Hygiejne og smitteforebyggelse
Sundhedsplejen og dagtilbudsområdet i Randers Kommune arbejder sammen om en smitteforebyggende indsats.
I Randers Kommune er der fokus på hygiejne og smitteforebyggelse i daginstitutioner og dagplejen.
Vi tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne, smitteforebyggelse og sygdom i et trivselsmæssigt perspektiv.
Som forebyggende indsats har vi blandt andet fokus på:
- at skabe en smitteforebyggende indsats gennem hygiejne
- at bryde smittekæder for børn og deres familier
- at børn oplever mindre sygdom både ved opstart og under tiden i pasningstilbuddet
- at forældre og pasningstilbud i samarbejde sikrer en god trivsel for barnet.
Forebyggelse af sygdom
Vi anbefaler håndvask ved:
- måltider
- toiletbesøg
- bleskift
- pudsning af næsen.
Det er også smitteforebyggende, hvis barnet vasker hænder ved fremmøde i pasningstilbuddet, og igen når barnet går hjem. Dermed brydes smittekæder mellem pasningstilbuddet og hjemmet - og omvendt.
Hvis barnet er sygt
I Randers Kommune følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved sygdom eller ved symptomer på sygdom. Barnet skal kunne følge dagens aktiviteter i pasningstilbuddet. Sundhedsstyrelsen fremhæver i den forbindelse: "... hos helt små børn kan symptomer og sygdom komme til udtryk på anden vis end hos voksne og større børn. Det er vigtigt at se på, hvordan barnet samlet har det. Er det f.eks. pylret, uroligt, grædende?".
Symptomer på sygdom
Ved symptomer på sygdom vurderes der som udgangspunkt på barnets almene tilstand og trivsel. Følgende pejlemærker kan følges:
- Nedsat energiniveau
- Urolig nattesøvn
- Manglende appetit
- Grædende
- Putter sig
- Feber.
I er velkomne til at orientere pasningstilbuddet om barnets symptomer ved sygdom, så smittekæder hurtigere kan brydes ved særlige smitsomme tilfælde.
Barnets perspektiv
Hvis barnet virker uoplagt, vurderes barnets almene tilstand ud fra barnets perspektiv og trivsel. Det kan eksempelvis være, hvis barnet har svært ved at deltage i leg, aktiviteter, trækker sig fra kontakten med de andre børn eller viser tegn på at være på mentalt overarbejde og mistrivsel. Barnet har muligvis endnu ikke lært at sige fra i forhold til deltagelse i en aktivitet, som det ikke magter – det kan være lettere hjemme i familiens trygge rammer. Forældre kan derfor opleve at blive kontaktet af personalet om, at barnet skal hentes.
Der vurderes på barnets almene tilstand som pejling for, om barnet er sygt eller har symptomer på sygdom. Der måles ikke temperatur som pejling på sygdom eller symptomer.
Medicin
Som udgangspunkt medicinerer personalet ikke barnet i dagtilbuddet. Der kan dog være undtagelser, hvis barnet har en kronisk lidelse eller anden form for sygdom, som kræver lægeordineret medicinering inden for barnets tid i pasningstilbuddet.
Forældre er ansvarlige for at videregive lægens instruktion om den ordinerede medicin. På medicinbeholderen skal barnets data fremgå sammen med en tilstrækkelig instruktion om medicingivning.
Pasningstilbuddet kan udbede sig en skriftlig anmodning fra barnets læge ved behov for en mere grundig instruktion.
Det er en forudsætning, at barnet indvilliger i at indtage medicinen, da barnet fremadrettet skal opleve tryghed i relationen til personalet i pasningstilbuddet.
Det anbefales ikke at medicinere børn for at dæmpe feber eller smerter for, at barnet kan afleveres i pasningstilbuddet. Barnet vil fortsat være påvirket, når medicinen ikke virker længere, og barnet kan evt. smitte andre børn.
Hvornår må barnet komme igen efter sygdom?
Det er en forventning, at barnets holdes hjemme, indtil det igen er uden symptomer og har overskud til at følge dagen i pasningstilbuddet.
Hvis der opstår tvivl om, hvornår barnet kan komme igen, henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til smitsomme sygdomme hos børn og unge.
I nogle tilfælde kan der være forskel på lægens anbefaling og pasningstilbuddenes vurdering. Her vil der som udgangspunkt altid først blive kigget på barnets almene tilstand og trivsel.