Specialpædagogiske tilbud
Børn i dagtilbud og institutioner kan få specialpædagogiske tilbud, hvis de har særlige behov.
Målet for alle børn i Randers Kommune er, at de skal være inkluderet i et socialt fællesskab, hvor deres trivsel, læring og udvikling stimuleres.
Ressourcerne til indsatsen for børn med særlige behov er udlagt til dagtilbud og institutioner. Her aftales den pædagogiske indsats for barnet i tæt samarbejde med forældre og den tværfaglige gruppe.
Indsatsen kan organiseres som:
- Individuel støtte til barnet.
- Pædagogiske tiltag i forhold til barnet og den gruppe, som barnet indgår i.
- Overflytning til ressourcegruppe. Målgruppen er børn, der har brug for en særlig struktureret indsats i et mindre og overskueligt pædagogisk miljø.
- Overflytning til Specialbørnehaven Lucernevej. Målgruppen er børn med vidtgående, varige, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.