophøre. Plejefamilien har ingen mulighed for at klage over en sådan beslutning. Et støtteophold kan naturligvis også ophøre ved, at plejefamilien opsiger kontrakten.

Erfaringer viser, at det kan være belastende for plejefamilier, når et støtteophold ender.

For at være plejefamilie til et støtteophold, skal I have en godkendelse. Bor I i Region Midtjylland, skal I godkendes af Socialtilsyn Midt.

Hvis Socialtilsynet fratager en plejefamilie deres godkendelse, vil Familie- og rådgivningscentret blive orienteret.

Socialtilsynets rolle

Socialtilsynet har ansvaret for at godkende plejefamilier og for at føre det driftsorienterede tilsyn med plejefamilierne.

Socialtilsyn Midt begynder først på en godkendelsesproces, når en familie har gennemført det lovpligtige grundkursus for plejefamilier.

Kvalitetsmodel

I forbindelse med godkendelse og driftsorienteret tilsyn anvender Det sociale tilsyn en kvalitetsmodel til vurdering af plejefamilien.

Kvalitetsmodellen omfatter 8 temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgrupper, metoder og resultater
4. Sundhed og trivsel
5. Organisation og ledelse
6. Kompetencer
7. Økonomi
8. Fysiske rammer

Det driftsorienterede tilsyn

Socialtilsynet varetager det årlige driftsorienterede tilsyn med plejefamilier, som bor i Randers Kommune. Familie- og rådgivningscentret vil blive orienteret af Socialtilsynet, hvis de finder, at børn og unge er i en bekymrende situation i deres plejefamilie.

Socialtilsynets hjemmeside

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

E-mail og sikker post

I skal altid bruge sikker post, når I sender fortrolige eller personoplysninger til Randers kommune. I må ikke bruge en privat mailkonto.

I kan skrive sikkert til os fra Familie- og rådgivningscentrets hjemmeside for plejefamilier til støtteophold, hvor I også kan vedhæfte eventuel dokumentation

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?

Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge datatilsynet oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.

Det samme gælder almindelige personoplysninger, som kan være identifikationsoplysninger som f.eks. navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde.

Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f.eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn osv.

Tavshedspligt

Plejefamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at plejefamilien ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller barnets families forhold. Sådanne oplysninger kan for eksempel være informationer om sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold.

Det er strafbart at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør!

Skærpet underretningspligt - barnets lov § 133

Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I som plejefamilie får kendskab til eller grund til at tro, at et barn under 18 år har brug for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.

Læs mere om underretning.

Magtanvendelse

Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor barnet. Det gælder nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis I i en konfliktsituation har anvendt magt overfor barnet, skal I straks orientere barnets børne- og ungerådgiver.

Der er dækning for skade på plejefamiliens ting dog ikke ting, der er overladt i plejebarnets varetægt – så som ting på værelset, dagligdagsting til brug for plejebørn og lignende. Ved mindre skader (under 300 kr.) afholder plejefamilien udgiften. Ved større skader kan plejefamilien rette henvendelse til børne- og ungerådgiver i Familie- og rådgivningscentret, som vil rekvirere en skadesanmeldelse fra kommunens forsikringsselskab. Forsikringsselskabet vil så vurdere, om skaden kan dækkes.

Ulykkesforsikring

Barnets forældre er selv ansvarlige for at tegne en ulykkesforsikring til barnet.

Plejefamilier til støtteophold honoreres i vederlag og et omkostningsbeløb, der skal dække barnets kost, logi og daglige fornødenheder. Plejefamilien skal betale skat af vederlaget, mens omkostningsbeløbet er skattefri.

Fastsættelse af vederlag

Der er ingen konkrete retningslinjer for, hvor mange vederlag, der udbetales. To støtteophold er aldrig helt ens, og fastsættelse af vederlag i hvert enkelt tilfælde bygger på et fagligt skøn. Udgangspunktet er barnets ressourcer, snarere end barnets vanskeligheder. Det betyder, at antal af vederlag fastsættes på grund af en samlet vurdering af, hvad plejefamilien kan opnå sammen med barnet.

Vederlaget er ikke pensionsgivende, så vi anbefaler, at I selv får oprettet og indbetaler til en pensionsordning.

Kommunernes Landsforenings taksttabel

Se de aktuelle takster for vederlag, lommepenge m.m. i KL's taksttabel

Aflønning pr. døgn

Familie- og rådgivningscentret anvender ”hotel-døgn” i forbindelse med bevilling af støtteophold jf. Kommunernes Landsforenings (KL) vejledning for området. Det vil sige, at en overnatning svarer til et døgn. Familie- og rådgivningscentret opererer dermed ikke med aflønning for påbegyndt døgn, men udelukkende med antal overnatninger. Derfor svarer eksempelvis aflastning fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 20.00 til to døgn.

