Kombinationstilbud
Kombinationstilbud betyder, at man har en deltidsplads i et dagtilbud og samtidig modtager et kommunalt tilskud til fleksibel privat pasning.
Kommunen ifølge Dagtilbudsloven give kombinationstilbud til forældre, som har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning udenfor institutionernes almindelige åbningstid. Et kombinationstilbud betyder, at barnet får en plads i et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud eller en dagpleje, samtidig med at det får fleksibel pasning af en privat passer i hjemmet uden for dagtilbuddets åbningstid.
Dit barn kan få et kombinationstilbud, hvis:
- Begge forældres arbejde medfører et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning på mindst 10 timer uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
- Du som enlig forsørger har et arbejde, der medfører et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning på mindst 10 timer uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
Kombinationstilbuddet er i alt på op til 50,5 timer fordelt mellem dagtilbud og privat pasning. Hvor meget tid barnet skal passes i henholdsvis dagtilbuddet og privat skal opgøres som et gennemsnit over en periode på mindst fire uger.
Et kombinationstilbud kan se ud på følgende måde:
- Maks. 20,5 timer i dagtilbud + et tilskud til 30 timers privat pasning
- Maks. 30,5 timer i dagtilbud + et tilskud til 20 timers privat pasning
- Maks. 40,5 timer i dagtilbud + et tilskud til 10 timers privat pasning.
Se taksterne for dagtilbuddene.
Hvis du har brug for kombinationstilbud over længere tid, skal du dokumentere det løbende. En gang om året skal du indsende dokumentation for dit fortsatte behov til Pladsanvisningen.
Om fleksibel privat pasning
Kommunen skal godkende den pasningsaftale, som du indgår med den private børnepasser.
Pasningsaftalen skal indeholde en lønaftale, og den skal vise, at den private børnepasser lever op til følgende krav:
- Den private børnepasser skal med sine danskkundskaber understøtte barnets sproglige udvikling i de timer barnet passes i hjemmet.
- Den private børnepasser tilrettelægger tiden sammen med barnet, så den understøtter barnets opvækst i forhold til medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati samt samhørighed med det danske samfund.
Dokumentationen for, at den private børnepasser lever op til kravene, sker gennem en samtale mellem den private børnepasser og repræsentant(er) fra kommunen i forbindelse med godkendelsen.
Jo mere vågen tid barnet har sammen med børnepasseren, jo større krav stilles der til, at børnepasseren kan sikre ovenstående kriterier.
Kommunen indhenter straffe- og børneattest på den private børnepasser.
Som forælder indgår du en privat pasningsaftale med den børnepasseren, som Randers kommune skal godkende.
Randers Kommune skal også godkende de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, og føre tilsyn med ordningen.
Har du ansat en børnepasser, er det dig, der er arbejdsgiver, og du skal derfor være opmærksom på dine arbejdsgiverforpligtelser. Nyttige information:
Du kan evt. få et lønadministrationsfirma til at administrere lønudbetalingen. Udgiften hertil er ikke tilskudsberettiget.
Kommunen har ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til børnepasseren.
Tilskuddet er skattefrit for dig, men skattepligtigt for børnepasseren. Det anbefales, at børnepasseren kontakter SKAT med hensyn til indbetaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag.