Psykologsamtaler til ældre

Psykologsamtaler kan fremme din trivsel og livskvalitet i perioder af dit liv, hvor tilværelsen kan være svær.

At blive ældre kan være forbundet med særlige udfordringer i tilværelsen. Det kan være, at du oplever livsfortrydelser, ensomhed, smerter, dødsfald i din nærmeste omgangskreds eller har tanker om livets afslutning og døden. Hvis belastningerne bliver for overvældende, ved vi, at samtaler med en psykolog ofte er en god hjælp. Gennem samtalerne arbejdes der i fællesskab med psykologen på at finde nye måder, hvorpå du kan forstå og håndtere dine udfordringer.

Du kan få tilbudt gratis psykologsamtaler som borger i Randers Kommune, hvis du har det svært psykisk og enten:

Samtalerne kan hjælpe dig til at håndtere aktuelle psykiske belastninger. F.eks. hvis:

  • Du føler dig trist eller ængstelig.
  • Ensomhed fylder i din hverdag.
  • Du synes, det er svært at håndtere sygdom, funktionstab eller tab af nærtstående.

Det kan dog også være noget helt andet, der fylder i din tilværelse, som du har svært ved at håndtere på egen hånd.

Samtalerne finder som udgangspunkt sted i dit eget hjem. Hvis det i dit tilfælde ikke er optimalt, kan samtalerne også finde sted i et af kommunens lokaler.

Kontakt

Henvisning til tilbuddet går som udgangspunkt igennem hjemmesygeplejen, borgerteam, forebyggende medarbejdere eller demenskoordinatorer. Hvis du er ægtefælle eller partner til en borger med demens, har du dog mulighed for selv at henvende dig direkte til psykologerne.

Psykologerne kan træffes på tlf. 21 77 24 06 eller 20 36 18 26. Er du interesseret i at høre mere om tilbuddet, er du også velkommen til at ringe.

Forløb

Når du bliver henvist til et forløb, vil du efterfølgende blive kontaktet af en af psykologerne, og sammen aftaler I en tid til den første samtale. I den første samtale er der fokus på baggrunden for dit ønske om psykologsamtaler, og I finder sammen ud af, om du tilbydes et individuelt samtaleforløb, eller om der er andre mere oplagte og hensigtsmæssige muligheder for dig.

Psykologerne evaluerer løbende dit samtaleforløb for at sikre, at de tilbyder dig den bedst mulige hjælp. Til dette bruges spørgeskemaer og tilbagemeldinger fra dig.