Døgn udregnes som nedenfor:

• Fredag til lørdag = 1 døgn
• Fredag til søndag = 2 døgn
• Fredag til mandag = 3 døgn

Udbetaling af vederlag og omkostningsbeløbet

Vederlag og omkostningsbeløb er bagudbetalt. Omkostningsbeløbet skal dække udgifterne til kost og logi og almindelige daglige fornødenheder. Det skal også dække udgifter til evt. entrébetaling, billetter og lign. i forbindelse med forlystelser.

Daglige fornødenheder kan være:

• Hygiejne (sæbe, shampoo og lign.)
• Kost
• Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand)
• Tøjvask inkl. vaskepulver
• Vedligeholdelse af værelset

Ovenstående er eksempler og listen er ikke udtømmende

Supplerende ydelser til plejefamilier

Disse ydelser kan kun bevilges, hvis I har søgt ydelsen, før I gør et indkøb.

Alle supplerende ydelser udbetales som hovedregel senest en måned efter at vi har modtaget af dokumentation for udgiften.

Ved årsskifte skal Familie- og rådgivningscentret have modtaget dokumentation for det foregående år senest d. 5. januar.

Dokumentation for supplerende udgifter

Revisionen kræver dokumentation for udgifter. Derfor har Familie- og rådgivningscentret følgende praktiske regler for dokumentation af supplerende ydelser:

Når der bevilges tilskud til en konkret ydelse

Familie- og rådgivningscentret skal have dokumentation for indkøbet. Kvitteringer skal sendes til Familie- og rådgivningscentret senest 2 måneder efter indkøbet

I skal opbevare de originale bilag i minimum 2 år af hensyn til reklamation og garanti.

Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Familie- og rådgivningscentret

Familie- og rådgivningscentret opbevarer bilagsdokumentationen.

Vigtigt

Udstyr købt til barnet skal altid følge barnet. Det betyder, at hvis barnet f.eks. skifter plejefamilie, skal barnet have tingene med sig.

Autostol/selepude

Ved behov skal plejefamilien i første omgang rette henvendelse til Administrationen  med henblik på at lån.

Auto stol: kr. 1.500

Selepude: kr. 250

Stole skal enten være i-Size godkendt eller være ECE R 44 (efterfulgt af cifrene 03 eller 04).

Kontakt: Administrationen

Kørselsgodtgørelse

Generelt gælder følgende for udbetaling af kørselsgodtgørelse:

Kørselsindberetning skal ske enten via app eller pc. Se vejledning.

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet:

• til og fra plejefamilien
• til og fra skole/dagtilbud, når barnet er i støtteophold
• til og fra besluttede behandlingsforløb
• til og fra møder i Familie- og rådgivningscentret

Hvis der er tale om øvrig kørsel, som ønskes dækket, skal det altid forinden være aftalt med Familie- og rådgivningscentret.

Der kan ydes transportgodtgørelse til plejefamiliens kørsel i forbindelse med deltagelse i:

• Supervision
• Kurser der er afledt af opgaven som plejefamilie
• Møder i Familie- og rådgivningscentret

Kontakt: Administrationen

Bleer/ekstra tøj/vådliggertillæg/inkontinens

For børn fra 5 år aftales bevilling med administrativ medarbejder.

Samtidig bør lægen tages med på råd omkring særlige tiltag for at hjælpe barnet.

Kontakt: Administrationen

Diætmad

Der kan ydes tilskud til merudgifter forbundet med diætmad, der er lægeordineret.

Tilskuddets størrelse fastsættes af børne- og ungerådgiver ud fra det konkrete behov.

Børne- og ungerådgiver vurderer, om der evt. kan søges tilskud jf. barnets lov § 86.

Kontakt: Børne- og ungerådgiver

Ferie

I helt særlige tilfælde kan der søges om bevilling af udgifter til eksempelvis ferieophold. Hvis dette bliver aktuelt, skal I kontakte barnets børne- og ungerådgiver, inden I planlægger og bestiller ferien. Rådgiver vil så vurdere, om Familie- og rådgivningscentret kan give tilskud til ferien.

Kontakt: børne- og ungerådgiver

Hvis I har spørgsmål om udbetaling af vederlag og ydelser, skal I kontakte administrationen i børneteamet. I er altid velkomne til at ringe, men I kan også skrive sikkert til os.